Evangelium/evt annen preketekst:Joh. 5, 1-15 Den syke ved Betesda

- Den kommende søndags tekster

Redaksjonelt: Det er en tekst som appellerer til tolkningsevnen. Konkurransesamfunnet under kritikk? Den manglende viljen? Nådens? hus? Og så videre. Det er mye tekst - fem bilder sier sikkert mer enn 5000 ord: Fem svært ulike bilder fra verdenskunsten.[Eksistensdrama, psykologisk spill, farmasøyt, konkurrencesamfunn, dammen = lystens hule?] Bør sees!Kort kommentar til bildene.
På danske parallellsiden er det virkelig mye stoff - men noe av det går igjen her under, lit. fra sakprosa: hvorfor tallet 38? Bethesda = Olivenhuset? Redaktøren har en tolkning av vann - dåpens overfor mye dødt vann ellers i Johannesevangeliet.

Opdatert: 23/01/2025.

Andre bibelversjoner online

| Danske oversettelsen 1992 - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk -
| Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - De siste tre fra BibleHub, hvor flere oversettelse kan finnes umiddelbart. | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

- "Teksten denne uken" er et ressurssted for forberedelsen av søndagens preken... [Se mere om]

Den norske kirkes tekstrekkene - oversikt 3 år: Åpnes herfra (i word, pdf, excel-format)

Liturgisk / salmer

Salmeforslag til aktuelle dag
Estrid Hessellund og Sindre Eide: Se her - [Tidligere valg: Se her]
Norsk Hymnologisk Forenings Salmeverktøy - kirkeårsoverveielser mm: Se her - [Oversigt: Se her]
Tekstboken ved Harald Kaasaa Hammer. Se her - [Hovedside: Se her]

Akkumulert forslag til denne søndag:Se her

Indeks alle N13's salmer - med lenke til NRKs Salmeboka minutt for minutt HER

Ingresser/introer til søndagens tekster til bruk i liturgien: HER - Ved Knut Grønvik. [ Om..

Tekstboken med liturgiske, tekstrekkeopplysninger mm (Harald Kaasaa Hammer sin side) Se her.

Dagens bønn: Se her

Kirkeårets faser. Ved Harald Kaasaa Hammer: Se her

Forskjellige sitater til teksten - ofte fra "Sakprosa til kapitlet" [På det språk de er krevet på]:

Arkæologisk-historisk. I det 1. århundrede f.Kr., blev naturlige huler mod øst af de to pools forvandlet til små bade, som led i et Asklepieion. Imidlertid iflg. Mishnah ser det ud til, at mindst en af disse nye damme var helligt for Fortuna, gudinden for lykke, snarere end Asklepios, guden for helbredelse. Lærde finder det sandsynligt, at denne udvikling har været mulig på grund af af den romerske garnison af den nærliggende Antonia Borg, som også ville have været i stand til at beskytte det mod angreb. Placeringen af et Asklepieion, udenfor de daværende bymure, ville have gjort dens tilstedeværelse tolerabel for jøderne, der ellers kunne have modstand mod en ikke-jødisk religiøse tilstedeværelse i deres hellige by. (fra Engelsk Wikipedia)

Mogens Lindhardt: [ML peger - som altid - på flere indgange til forståelse. Nævner at det ikke er tilfældigt at denne tekst for første gang bliver prædiketekst. Det sker i en kirke med en begyndende missional-diakonal interesse for sin opgave. Dernæst er tallet 38 år den (næsten - ML er en forsigtig mand) sikre fortolkningsgrund i mange uvisse detaljer. Læs 5. Mos 1,19-40 og 2,14. Folket tør ikke gå ind i det forjættede land, (og Herrens straf rammer dem) men da, da der var gået 38 år kunne Moses sige "Stå nu op!" Jesus er den ny Moses. Dette udfoldes betydeligt, men her blot et samlende citat: "For det første: Når Jesus finder en mand, som har ligget i 38 år, og helbreder ham, spiller alt dette med. Den lamme og folkets befrielse forbindes. Jesus stiller sig dermed frem som den, der kan bevæge folket mod Gud, der selv bevæger sig mod dem. Det er en opstandelse, derfor "Stå op". Men den helbredte skal også tage sin båre og gå. I det skal vi igen lægge, at han ikke skal hjem til familien og sine egne og integreres i "fællesskabet" (se om verbet peripateo). Han skal ud og fortælle og forkynde, formodentlig først til de andre ved den dam! I bogen Trinitatis. 14. s. e. tr -

Grundtvig At placere følgende under "faglitteratur til teksten" er nok hårtrukkent. Men en vis historisk interesse har det. Vi finder fortællingen om Bethesda dam brugt til at perspektivere en bestemt periode i historien - i Grundtvigs Kort Begreb af Verdens Krønike 1812. [Om rennaissancehumanisternes ørkesløse sandheds søgen].."Paa den anden Side sukkede mange tusinde Hjerter i Stilhed, uden ret at vide hvorefter, og for En som kunde og vilde lære dem det, laa Bøgerne opladne og Værktøiet rede. De som følde deres Sygdom laa som Hine ved Bethesdas Dam og ventede paa at Herrens Engel skulde nedfare og bevæge Vandet, de glemde at Bibelen, den hellige Dam, altid er bevæget af Aanden, som der monne boe, eller de vare saadanne Krøblinge, at de maatte have et Menneske som kunde kaste dem deri. En saadan Mand var ei let at finde, men . [men, surpise,det var Luther] - det var i de år hvor bibelen, læsningen i den, dens ord, var den egentlige og vigtige frelsesvej for Grundtvig.

Bethzatha Beth-zayïthuh; Heb., "house of olives" A name appearing only in ( John 5:2 ) (NRSV; some manuscripts read Bethesda, "house of mercy," while others have Bethsaida, "house of the fisherman"). All seem to refer to a pool just north of the Temple in Jerusalem. (Se en vægtning af mulighederne på TIPs - som giver "House of Olives" primat. -ksf)

I arbejdet med teksten kan fortsættelsen af historien inddrages. "Min Fader arbejder, også jeg.. (v.17): "Guds indarbejdelse og modarbejdelse af tilfældets spil viser således, at også tilfældet har sin tid i skabelsens verden. Og med evangeliet og evigheden sættes der en grænse for tilfældighed og uvished" (Fragmenter af et spejl. s.81).

[915/aap5-i ]

Religionspedagogiske notater (Ofte på dansk): Jesu helbredelseshandlinger fortæller forskellige sider af Jesu guddommelige mandat. Her er det Jesu nyskabende magt - der tilmed kan arbejde på en sabbat, Guds hviledag. Gud hviler aldrig, og han handler i særlig grad gennem Jesus - "min far arbejder, også jeg arbejder" siger han umiddelbart efter og til dels som forklaring på denne helbredelse.
Se ikke mindre end fem forskellige kunstneriske meget forskellige fremstillinger (Bloch, Skovgaard, Hole, Droochsloot og Hogarth - og om de forskellige facetter i helbredelsesberetningerne generelt, Jesus som helbreder. Se:Helbredelsen ved Betesda dam - Jesus som helbreder -|-
-|- -|- -|- -|-

Norske preken/eksegesesider - generelle:
Knuts prekenside: Se her
Det norke prekeskap: Se her