2. s. e. trinitatis a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. . 14, 16-24 - Lignelsen om det store gæstebud

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
NB. lukasteksten findes ikke i Textweek, LectGreek eller WorkP - der linkes til Mattæus (som hos os er tekst til 20. s. e. tr.).

Andre versioner af bibelteksten online:
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: Kontekster: 1: Ved farisæermåltider. Om ikke at sætte sig

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Se også den gode klassiske kommentar: Carl Koch - Lignelsen om kongesønnens bryllup.

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 14

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

En lille krølle: V. 23 "nød dem til at komme" blev af Augustin skriftbegrundelse for at legitimere kejserlige tvangsforanstaltninger overfor donatisterne i Nordafrika, og tilbageværende hedninge i riget. (Kilde?).

Birgitte Bech: KirkekunstJoakim Skovgaards kalkmaleri i Viborg domkirke. Centralt ser vi den favnende Kristus, der måske nok er inspireret af Thorvaldsens Kristusstatue, men viser en mere aktiv Kristus, der tager et skridt ned og frem mod sine gæster. Kristus sender rødklædte tjenere ud med det glædelige budskab. Tre scener viser de førstindbudte, som undslår sig: tv. med giftermål og med studehandel, th. med køb af en mark. Men fra begge sider og langs vejen i billedets akse kommer - med omsorgsfuld støtte - en strøm af fattige, halte, gamle og børn, som afgjort skal til fest. Se her -

Frelsen er inklusiv, men for nogen lettere at tage imod end andre. Johs. Nissen. Budskab og Konsekvens s. 51

Det sociale perspektiv (hos Lukas) er tydeligt.. Mathæus lægger her, som overalt, vægt på at de onde får et ondt endeligt, Lukas betoner at det gode bliver belønnet, men også at der er adgang for alle som ikke har vigtigere ting at tage sig til. Villy Sørensen: Jesus og Kristus.

Mogens Lindhardt. Trinitatis: "Lad os et øjeblik glemme, at manden kan være Gud, og i stedet se, hvad lignelsen gør ved sådan en som ham. Lignelsens udgangspunkt er, at folk er indvævet i de sociale mønstre, som former adfærd, regulerer mellemmenneskelige relationer og tilmed dikterer emotionelle reaktioner. Vi ser en mand fra eliten, bundet ind i patronatkulturens mønstre og etik, som har virket godt og stabilt indtil den dag, hvor gensidighedsprincippet noget for noget sættes ud af kraft. Da opdager han den mørke side af sit skam -ære system: hans ligemænd, som skal give ham anerkendelse, giver ham afslag. Han bliver vred (såret", føler sig afvist" ville være moderne udtryk), 101 og bryder op med den dominerende sociale orden, som har afvist ham. Vreden skaber altså et scenarie, som afspejler den gæstfrihed og generøsitet, som hører til Guds rige, og han bliver patron for dem, der er berøvet ethvert privilegium. Det er i sig selv smukt. Men ved at gå i selskab med de æreløse fattige, blive sammenspist med dem, har han nu selv tabt den ære og anerkendelse, han fik fra sine tidligere ligemænd. Der er ingen vej tilbage til det, han havde..." (Mogens Lindhardt hvirvler os flere gange rundt undervejs: Hvad er det egentlig vi gør ved budskabet, når vi, de velbjergede, i de fleste af vores prædikener, får kantet os ind som dem på gader og stræder - hvad gør det ved dem, som virkelig er derude?)

[152/tr02-a ]

Religionspædagogiske noter:Hans Ole Krebs Langes forslag til undervisningsforløb. - Det store gæstebud - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 2. s. e. trinitatis - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Sønderby, Kirsten Kruchov
Det er Šn kæmpestor provokation.
Scenen minder lidt om en scene fra en cowboyfilm. En mand kommer ind på en saloon, går op i baren og spørger uskyldigt efter den og den. Al samtale forstummer, bartenderen blegner, klaverbokseren klimprer et par usikre akkorder før også han går istå. Hører man efter vil man ikke kunne undgå at lægge mærke til den sagte klikken af revolverhaner der bliver spændt.
Så står stilheden og dirrer i rummet.
Sammenligningen holder ikke helt .... de ord der står og dirrer i lokalet er ikke navnet på en tilfældig revolvermand, men derimod lignelsens afslutning: Herren sagde til tjeneren :" Gå ud på vejene og langs gærderne og nød de fattige til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd som var indbudt, skal smage mit måltid." [2001] Se mere

Kjærsig, Anders
Symposion - antisymposion. Fire måltider belyser hinanden: Platons symposion, Lukas' festmåltid, Gustav Wieds Ædedolkenes selskab - og Babettes Gæstebud.. "Fælleskaber er som bekendt lukkede, samfund og menigheder er åbne. Guds rige er heller ikke et lukket fælleskab. Det er kirken heller ikke. Heller ikke kirkens måltid. Altergangen er jo indbegrebet af et inklusivt måltid. Her er alle inviteret. Der er ingen udelukkelse. Her sidder dronningen og bumsen side om side og spiser sammen. Ikke fordi de har noget med hinanden at gøre. Men fordi Guds rige er større end de menneskelige og eksklusive fælleskaber. Guds rige er ikke et symposion eller en loge eller et broderfællesskab. Måltidet i kirken er på den måde et nådesmåltid, gratia, gratis, en Gud given gave til det enkelte menneske, til både at være sig selv og en del af Guds rige. Inklusiv og, ja, - til tider lidt: eksklusiv. [0000] Se mere

Hansen, Karen Elisabeth
"Uden mål" kalde Kingo Guds kærlighed. Den er grænseløs i sin søgen efter os, midt i al vor forjagethed, eller i vor usikkerhed og ensomhed ude ved gærdene. Den kærlighed indbød Jesus til, trods alle forbehold. Ja, Han måtte give livet for den indbydelse. Og i Hans opstandelse ser vi, at den er grænseløs.
Vort liv afhænger af , at vi tager imod det, nu og hele tiden. Og tage imod er naturligvis at være nærværende. Som den, der prøver at se dagen som Guds gave. Den, der tager tid ud af sparekassen for at bruge den til at lytte til sit medmenneske - og til Gud. Tager sig tid til at være Gud nær. I en salme. I en bøn. I en gudstjeneste, og i det måltid, han indbyder til. Her er festen begyndt. Lad os deltage ! AMEN [2001] Se mere

Eriksen, Jan Grønborg
Hvad får dog de indbudte gæster til at finde undskyldninger for at blive væk? Ja, hvad får os til at holde igen? Mon ikke det somme tider kan være angst for at give os hen? For nogle kandet være angst for at give sig hen i nydelse. For andre angst for at give sig hen til en anden, om det så er Gud. I begge tilfælde er det, der kommer mellem os og glæden, en angst for at slippe kontrollen over os selv.
Det hører ellers nøje sammen: At give sig hen til en anden... [1999] Se mere

Christensen, Leise
det er en lignelse, der ligner virkeligheden, vores virkelighed. Vi kan muligvis godte os over, at der fik farisæerne en ordentlig en over næsten, igen, for den handlede jo netop om dem. For de sad der rundt om bordet og ville kun være sammen med det gode selskab og ville ikke kende til at være i godt selskab med de blinde, de syge, de urene, de fattige.
Men godte os for meget, det skal vi nu ikke, for er det ikke sådan, at også vi opdeler folk i et A og et B hold og sågar i et C-hold? Lignelsen er en hård kritik af det såre almindelige og menneskelige påhit med at dele folk op efter, hvad de er værd, og det med konstant at underlægge vore medmennesker en vurdering. [2011] Se mere