Theol-P forside - TdU: De danske - De Norske - Hvordan.. - Om prd.registrene - Om Litt.indeksene - Bestil TdU i egen mailboks
Dato: 18/09/2022 - - Søndagens tekster - - [Opdateret: 08/09/2022]

14. s. e. trinitatis b
< Forrige - Næste >

Dagens evangelium:Joh. 5, 1-15 - Den syge ved Bethesda dam

Teksten online:
| Gamle dk-version online - | Norsk - | Den svenske oversættelse 2000 | Biblegateway ( åbner p å Lutherbibel 1545, andet kan vælges) - -

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt Det er en tekst som appellerer til fortolkningskraften. Der er meget stof. Konkurrencesamfundet under kritik? Den manglende vilje? Nådens? hus, Osv. Der er megen tekst - men 5 billeder siger sikkert mere end 5000 ord, så gå via Religionspædagogiske noter. Klik på "De fem billeder med tolkning i album på Facebook - Teksten denne uken".)
- Det må absolut rubriceres som pjat, men jeg har sat tre af billederne i covid19-perspektiv her: På Facebook


Liturgisk:

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

Salmeforslag

Salmer.dk. En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage, indledninger om søndagens karakter. En god ressource i gudstjenesteforberedelsen.

Danske salmer oversat - i hvilke salmebøger? Ved Peter Balslev Clausen. Fortegnelse


Eksegetisk:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

Kontekster:

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher.

Lectionary Greek

Til eksegesen: I arbejdet med teksten kan fortsættelsen af historien inddrages. "Min Fader arbejder, også jeg.. (v.17): "Guds indarbejdelse og modarbejdelse af tilfældets spil viser således, at også tilfældet har sin tid i skabelsens verden. Og med evangeliet og evigheden sættes der en grænse for tilfældighed og uvished" (Fragmenter af et spejl. s.81).
Den klassiske tradition (Ambrosius) ser selve dammen som en slags præfiguration for dåben.
Dodd: (Fortællingen) forbinder sig med den forudgående episode ved en fortsat brug af vandet som symbol. Vi har mødt vandet til brug for jødernes renselse (kap 2) og vandet i Jakobs brønd (kap 4) som religionens 'ineffective ordinances' på kødets ('sarx's') plan overfor åndens og sandhedens religion... Dammens vand helbreder ikke den syge. Dammens vand er Torahen, med dens livgivende kraft, men hvad med den, der ikke kan/ikke gør brug af den?. .. Loven kan vise vejen til at leve; den er uden kraft til at skabe viljen til leve. .. At ville leve, sammen med kraften til at kunne, gives med Kristi ord. (The Interpretation of the Fourth Gospel, 319).
2012: Alt det vand presser sig på! Om man skal tale om dåben, véd jeg ikke. Men hvis, kan man så sige: Dåben er livgivende for såvidt den er et møde med Kristus - Kristi ord - sådan som den lamme blev mødt og talt til af Kristus? Det er det nye kildevæld. Dåben som automatik og garanti bliver vel lige så "ineffektiv" som renselseskarrenes, Jakobs brønds og Bethesdas dams vand? Det nye vand overbyder det gamle vand ved at være åndens, mødets, talens vand. De søjlegangsindrammede institutioner må erkende deres begrænsning. Men positivt sagt, så er dåbens overbydende virkelighed, at den er for enhver. Den sætter den døbte som Guds barn (hans medneddykkede?) umiddelbart ved siden af Kristus, så det altid kan høre (når det gider?) hans igangsættende, oplivende "vil du? - du kan, du har".
Dodd har fokus på viljen til livet - teologisk. Mange kaster sig ud i psykologiseringer over den lammes vilje, måske rigeligt moderne i forhold til tekstens anliggende, men vil man den vej, kan man konsultere Møllehave: "du véd, din dommer har ført din sag" med hans udfoldelse af Kierkegaards reference til den lamme i "Sygdommen til døden" og Dostojevskis i "Et kældermenneske".

