1. s. i fasten b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. . 22, 24-32 - Strid om at være størst

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Det er værd at af lægge mærke til Luthers magtkritik i lyset af evangeliet - og så tænke med at i et demokratisk samfund har vi alle del i magten - vi har medansvar for vores "fyrster" (Religionspæd.noter).
Magtkritikken her og andre steder i evangelierne rejser flere spørgsmål. Hvor gælder den? Hvem gælder den? Er den blot et indre kirkeligt anliggende - altså "hos jer", forstået som tænker Jesus på den bevægelse, som var rundt omkring ham og som ville forsætte senere (kirken). Selv der lykkes hans omvending af magt til tjeneste - skal vi nøjes med at sige - ikke altid. Skal vi tænke mindre snævert? På Guds riges virkning i verden - se videre den udvidede kommentar nedenfor.
I 2022 skrev jeg: I en næsten åben krigssituation bliver magtkritik vanskelig. Især hvis kritikken rammer magt på ens "egen" side. Dér er situation nok i så forskellig fra Jesu tid. Magtkritik er ikke gratis.
Jesus tænker mest sandsynligt på yderst konkrete magthavere, både de romerske og egne under romerne, og det havde jo konsekvens for ham. Men vel især bruges de som billede på hvad magt risikerer under alle forhold at gøre ved mennesker. Men bag er der gennem dom en genfødsel af verden. Hvornår? Eskatologisk, hinsides denne verden, men i bevægelsen frem mod den i håb? Et håb som så har og skal have nedslag undervejs af magtfrihed, hvor undertrykkelse viger - også ved os, der håber? Gennem liv i eksempel, i protest mod magt, ligefrem oprør? Eller findes den gennem dom rensede verden bare hinsides vores tid? En forståelse har jeg ikke nævnt: Er den rensede, magtfri verden et tusindsårsrige, som skal begynde nu, snarest? Den forståelse er dukket op gennem tiden - hvergang med endnu mer magtmisbrug til følge.
2026: Afdækningen af cirkler omkring Epstein synliggør nogle af magtens tråde - at de er der, og ikke kan affærdiges som spundet ud af konspirationsteorier. Den viser også hvad magt gør ved folk. Skaber en grænseløs hensynsløshed over for folk og nationer OG hos de enkelte magthavere ophævelse af al moral overfor medmennesker - synliggjort i psykisk terror og seksuel misbrug - endda også af børn. - ksf.
Opdatert: 15/02/2026 - [221/sif1-b ]

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk | Svenske oversettelsen 2000 - | Finsk - | Islandsk - | Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Finn Dyrhagens kirkebønner - opdateret.Alle på én pdf-fil. Gå til Agerbo forsiden for at finde den gamle opsætning.

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

C. Bergs græsk - dansk ordbog

C. F. Bauer: Woerterbuch des Neuen Testaments - Man skal klikke "Borrow" for at læse. Forudsætter vist registrering, men er gratis.

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [Luke wants us to know that Jesus does not feel out of control or abandoned]

Præsteforeningens AI-hjælpere. Kræver medlemskab og Log-in. men de tre på siden varierer i out-put indbyrdes. Har Theol-p udspillet sin rolle? Næppe - i hver fald er en af fordelene at man ser kilderne, vælger udfra egen faglige forhåndsviden, hvilke man vil dykke ned i.

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen:

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 22

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Johannes Nissen. Den samme modsætning viser sig i den anden tekst, Mk. 10,35-45 par., hvor Jesus tager stilling til et ønske fra to af hans tilhængere om at få hæderspladserne i det kommende rige. Jesus henviser først til martyriet som en mulighed (v. 38), og giver kort efter en skildring af tidens magtforhold (v. 42f.). Magten er ingen neutral størrelse. De fremmede magthavere vil altid udøve deres herredømme hen over hovedet på de almindelige borgere.
I Mattæusversionen anvendes et udtryk, der stærkt antyder magtmisbrug (Matt 20,25), og Lukas tolker teksten med henblik på situationen i den hellenistiske verden (udtrykket "velgørere" i Luk 22,25 refererer til den hellenistiske herskerkult). Men allerede hos Markus er formuleringerne kritiske. I en verden, hvor kejsere og konger ofte forstod sig selv som guddommelige skikkelser, var de udtryk, der blev anvendt, slet ikke ufarlige, for de satte spørgsmålstegn ved herskernes magtgrundlag. Man kan sige, at der i Jesu talemåde lå en udfordring til tidens "mentale"" magtstrukturer.
"Men således skal det ikke være blandt jer"... Budskab og konsekvens. S. 81. -

