Juledag a

Dagens evangelium: Luk. 2. 1-14 - Jesu fødsel

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt
"Stalden, hvor Gudsbarnet lå,
svøbte natten for og bag.
Hans ansigt åbned' sig og så,
og da blev det trods mørket dag.
Det var din dag, barn, solen gik
ej op i øst, men i dit blik.
Richard Crashaw - oversat af Erik A. Nielsen, som bl. a. tolker: I ham stråler noget, som alarmerer en ældgammel længsel efter vores egen herliggørelse, længsel efter at se skaberlyset, ja bære det i sig. (I Solens Fødsel s. 22).
Billedet i sædvanlig ikonstil antyder det kaotiske i den verden, han kom med lys og fred ind i. Trænger man netop i år (2020) til at trække den eksitentielle alvor frem - så se parallelteksterne i B-rækken. ([Navn]

Teksten online:
| 1992 Online | Gamle version | Norsk - | Biblegateway (åbner på Lutherbibel 1545, andet kan vælges) -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

Salmeforslag

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Danske salmer oversat - i hvilke salmebøger? Ved Peter Balslev Clausen. Fortegnelse

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Den nyeste fra Working Preacher. Se på siden i højre spalte flere og ældre kommentarer.

Lectionary Greek

Til eksegesen: Inkarnationen er ikke en til selve fødselsøjeblikket begrænset akt; men inkarnationen er den stadige baggrund for forsoningens gerning. Regin Prenter, Skabelse og Genløsning s. 469 f. Om fødselens manglende betydning for Paulus og Johannes. Diskussion af jomfrufødsel mm.

