Theol-P.net - Oversigt kirke†rets s›n- og helligdage - - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks [ksf@theol-p.net]

Juledag a

Dagens evangelium: Luk. 2. 1-14 - Jesu f›dsel

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af s›ndagens pr‘diken.

Redaktionelt Der er en del til samme tekst p† opslaget til juleaften: Se her
Billedet her p† siden i s‘dvanlig ikonstil antyder det kaotiske i den verden, han kom med lys og fred ind i.

Teksten online:
| 1992 Online | Gamle version | Norsk - | Biblegateway (†bner p† Lutherbibel 1545, andet kan v‘lges) -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle †r

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske f† s›ndage findes ikke

Interlinear overs‘ttelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, pr‘dikener hvor verset indg†r i teksten, kommentarer.

Salmeforslag

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En r‘kke danske liturger pr‘senterer forslag til enkelte s›ndage.

Danske salmer oversat - i hvilke salmeb›ger? Ved Peter Balslev Clausen. Fortegnelse

BibleHub - kommentarer ¸bner p† f›rste verset i teksten

Den nyeste fra Working Preacher. Se p† siden i h›jre spalte flere og ‘ldre kommentarer.

Lectionary Greek

Til eksegesen: Inkarnationen er ikke en til selve f›dsels›jeblikket begr‘nset akt; men inkarnationen er den stadige baggrund for forsoningens gerning. Regin Prenter, Skabelse og Genl›sning s. 469 f. Om f›dselens manglende betydning for Paulus og Johannes. Diskussion af jomfruf›dsel mm.

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 2

Pr‘dikener til s›ndagen: Juledag - | - Alle s›n- og helligdage

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

S›ren Holst skriver i en kommentar [p† Facebook - bragt her med hans tilladelse] om seneste overs‘ttelse af bibelen: "Der bliver skudt en del med spredehagl i en kritik af 2020-overs‘ttelsen af juleevangeliet i g†rsdagens avis, som Niels J›rgen Cappel›rn l‘gger stemme til, men som er skrevet ned af en af Kristeligt Dagblads journalister, som alts† ›jensynlig har ringet den tidligere generalsekret‘r op for at f† en julehistorie om 2020-overs‘ttelsen:
Teksten er "affortryllet" og "bragt for meget ned p† jorden". Jamen s† er missionen jo lykkedes! Opgaven var udtrykkeligt netop at bringe teksten ned p† jorden, og ikke at lave en ny autoriseret kirkebibel til h›jtidelig gudstjenestebrug.
En kirkebibel har vi jo i forvejen, og den h›jtidelige tone kan uproblematisk findes frem i 1992-overs‘ttelsen, eller den fra 1948, 1907 eller 1550 eller hvad man nu m†tte foretr‘kke.
Hyrdernes skr‘mte reaktion, da englen kommer til syne (v. 10), bliver i 2020 m›dt med replikken "I skal ikke v‘re bange", hvor der f›rhen har st†et "Frygt ikke!".
"At man ikke skal v‘re bange, er ikke det samme, som at man ikke skal frygte," siger Cappel›rn. Principielt korrekt; to forskellige sproglige udtryk siger aldrig 100% det samme. Det er derfor overs‘ttelse er et kr‘vende, og principielt umuligt, h†ndv‘rk. Men det kunne v‘re sp‘ndende at h›re, hvad den store *indholdsm‘ssige* forskel p† de to overs‘ttelser i Cappel›rns ›jne er. At stilen er afg›rende forskellig, har han ret i, og til opl‘sning i kirken vil man sikkert benytte den g‘ngse (i princippet er man vist faktisk forpligtet til det). Men det er ikke pointen. N†r han siger at det "ikke er det samme", l‘gger det op til, at de to formuleringer udtrykker et forskelligt betydningsindhold. Kan den forskel beskrives n‘rmere? Eller er det m†ske et eksempel p† den velkendte ‘steticisme hos h›jtuddannede kirkeg‘ngere, som ofte f†r os til typisk uden argumentation at h‘vde, at flotte og h›jtidelige ord "ikke betyder det samme" som j‘vnere gloser? Jeg gad godt se, hvor mange der kan forklare nogen, hvad "Frygt ikke!" betyder, uden at inddrage ordet "bange".
Hovedanken g‘lder det, som uden sammenligning er det vanskeligste sted i juleevangeliet, nemlig sidste del af englesangen i v. 14. 2020:
ÆVi hylder Gud i den h›jeste himmel.
Han kommer med fred til mennesker p† jorden,
til dem, som han har udvalgt.®
1992: Æ’re v‘re Gud i det h›jeste og p† jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!®
Cappel›rn mener at "det er en problematisk teologi, der sniger sig ind, hvor Gud har udvalgt nogen, og ikke andre. Der vil sidde folk og l‘se denne tekst og undre sig over, om de s† er blandt de mennesker, som Gud har udvalgt til at modtage fred p† jorden."
Det kan sagtens v‘re, at overs‘ttelsen af kunne g›res bedre. Men det problem, Cappel›rn har med udsagnets implicitte kristendom, skaffes ikke ud af verden ved at bruge et andet begreb end "udv‘lgelse". Ordret st†r der noget i retning af "Herlighed i det h›jeste til Gud og p† jorden fred i (vel)viljes mennesker". Man kan sagtens overs‘tte det tvetydige "velviljes mennesker" fx til "dem, han elsker", som Cappel›rn foresl†r (og som ca. svarer til den pr›veovers‘ttelse fra 1989, som han stod i spidsen for), men det fjerner jo ikke muligheden for at sp›rge, hvem der nu n‘rmere bestemt h›rer til dem han elsker. For den mulighed findes ›jensynlig i teksten. -

