9. s. e. trinitatis b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. . 12, 32-48 - Om årvågenhed og tjeneste

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
[NB. Der er alternativ tekst - enken og dommeren, Luk. 18,1-28].
Her behandles Luk. 12,32-48.

Det er en vanskelig tekst; man aner at Jesu eksempel på det tro forhold til ham/ til Gud er blevet lidt forkludret i Lukas' eller overleveringens forsøg på at forstå det ret.
Tre punkter:
1) Hovedspørgsmålet er som det, som også er Peters: Gælder dette eksempel på et tro forhold husherren bare os, dvs disciplene /enhver som tager discipelkaldet op, eller gælder det "alle".
2) Oversættelsen/forståelsen af ordet tjener må nok overvejes.
3) 3. Og endelig til slut de lidt mærkelige strafgradueringer.

Men først nr 2. Det er nærliggende at overveje oversættelsen "tjener". Ordet betyder først og fremmest slave. Det vil være mere rigtigt at bruge det, end tjener. Mon 2036 bibelen vover det? "Tjener" har nogle første konnotationer som i hvert fald ikke passer: I dag kender vi kun tjeneren på en restaurant; måske tænker vi også på lidt ældre litteratur hvor der var tjenere i husholdningen, men det er ikke særligt dækkende. En oversættelse "slave" vil nok provokere vores bevidsthed dybere ind i sagen.
Jesus tænker sandsynligvis på det gode familiehushold, med familie, men også de som ikke er direkte familie, men i husstanden boende arbejdere, og de var slaver; de kunne sælges om det skulle være. Men ofte var de bedre stillede end fx daglejerne, men så forventedes der også 100% hengivelse og solidaritet med hele huset og ejeren. Det er uden tvivl afhængighedsforholdet og den selvfølgelige arbejdsforpligtelse, der er det afgørende. Billedet er at vi er Guds slaver! Men det er den virkelig gode husholdning herren tager sig af sine slaver. (En noget anden nuance er der i Lukas 17,7-10 der har de "unyttige" tjener (i almindelig forstand unyttige er de jo ikke!) kun at erklære deres ydmyghed og vente med at spise til de har sørget for herren. I dagens tekst er arbejdet blot at vente opmærksomt, og så lade sig bespise, endda af herren.
Vi er Guds slaver. Ikke ligefrem en vej ind i dåbsfølgets hjerter. Meget få tror og lever sådan. En stadig forventningsfuld opmærksomhed vendt mod Gud. Opmærksomme på hvad? Hans komme? Det er vel at forstå som, udover noget engang hinsides al tid, så hans daglige komme i fordringer om kærlighed, omsorg, men også i det at have Gud i sin bevidsthed, i en tro på hans altomfattende omsorg og vilje til at frelse. Vi bryder os ikke om at underkaste os, men måske er det ikke kun underkastelse men også hengivelse, som ligger i slaveforholdet?
Ordet muslim har som alle bekendt en dobbeltforståelsesmulighed: underkastelse eller hengivelse. Den dobbelte forståelsesmulighed findes måske i ethvert religiøst forhold og den træder frem her.
Nummer 1) kun nogle eller alle: Jesu umiddelbare svar er jo at sagen her især er om dem, som er mellemmænd mellem herren og slaverne. De har den tungeste forpligtelse. Det kan være et memento om den måde vi er kirke på. Men opdelingen mellem dem, som kender herrens vilje og dem som ikke gør det, siger jo at det egentlig er alle fordringen gælder. Men nogle har altså et tungere ansvar ved ikke at have formidlet videre herrens vilje.
Nummer 3) straffen Der er noget lidt underligt med straftanken. De udvalgtes svigt betyder at de skal hugges ned. Der er ikke frelse for dem. Men så er der en mere gradueret og vel ikke så definitiv vinkel. Prygl. Det lyder mere som instant-karma straf efter fortjeneste her og nu.
Hvordan prædike? Jeg ville nok tage fat i det for mig selv mest provokerende, fordi jeg fornemmer at det også er det for vores kultur. "Kære venner! Vi er Guds slaver. Det er det Jesus ordret siger. Det har vi det svært med. Vi skal underkaste os og vi skal hengive os, slaveagtigt. Vi er egentlig i god træning med at underkaste os. Arbejdsmarkedets vilkår. Krigens logik. Den europæiske nødvendighed. Den globale ditto. Men Gud? For mange især en fiktiv størrelse. Skal vi underkaste os en særlig moral, særlige religiøse regler?
Ordet "Islam" kan oversættes med "underkastelse" eller "hengivelse". Kristen tro tror jeg også er begge dele. Underkastelse - men så vil jeg sige: "spørgende underkastelse". Ikke bevidstløs. (Har man haft dåb og sunget Hans Anker Jørgensen Sov du lille sov nu godt er det oplagt at referere til "Spørg om Jesu hjertesag) jeg skal hele tiden spørge mig frem til hvad er det egentlig gode i en sag, i en situation. Og spørge via hvad vi fornemmer er Jesu hjertesag. Kristen tro er hengivelse. Vi skal hengive os. Det er vi måske nok uvant med. Til hinanden? Til en sag? Til Gud? Skal underkastelsen være spørgende, så skal hengivelsen være "søgende, efterprøvende" igen vil jeg nok anbefale at man efterprøver med sind, forstand og hjerte, hvad det er at leve med Jesu billede af Gud. .. Længere bliver anslaget ikke her.
Billedet er fra Thorvaldsens Museums billedsamling Albrecht Duhrer: Fodvaskningen Et billede som viser at Herren tjener sine disciple er vanskeligt at finde - undtagen netop dette motiv..

