Dato: 18/09/2022 - - Søndagens tekster - - [Opdateret:
08/09/2022]
14. s. e. trinitatis b
< Forrige - Næste >
Dagens evangelium:Joh.
5, 1-15 - Den syge ved Bethesda dam
Teksten online:
| Gamle
dk-version online -
| Norsk -
| Den svenske oversættelse 2000
| Biblegateway ( åbner p å Lutherbibel 1545,
andet kan vælges) -
-
- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af
søndagens prædiken.
Redaktionelt Det er en tekst som appellerer til
fortolkningskraften. Der er meget stof. Konkurrencesamfundet
under kritik? Den manglende vilje? Nådens? hus, Osv. Der
er megen tekst - men 5 billeder siger sikkert mere end 5000 ord,
så gå via Religionspædagogiske noter. Klik
på "De fem billeder med tolkning i album på Facebook
- Teksten denne uken".) - Det må absolut rubriceres som
pjat, men jeg har sat tre af billederne i covid19-perspektiv her:
På
Facebook
Liturgisk:
Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle
år
Salmeforslag
Salmer.dk. En række
danske liturger præsenterer forslag til enkelte
søndage, indledninger om søndagens karakter. En god
ressource i gudstjenesteforberedelsen.
Danske salmer oversat - i hvilke salmebøger? Ved Peter
Balslev Clausen. Fortegnelse
Eksegetisk:
Den
norske Teksten denne Uken
The Text this Week Kan ikke anbefales
nok! - ganske få søndage findes ikke
Interlinear oversættelse af teksten.
BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i
teksten, kommentarer.
Kontekster:
BibleHub - kommentarer
Åbner på første verset i teksten
Working
Preacher.
Lectionary Greek
Til eksegesen: I arbejdet med teksten kan
fortsættelsen af historien inddrages. "Min Fader arbejder,
også jeg.. (v.17): "Guds indarbejdelse og modarbejdelse af
tilfældets spil viser således, at også
tilfældet har sin tid i skabelsens verden. Og med
evangeliet og evigheden sættes der en grænse for
tilfældighed og uvished" (Fragmenter af et spejl.
s.81). Den klassiske tradition (Ambrosius) ser selve dammen
som en slags præfiguration for dåben. Dodd:
(Fortællingen) forbinder sig med den forudgående
episode ved en fortsat brug af vandet som symbol. Vi har
mødt vandet til brug for jødernes renselse (kap 2)
og vandet i Jakobs brønd (kap 4) som religionens
'ineffective ordinances' på kødets ('sarx's') plan
overfor åndens og sandhedens religion... Dammens vand
helbreder ikke den syge. Dammens vand er Torahen, med dens
livgivende kraft, men hvad med den, der ikke kan/ikke gør
brug af den?. .. Loven kan vise vejen til at leve; den er uden
kraft til at skabe viljen til leve. .. At ville leve, sammen med
kraften til at kunne, gives med Kristi ord. (The Interpretation
of the Fourth Gospel, 319). 2012: Alt det vand presser sig
på! Om man skal tale om dåben, véd jeg
ikke. Men hvis, kan man så sige: Dåben er livgivende
for såvidt den er et møde med Kristus - Kristi ord
- sådan som den lamme blev mødt og talt til af
Kristus? Det er det nye kildevæld. Dåben som
automatik og garanti bliver vel lige så "ineffektiv" som
renselseskarrenes, Jakobs brønds og Bethesdas dams vand?
Det nye vand overbyder det gamle vand ved at være
åndens, mødets, talens vand. De
søjlegangsindrammede institutioner må erkende deres
begrænsning. Men positivt sagt, så er dåbens
overbydende virkelighed, at den er for enhver. Den sætter
den døbte som Guds barn (hans medneddykkede?) umiddelbart
ved siden af Kristus, så det altid kan høre
(når det gider?) hans igangsættende, oplivende "vil
du? - du kan, du har". Dodd har fokus på viljen til
livet - teologisk. Mange kaster sig ud i psykologiseringer over
den lammes vilje, måske rigeligt moderne i forhold til
tekstens anliggende, men vil man den vej, kan man konsultere
Møllehave: "du véd, din dommer har ført din
sag" med hans udfoldelse af Kierkegaards reference til den lamme
i "Sygdommen til døden" og Dostojevskis i "Et
kældermenneske".