Faglitteratur til kapitlet: Joh. - 5

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Arkæologisk-historisk. I det 1. århundrede f.Kr., blev naturlige huler mod øst af de to pools forvandlet til små bade, som led i et Asklepieion. Imidlertid iflg. Mishnah ser det ud til, at mindst en af disse nye damme var helligt for Fortuna, gudinden for lykke, snarere end Asklepios, guden for helbredelse. Lærde finder det sandsynligt, at denne udvikling har været mulig på grund af af den romerske garnison af den nærliggende Antonia Borg, som også ville have været i stand til at beskytte det mod angreb. Placeringen af et Asklepieion, udenfor de daværende bymure, ville have gjort dens tilstedeværelse tolerabel for jøderne, der ellers kunne have modstand mod en ikke-jødisk religiøse tilstedeværelse i deres hellige by. (fra Engelsk Wikipedia) -

At placere følgende under "faglitteratur til teksten" er nok hårtrukkent. Men en vis historisk interesse har det. Vi finder fortællingen om Bethesda dam brugt til at perspektivere en bestemt periode i historien - i Grundtvigs Kort Begreb af Verdens Krønike 1812. [Om rennaissancehumanisternes ørkesløse sandheds søgen].."Paa den anden Side sukkede mange tusinde Hjerter i Stilhed, uden ret at vide hvorefter, og for En som kunde og vilde lære dem det, laa Bøgerne opladne og Værktøiet rede. De som følde deres Sygdom laa som Hine ved Bethesdas Dam og ventede paa at Herrens Engel skulde nedfare og bevæge Vandet, de glemde at Bibelen, den hellige Dam, altid er bevæget af Aanden, som der monne boe, eller de vare saadanne Krøblinge, at de maatte have et Menneske som kunde kaste dem deri. En saadan Mand var ei let at finde, men . [men, surpise,det var Luther] - det var i de år hvor bibelen, læsningen i den, dens ord, var den egentlige og vigtige frelsesvej for Grundtvig.

[264/tr14-b ]

Religionspædagogiske noter:Jesu helbredelseshandlinger fortæller forskellige sider af Jesu guddommelige mandat. Her er det Jesu nyskabende magt - der tilmed kan arbejde på en sabbat, Guds hviledag. Gud hviler aldrig, og han handler i særlig grad gennem Jesus - "min far arbejder, også jeg arbejder" siger han umiddelbart efter og til dels som forklaring på denne helbredelse.
Se ikke mindre end fem forskellige kunstneriske meget forskellige fremstillinger (Bloch, Skovgaard, Hole, Droochsloot og Hogarth - og om de forskellige facetter i helbredelsesberetningerne generelt, Jesus som helbreder. [Se de 5 billeder med tolkninger - på Facebook]. Se også på Elementer til kateketik: - Jesus som helbreder - Helbredelsen ved Betesda dam - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 14. s. e. trinitatis - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Søndagslæsning
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]. Der forekommer prægnante citater uden link videre. Så vidt mulig med kildeangivelse.

Andersen, Erling
Evangeliet er et ord til os, som undervejs mistede og som igen mister modet, håbet og troen. Det lyder til os, som ikke rigtig véd, hvad vi vil, at i fællesskab med os er altid den Gud for hvem al helvede, al nederlag og al død ikke er det sidste og endelige. Vil du være rask? Vil du opgive at være den forbitrede, vil du opgive at være et undtagelsesmenneske, vil du ud af din indesluttethed? [1988] Se mere

Værum, Peter
At: i et samfund, hvor kun dem, der kommer først, vinderne, de stærkeste.. At: selv i et sådant samfund kan det hænde, at kærligheden får øje på én. At man bliver indfanget i kærligheds lyskegle. At der er én, der siger: Kom, nu skal jeg hjælpe dig. Nu skal jeg række dig en hjælpende hånd. Vil du være rask?..Som sagt, så er det måske de færreste af os, der har oplevet det på det religiøse område. At komme til troen ved sådan en åbenbaring..Men vi har vel oplevet det på andre planer. [1988] Se mere


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].