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [When is the last time they lived unafraid?]

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Spørgsmål: I hvor høj grad er denne eskatologi præget af menighedens selvforståelse efter Jesus - i hvor høj grad er det Jesu eskatologiske forkyndelse? Og til hvad skal der omsættes? Eksistensteologiens eskatologi? - Eller den kollektive angsts? - Eller en pseudo-"rest"-menighedsteologi - skal en psykologisk udbyggelse af eksistensteolgien voves? 1992: Spørgsmålet om adressen for ordene (Jfr. Peters spørgsmål "os eller alle") skal klargøres. Skærpes fordringen fra v. 41 for "os" = Peter (disciplene) = den kristne el. menigheden - eller er synsvinklen de samtidige: de skriftkloge, farisæerne, som ikke har været de rette tjenere. Efter konteksten er det klart det sidste; så udfoldelse af den "svære kristendom" / menighedskritik må tage en anden anledning end denne tekst. Anslaget er hele tiden "Frygt ikke .. du som hører og tror .." - også i konteksten.

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 12

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Overvejelse: Den eskatologiske eksistens midt i tiden tolket (psykologisk) som ÅRVÅGENHED (Se Den tredje tilstand. Lars Bo Bøjesen, Gyldendal 1989 s. 235 ff. videre: Guds Rigeforståelse s. 237) Den her tolkede Orfeusmyte er nok for omfattende til brug i en prædiken - men mere alment: årvågenhed som fundamental livserfaring og mulighed - sat overfor kontrasten, det som sløver: optagetheden af skatte alle andre steder end i "himlen", eller sygdom, frygt. Sat i forhold til det indledende tryghedstilsagn. Se evt Jesper Stange om årvågenhed, spædbarnets, sundhedsplejerskens sprogbrug. (Prd.vejl. 1992 Præsteforeningens Blad) -

[259/tr09-b ]