Kristen Skriver Frandsen. Den evangeliske magtkritik rejser flere spørgsmål. Hvor gælder den? Hvem gælder den for? Er den blot et indre kirkeligt anliggende - altså "hos jer" skal forstås som tænker Jesus på den bevægelse som var rundt om ham og som ville forsætte senere som kirken. Selv der lykkes hans omvending af magt til tjeneste - skal vi nøjes med at sige - ikke altid.
Skal vi tænke mindre snævert: I Guds Rige ER det sådan, og over alt hvor det forkyndes, bliver det sådan, om ikke andet i stadig nye begyndelser, for så ved tidens ende at være fuldt til stede.
Læg mærke til Luther (Religionspædagogiske noter): kirken, kristne fyrster, er kaldet til at leve og handle i denne ånd. Magt skal ikke udøves ved vold og undertrykkelse, men være tjeneste. Så enhver nation, der kalder sig kristen, SKAL være bevidst overfor kritik af magtudøvelse.
"De som udøver magt" - i et demokrati udvider det kredsen for hvem budskabet om magt og tjeneste gælder betragteligt. Sandt demokrati bliver kendetegnet ved vagtsomhed over for magt og lydhørhed for kritik af den.
Vi er i et demokrati fyrster hver især - reelt med meget indskrænket magt, men med pligt til at bruge den, vi har. Vi skal i eget liv og i vores politiske liv altid tænke, hvordan bliver magt til tjeneste tjeneste med sandhedssøgen, forsoningsvilje, fredsvilje, vilje til at angre fejl og overgreb, omsorg, fordeling af goder - bare noget af det, som kan betegne Guds riges virkelighed blandt os, for så vidt det kommer til os.
Misbrug af magt og vold topper for tiden i vores verden. Jeg kunne have lyst til at klippe til ord fra Johannesevangeliet, som handler om den kristnes liv i verden, efter Jesu død og opstandelse. Der sker et åndeligt, bevidsthedsmæssigt et vejrskifte. Hævder evangeliet: Folk hører en torden (Den eneste gang der forekommer torden i evangelierne). Og Jesus siger "Nu dømmes verdens fyrste - nu kastes han ud" (Joh. 12,29) - med den grammatiske nutid lidt svarende til at han tidligere siger "Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve" (Joh. 5). Jesus kender også andre repræsentanter for "Verdens fyrste", end konkrete personer som har magt. Gud Mammon har sin ufattelige stærke indflydelse del i verdensfyrstemagten. Ved lidt for simple analyser kan man fristes til at mene at de er identiske - altså "Mammon/Kapitalen" og Verdens fyrste. Selv om det er for simpelt, er der en meget stor sandhed i det - helt i forlængelse af Jesu egen forkyndelse.
Verdensmagten er dømt - men kastet ud? Vi skal vel høre at på et overordnet plan er det sket. Det gik Jesus i døden på. I den sammenhæng sammenlignes så den troendes liv med hvedekornet. Man skal miste sig liv for at vinde det. Det er vel at hengive sig så godt man kan til "gudsrigevirkeligheden", i tro på at den virkelighed har vundet, selv om det for en selv kan synes at være mere opløsning og opgivelse. I hvert fald ikke umiddelbart noget stort, men bare tjeneste. Hvis nogen skulle bekymre sig om hvor den individuelle synd bliver af, så trøst jer den findes i de evindelige svigt og kommen til kort over for at hengive sig til tjeneste - tjeneste af det andet menneske, næsten. ksf - februar 2024.

Religionspædagogiske noter:Teksten drages ofte ind når man taler om forholdet mellem kirke og (stats)magt. Udenfor perikopen finder vi Jesu ord om de to sværd (v38), som ofte i protestantisk sammenhæng tolkes som et "Hver passer sit" - men se Luthers tolkning af v 25: "Kristus skildrer jo selv det karakteristiske for verdens fyrster i Luk 22, 25 hvor han siger: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere." Det kunne ikke falde dem ind at tro, at de ikke har ret til at regere med magt og til at lade sig tjene, når de er født eller valgt til det. Den, der nu vil være en kristen øvrighed, må sandelig aflægge den opfattelse, at man skal herske og bruge vold. Forbandet og fordømt er ethvert liv, hvor man lever og stræber efter at leve til gavn og fordel for sig selv. Forbandet er alle gerninger, der ikke udøves i kærlighed. Men de udøves i kærlighed, når man ikke stræber efter nydelse, fordel, ære, sikkerhed og frelse for sig selv, men af ganske hjerte efter fordel, ære og frelse for andre."Se her: Den verdslige øvrighed og lydighedens grænse 1523. - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 1. s. i fasten - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Göttingen PredigtmeditationenDesværre ingen oversigt - man kan søge og være heldig at finde
Mogens Agerbos ressourceside Adskillige prædikener til hver søndag - Flere forfattere. Nu som integreret del af Teksten denne uge. Nederst på siden her link til prædikener til aktuelle søndag. Oversigt over 925 prædikener - via prædikantens navn: Se her.

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger - de fleste med link videre: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]. Af tekniske grunde er der knappen [Læs mere] ved alle citater. På grund af flytning eller nedlæggelse af de eksterne sider er der ikke altid underliggende side. Noteres i selve citatfeltet.