"Stalden, hvor Gudsbarnet l†, Da Cappel›rn selv stod med ansvaret for ledelsen af en ny bibelovers‘ttelse (og i mods‘tning til "Bibelen 2020" var det en autoriseret overs‘ttelse!), var der s† vidt jeg husker en s‘rdeles hidsig diskussion om en nok s† v‘sentlig vinkel p† det samme vers, nemlig s‘tningsopbygningen. I 1948 hed det "p† jorden fred i mennesker, der har hans velbehag". Det satte ‚n teologisk retning pris p†, fordi det lagde op til, at Guds velbehag ikke er noget alle og enhver kan tage for givet. Andre syntes d†rligt om det, af pr‘cis samme grund.
1989-pr›veovers‘ttelsen l›d "p† jorden fred med mennesker, som han elsker" (der som n‘vnt i den f‘rdige 1992-udgave endte som " til mennesker med Guds velbehag!"). Det er jo et smukt kompromis, hvis det handler om hvad vi selv godt kunne t‘nke os at der stod. Men hvad betyder "viljes mennesker" eller "velviljes mennesker"? De mennesker, som modsat andre udviser velvilje? De mennesker, som Gud modsat andre mennesker har velvilje over for? Eller mennesker, som Gud (for alles vedkommende) har velvilje over for? Alle tre l‘sninger er fuldst‘ndig grammatisk mulige.sv›bte natten for og bag. Det var nemmere dengang de tilg‘ngelige gr‘ske manuskripter havde et enkelt bogstav mindre, s† der ikke stod "velviljes" i ejefald (genitiv), men bare "velvilje". Det gav fx King James-overs‘ttelsen:
Glory to God in the highest,
and on earth peace,
good will toward men
Hans ansigt †bned' sig og s†, Eller Chr III's Bibel fra 1550:
og da blev det trods m›rket dag. ‘re vere Gud i det H›ye / Oc Fred paa Jorden / oc Mennisken en velbehagelighed.
Det var din dag, barn, solen gik Tre smukt parallelle led: 1) ’re til Gud, 2) fred til jorden og 3) velvilje til mennesker.
Desv‘rre har man s† bare i mellemtiden fundet nogle manuskripter hvor der er det ene lille "s" ekstra, og de ser ud til at v‘re de ‘ldste og mest trov‘rdige. Det er n‘sten en skam.ej op i ›st, men i dit blik.
Richard Crashaw - oversat af Erik A. Nielsen, som bl. a. tolker: I ham str†ler noget, som alarmerer en ‘ldgammel l‘ngsel efter vores egen herligg›relse, l‘ngsel efter at se skaberlyset, ja b‘re det i sig. (I Solens F›dsel s. 22).

[105/jldg-a ]

Religionsp‘dagogiske noter:Billederne st†r jo i k›, n†r det g‘lder Jesu f›dsel. Her er 24 ret forskellige klassiske fremstillinger:[Se her]
I Erik A. Nielsens, Solens F›dsel, er der en fin og grundig tolkning af Isenheimeralterets f›dselsscene s. 76ff.
Link nedenfor til tolkning af f›dselsikon. Et univers for sig!
- Kristi f›dsel - ikon - - - -

Kirkemusikalsk kompetencecenter - KMKC: Refleksioner til s›ndagen.

S›ndagsl‘sning: S›ndagsl‘sning - altid med ny pr‘diken

Fast Online til kommende s›n/helligdag:
S›ndagsl‘sning
Bag om Helligdagen
G”ttingen Predigtmeditationen (N‘sten altid ogs† dansk pr‘diken)
Mogens Agerbo. Adskillige pr‘dikener til hver s›ndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/n‘sten alle s›ndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af pr‘dikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - pr‘dikener online

Pr‘dikener on-line: (Ofte hentet fra ovenst†ende Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke n›dvendigvis hele pr‘dikenen - men klik ind og se hele pr‘dikenen]

Holm, Kjeld
..har du nu ikke netop st†et og sagt, at julesorgen er vilk†ret, og at det er en yderst tvivlsom p†stand, at jorden er dejlig? Jo, men vi samles heller ikke for at fejre verdens beskaffenhed. Julens budskab er, at Gud blev menneske. At han f›dtes i en stald i usle vilk†r - ind i en kold og ond verden. Og - siden hen kunne det ikke glemmes.. [0000] Se mere

Luther, Luther
Kristus er englenes konge og samtidig er han i verden, og beh›ver en krybbe; men han opretter ikke et herred›mme over denne verden. (Lidt l‘ngere citat): [0000] Se mere

Stender, Poul Joachim
Tavsheden blev brudt. Gud den alm‘gtige havde v‘ret tavs. Men s† sendte han sin s›n til os i det barn, der blev f›dt julenat i stalden i Betlehem. Og da barnet var kommet til verden, var tavsheden brudt. Jesus holdt ikke sin mund. [0000] Se mere


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].