Religionspædagogiske noter:Søg først Guds Rige. Du skal ikke bekymre dig - for Gud giver det hele - og derfor har du fået så meget mere betroet; Hør det, så giver det årvågenhed, viden, bevidsthed, kunnen og kærlighed i det liv, du er sat i (=blevet betroet som husholder).
En samtale kan dreje sig om, hvem ordene her gælder - dengang (som Peter spørger efter) - og nu, hørt som tekst i kirken.
Hos Lukas er ordene - inklusive ordene om ikke at bekymre sig - eksplicit rettet til disciplene - hos Mattæus er de samme ord en del af bjergprædikenen, henvendt til folkeskaren.
Underviserens bud i samtalen kan være, der er ikke nogen egentlig grænse mellem (men nok forskel på) folk og disciple - i samme øjeblik, man hører fordringen og i en eller anden forstand giver sig ud i at "sørge først Guds Rige" og høre "frygt ikke, for Gud har besluttet at give jer riget" så er man discipel, særlig husholder, med en helt særlig pligt. - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 9. s. e. trinitatis - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.- pt. ikke på nettet

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Thaysen, Morten Fester
Sådan skal vi være. Vente og våge - sikre på, at vi hviler i Guds beslutning om, at vi skal have riget.
Jamen, betyder det, at vi bare skal sidde med hænderne i skødet, som man gør, når man venter på toget? Vel skal vi ej.
Vi skal se at komme i gang. Vente og våge er at være jorden tro - i håb til Guds nåde alene. Vi skal netop ikke drømme os væk i en bedre verden, end den vi har. [0000] Se mere Vi skal vente og våge i den verden, vi lever i nu. Bruge vort liv fuldt ud nu. Passe vort arbejde. Bruge vores kræfter. Kæmpe vores kampe.

Johansen, VIlly Klit
..er jeg den tro tjener, der i tryg og glad forventning til Gud er fri i forhold til de materielle goder. Fri til at modtage og fri til at slippe dem ..Spørgsmålet er personligt. Og så skal det da tilføjes, at dette personlige spørgsmål ikke er endeligt afgjort, så længe jeg lever og kan høre Jesu ord. Han indbyder os netop i dag til at gå med ind i troens trygge og glade forventning: "I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt." [2020] Se mere

Jewell, John
Prayer can shift your basic orientation to an upward trend. Use the Apostle Paul's prescription to the Philippians: "Do not worry about anything, but in everything by prayer and supplication with thanksgiving let your requests be made known to God. And the peace of God, which surpasses all understanding, will guard your hearts and your minds in Christ Jesus." (4:6-7) The "Peace of God" is the inner assurance of the Holy Spirit that in the end all things will be made right. [1898] Se mere

Hjerrild, Frederik
Når Jesus ofte taler om at være årvågen, at være beredt, er det for at gøre opmærksom på at det evige liv er begyndt. Vi er midt i det evige liv lige nu. Livet kan ikke skubbes væk fra os nu, enten bagud så vi står og stirrer fortabt og lammet på den tid der er gået, og som aldrig kommer igen, eller fremad til engang efter døden eller til den store gevinst. Det evige liv er begyndt nu, og vi er midt i det. Det er derfor livet nu er så alvorligt.
Og hvordan skal så ventetiden udfyldes for os? Ja, jeg synes det er vigtigt at se at det ikke var nogle store, dyre, religiøse gerninger som tjeneren gjorde, men de små ting som herren ville have gjort. [1982] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
Der er egentlig kun enten at tro det - eller nægte at det er muligt. Man kan mene at ingen, heller ikke Gud, bare sådan kan give meningsfuldheden til mennesker - sådan som vi står i meningsløsheder, om ikke til halsen, så i hvert fald til fjernsynsskærmen. Eller også kan man tro det. Tro at det, Jesus her kalder riget, er lige på den anden side af den tynde, men uigennemsigtige, mebran, som hedder vores virkelighedsopfattelse. Og det svinger med sine virkninger stærkt igennem membranen - og kan fjerne både ubevidst og og altfor bevidst frygt. [1992] Se mere