Faglitteratur til kapitlet: Joh. - 5
Forskellige citater til teksten - ofte fra
"Faglitteratur til kapitlet":
Arkæologisk-historisk. I det
1. århundrede f.Kr., blev naturlige huler mod øst
af de to pools forvandlet til små bade, som led i et
Asklepieion. Imidlertid iflg. Mishnah ser det ud til, at mindst
en af disse nye damme var helligt for Fortuna, gudinden for
lykke, snarere end Asklepios, guden for helbredelse. Lærde
finder det sandsynligt, at denne udvikling har været mulig
på grund af af den romerske garnison af den
nærliggende Antonia Borg, som også ville have
været i stand til at beskytte det mod angreb. Placeringen
af et Asklepieion, udenfor de daværende bymure, ville have
gjort dens tilstedeværelse tolerabel for jøderne,
der ellers kunne have modstand mod en ikke-jødisk
religiøse tilstedeværelse i deres hellige by. (fra
Engelsk Wikipedia) - At placere følgende
under "faglitteratur til teksten" er nok hårtrukkent. Men
en vis historisk interesse har det. Vi finder
fortællingen om Bethesda dam brugt til at perspektivere
en bestemt periode i historien - i Grundtvigs Kort
Begreb af Verdens Krønike 1812. [Om
rennaissancehumanisternes ørkesløse sandheds
søgen].."Paa den anden Side sukkede mange tusinde Hjerter
i Stilhed, uden ret at vide hvorefter, og for En som kunde og
vilde lære dem det, laa Bøgerne opladne og
Værktøiet rede. De som følde deres Sygdom laa
som Hine ved Bethesdas Dam og ventede paa at Herrens Engel skulde
nedfare og bevæge Vandet, de glemde at Bibelen, den hellige
Dam, altid er bevæget af Aanden, som der monne boe, eller
de vare saadanne Krøblinge, at de maatte have et Menneske
som kunde kaste dem deri. En saadan Mand var ei let at finde, men
. [men, surpise,det var Luther] - det var i de år hvor
bibelen, læsningen i den, dens ord, var den egentlige og
vigtige frelsesvej for Grundtvig.
[264/tr14-b ]
Religionspædagogiske noter:Jesu
helbredelseshandlinger fortæller forskellige sider af Jesu
guddommelige mandat. Her er det Jesu nyskabende magt - der tilmed
kan arbejde på en sabbat, Guds hviledag. Gud hviler aldrig,
og han handler i særlig grad gennem Jesus - "min far
arbejder, også jeg arbejder" siger han umiddelbart efter
og til dels som forklaring på denne helbredelse. Se ikke
mindre end fem forskellige kunstneriske meget forskellige
fremstillinger (Bloch, Skovgaard, Hole, Droochsloot og
Hogarth - og om de forskellige facetter i
helbredelsesberetningerne generelt, Jesus som helbreder. [Se de 5 billeder med tolkninger -
på Facebook]. Se også på Elementer til
kateketik:
- Jesus som helbreder
- Helbredelsen ved Betesda
dam
-
-
-
Register til prædikensamlinger (trykte) - denne
søndag: 14. s. e.
trinitatis - | - Via oversigt over tekstrække: 1.
række - 2. række
Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny
prædiken
Fast Online til kommende søn/helligdag:
Søndagslæsning
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst
på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige
prædikener til hver søndag. Flere
forfattere.
Postiller Online
(Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via
bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af
prædikener
Predigten - online - Calwer
Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online
Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet
fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller
den afsluttende.
Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis
hele prædikenen - men
klik ind og se hele prædikenen]. Der forekommer
prægnante citater uden link videre. Så vidt mulig med
kildeangivelse.
Andersen, Erling
Evangeliet er et ord til os, som undervejs mistede og som igen
mister modet, håbet og troen. Det lyder til os, som ikke
rigtig véd, hvad vi vil, at i fællesskab med os er
altid den Gud for hvem al helvede, al nederlag og al død
ikke er det sidste og endelige. Vil du være rask? Vil du
opgive at være den forbitrede, vil du opgive at være
et undtagelsesmenneske, vil du ud af din indesluttethed?
[1988] Se mere
Værum, Peter
At: i et samfund, hvor kun dem, der kommer først,
vinderne, de stærkeste.. At: selv i et sådant samfund
kan det hænde, at kærligheden får øje
på én. At man bliver indfanget i kærligheds
lyskegle. At der er én, der siger: Kom, nu skal jeg
hjælpe dig. Nu skal jeg række dig en hjælpende
hånd. Vil du være rask?..Som sagt, så er det
måske de færreste af os, der har oplevet det på
det religiøse område. At komme til troen ved
sådan en åbenbaring..Men vi har vel oplevet det
på andre planer. [1988] Se mere
Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen,
konsulent [Se mere], i samarbejde med
Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].
|