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 2

Prædikener til søndagen: Juledag - | - Alle søn- og helligdage

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Søren Holst skriver i en kommentar [på Facebook - bragt her med hans tilladelse] om seneste oversættelse af bibelen: "Der bliver skudt en del med spredehagl i en kritik af 2020-oversættelsen af juleevangeliet i gårsdagens avis, som Niels Jørgen Cappelørn lægger stemme til, men som er skrevet ned af en af Kristeligt Dagblads journalister, som altså øjensynlig har ringet den tidligere generalsekretær op for at få en julehistorie om 2020-oversættelsen:
Teksten er "affortryllet" og "bragt for meget ned på jorden". Jamen så er missionen jo lykkedes! Opgaven var udtrykkeligt netop at bringe teksten ned på jorden, og ikke at lave en ny autoriseret kirkebibel til højtidelig gudstjenestebrug.
En kirkebibel har vi jo i forvejen, og den højtidelige tone kan uproblematisk findes frem i 1992-oversættelsen, eller den fra 1948, 1907 eller 1550 eller hvad man nu måtte foretrække.
Hyrdernes skræmte reaktion, da englen kommer til syne (v. 10), bliver i 2020 mødt med replikken "I skal ikke være bange", hvor der førhen har stået "Frygt ikke!".
"At man ikke skal være bange, er ikke det samme, som at man ikke skal frygte," siger Cappelørn. Principielt korrekt; to forskellige sproglige udtryk siger aldrig 100% det samme. Det er derfor oversættelse er et krævende, og principielt umuligt, håndværk. Men det kunne være spændende at høre, hvad den store *indholdsmæssige* forskel på de to oversættelser i Cappelørns øjne er. At stilen er afgørende forskellig, har han ret i, og til oplæsning i kirken vil man sikkert benytte den gængse (i princippet er man vist faktisk forpligtet til det). Men det er ikke pointen. Når han siger at det "ikke er det samme", lægger det op til, at de to formuleringer udtrykker et forskelligt betydningsindhold. Kan den forskel beskrives nærmere? Eller er det måske et eksempel på den velkendte æsteticisme hos højtuddannede kirkegængere, som ofte får os til typisk uden argumentation at hævde, at flotte og højtidelige ord "ikke betyder det samme" som jævnere gloser? Jeg gad godt se, hvor mange der kan forklare nogen, hvad "Frygt ikke!" betyder, uden at inddrage ordet "bange".
Hovedanken gælder det, som uden sammenligning er det vanskeligste sted i juleevangeliet, nemlig sidste del af englesangen i v. 14. 2020:
¯Vi hylder Gud i den højeste himmel.
Han kommer med fred til mennesker på jorden,
til dem, som han har udvalgt.®
1992: ¯Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!®
Cappelørn mener at "det er en problematisk teologi, der sniger sig ind, hvor Gud har udvalgt nogen, og ikke andre. Der vil sidde folk og læse denne tekst og undre sig over, om de så er blandt de mennesker, som Gud har udvalgt til at modtage fred på jorden."
Det kan sagtens være, at oversættelsen af kunne gøres bedre. Men det problem, Cappelørn har med udsagnets implicitte kristendom, skaffes ikke ud af verden ved at bruge et andet begreb end "udvælgelse". Ordret står der noget i retning af "Herlighed i det højeste til Gud og på jorden fred i (vel)viljes mennesker". Man kan sagtens oversætte det tvetydige "velviljes mennesker" fx til "dem, han elsker", som Cappelørn foreslår (og som ca. svarer til den prøveoversættelse fra 1989, som han stod i spidsen for), men det fjerner jo ikke muligheden for at spørge, hvem der nu nærmere bestemt hører til dem han elsker. For den mulighed findes øjensynlig i teksten. - Da Cappelørn selv stod med ansvaret for ledelsen af en ny bibeloversættelse (og i modsætning til "Bibelen 2020" var det en autoriseret oversættelse!), var der så vidt jeg husker en særdeles hidsig diskussion om en nok så væsentlig vinkel på det samme vers, nemlig sætningsopbygningen. I 1948 hed det "på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag". Det satte én teologisk retning pris på, fordi det lagde op til, at Guds velbehag ikke er noget alle og enhver kan tage for givet. Andre syntes dårligt om det, af præcis samme grund.
1989-prøveoversættelsen lød "på jorden fred med mennesker, som han elsker" (der som nævnt i den færdige 1992-udgave endte som " til mennesker med Guds velbehag!"). Det er jo et smukt kompromis, hvis det handler om hvad vi selv godt kunne tænke os at der stod. Men hvad betyder "viljes mennesker" eller "velviljes mennesker"? De mennesker, som modsat andre udviser velvilje? De mennesker, som Gud modsat andre mennesker har velvilje over for? Eller mennesker, som Gud (for alles vedkommende) har velvilje over for? Alle tre læsninger er fuldstændig grammatisk mulige. Det var nemmere dengang de tilgængelige græske manuskripter havde et enkelt bogstav mindre, så der ikke stod "velviljes" i ejefald (genitiv), men bare "velvilje". Det gav fx King James-oversættelsen:
Glory to God in the highest,
and on earth peace,
good will toward men
Eller Chr III's Bibel fra 1550:
ære vere Gud i det Høye / Oc Fred paa Jorden / oc Mennisken en velbehagelighed.
Tre smukt parallelle led: 1) Ære til Gud, 2) fred til jorden og 3) velvilje til mennesker.
Desværre har man så bare i mellemtiden fundet nogle manuskripter hvor der er det ene lille "s" ekstra, og de ser ud til at være de ældste og mest troværdige. Det er næsten en skam.

[105/jldg-a ]

Religionspædagogiske noter:Billederne står jo i kø, når det gælder Jesu fødsel. Her er 24 ret forskellige klassiske fremstillinger:[Se her]
I Erik A. Nielsens, Solens Fødsel, er der en fin og grundig tolkning af Isenheimeralterets fødselsscene s. 76ff.
Link nedenfor til tolkning af fødselsikon. Et univers for sig!
- Kristi fødsel - ikon - - - -

Kirkemusikalsk kompetencecenter - KMKC: Refleksioner til søndagen.

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
G”ttingen Predigtmeditationen (Næsten altid også dansk prædiken)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Holm, Kjeld
..har du nu ikke netop stået og sagt, at julesorgen er vilkåret, og at det er en yderst tvivlsom påstand, at jorden er dejlig? Jo, men vi samles heller ikke for at fejre verdens beskaffenhed. Julens budskab er, at Gud blev menneske. At han fødtes i en stald i usle vilkår - ind i en kold og ond verden. Og - siden hen kunne det ikke glemmes.. [0000] Se mere

Luther, Luther
Kristus er englenes konge og samtidig er han i verden, og behøver en krybbe; men han opretter ikke et herredømme over denne verden. (Lidt længere citat): [0000] Se mere

Stender, Poul Joachim
Tavsheden blev brudt. Gud den almægtige havde været tavs. Men så sendte han sin søn til os i det barn, der blev født julenat i stalden i Betlehem. Og da barnet var kommet til verden, var tavsheden brudt. Jesus holdt ikke sin mund. [0000] Se mere