Rasmussen, Michael Rønne [Læs mere]
"Den, der griber til sværd, skal falde ved sværd", siger Jesus et sted, og mange er de, som faldt undervejs.. Men fordi ingen ønsker at stå som med den risiko, sørger de klogeste for at dele lidt af magten med andre. At alle får en lille bid af kagen og at solen stråler på dem, der kommer i nærheden af magtens centrum. Og så lader de sig naturligvis kalde velgørere, der i virkeligheden ikke gør det for sin egen, men for andres skyld, så alle har glæde af det, der kommer ud af den til enhver tid rådende politiske orden. Men ve den magtudøver, som blot for et øjeblik løsner grebet.. [1988]

Jakobsen, Niels Peter [Læs mere]
Omvendelse er at få det rette syn på, hvem der bærer hvad. Det er at se vor egen afmagt i øjnene. Det gør vi ikke så gerne. For så tror vi, at livet falder helt fra hinanden. Men sådan behøves det ikke at være. For når vi har set vor egen afmagt over for livets magter, så kan vi måske også få et glimt af ham, der virkelig har magt. Og hvis vi ser det, så har vor afmagt ikke længere den samme magt over os. Så blir vi båret. Og så kan vi godt - dernæst - bære med - og som Jesus siger til Peter styrke vore brødre. [1988]

Hviid, Else [Læs mere]
Må man gøre nar af religiøse mennesker? Må man sige frække ting om Gud og må man tegne provokerende billeder af Muhammed? Af Jesus?..
Gud har i Jesus villet sige denne ene ting: den er størst, som tjener. Gud har i Jesus gjort sig til tjener. Det har ikke set lige pænt ud hele vejen, nogle steder så det grimt ud, andre gange var det provokerende og stødende, og atter andre gange var det ligefrem ulækkert at se Guds søn tjene et menneske. [0000]
Men sådan ser også den virkelighed ud vi kender, når den fortælles usmykket. Ikke for at vi skal vende den ryggen, men for at vi skal kunne halte af sted, skuende Guds velsignelse. Vi halter ikke forgæves, heller ikke i dag. Vi imødekommes af løftet om velsignelse..

Gubi, Niels Peter Gadegaard [Læs mere]
Vi tænker på magten, som om det er noget der besiddes, at magt er noget man HAR. Men vigtige moderne filosofiske analyser af magtbegrebet har påvist, at magt faktisk snarere er noget, der udøves - MAGT ER NOGET VI GØR! Og det er jo faktisk også en af Jesu pointer i dagens tekst: folkets konger har magten pga. deres status, og kalder sig også velgørere blot som påklistret titel. Men det er ikke sådan magten skal forstås ifølge Jesus. Magt viser sig ikke i hierarki og titler, men i udøvelse: "den ældste blandt jer skal være som den yngste, lederen som den der tjener" [2020]

Frandsen, Kristen Skriver [Læs mere]
Han gik ind i det sted, hvor vi ikke kan eller vil gå. Dér kan vi altså ikke følge ham. Men han efterlod os noget vi kan. Noget vi kan netop i tillid til at Gud tager sig af det vi ikke kan og tager det på sig. Han efterlod os et broder- og søsterskab, hvor vi altid kan begynde at vende om på hvem der er størst og mindst; hvor den stærkere altid kan tage fat på at tjene den svagere. Det er ikke et sædvanligt familieskab, for den din handling kan nå, er din bror eller søster. Det har en ydmyghed med sig, for vi ved at brodersvigtet til stadig dukker op. Men på sær vis behøver det ikke at være til mismod. [0000]

Christiansen, Marianne [Læs mere]
Der er både formaning i det her - etik og moral, nye idealer for, hvordan vi skal være overfor hinanden - og så er der noget andet og støre, nemlig en åbenbaring af hvem Gud er, set gennem Jesus...
Der er en , der beder for os. En Abel, der beder for Kain, - en Josef, der beder for sine brødre: Jesus, der beder for os alle for, at vores tro ikke skal svigte. Den kraft, han sender os med, er stærkere. Den sender os ind i tjeneste til at styrke brødrene og søstrene. [0000]

@ Agerbo:[Flere, u navn = Mogens Agerbo] [Læs mere]
1.s.i fasten Niels Peter [0000] Jacobsen
1.s. i fasten
1.s. i fasten ( sat på år 2000) Susanne Fabritius de Tengnagel
1.s. i fasten( sat på år 2002) Michael Rønne Rasmussen
1.s. i fasten( sat på år 2002) Kirsten Kruchov Sønderby
Søndag i fasten( sat på år 2008) Michael Rønne Rasmussen
1. Søndag i Fasten( sat på år 2008) Lene Thomsen Birkmose

@ "Danske Taler" [Flere] [Læs mere]
Berit Schelde Christensen 2024
[0000] Sørine Gotfredsen 2022
Jacob Ørsted 2022
Kaj Mogensen 2014