Teksten denne uge: Mariæ bebudelse

Theol-P forside - De danske tekstrækker - De norske tekstrekkene - Hvordan.. - Om.. - Løbende info om opdatering?

Dato: 22/03/26 Aktuelle Søndags tekster

Mariæ bebudelse b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. . 1, 46-55 - Marias lovsang

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Er teksten politisk eller en vågn-op-til-glæde-ved-at-blive-kaldt-på inspiration (Gøtke)? Et både-og er tænkeligt! Lægger man vægten på det første, så er pointen i redaktørens prædiken nedenfor at vi må overveje hvem "de store" er hos os? - 3/4-dels flertallet i et demokrati? Dengang (1990 - en pointeret 1.aprilsprædiken halvåret efter murens fald i Berlin) var det i forhold til de fattige - men i dag: Er vi med "de store" i verdenspolitikken på en måske ligefrem forbryderisk måde?
Videre: Er det helt irrelevant at overveje en fordring til os - når Maria nu lovpriser Gud for at have gjort det. Hvordan skal vi forstå det at det kan udsynges i perfektum (det er fuldbragt!) her ved undfangelsen af et jordisk liv som endte med korsfæstelse? Kun gennem hans opstandelse, han som delte vores elendige kår, også som dem, der svigter, - og han hæftede sig ikke ved svigtet; den opstandelse fra de døde giver tro på genoprettelse hinsides al tid, men i begyndelser også i tiden - ved os - heraf fordringen. Det kan også her fuldbringes - ikke alle steder, ikke i tusindsårsriger, overmægtige hegemonier - men overalt hvor det lykkes at mætte et sultende barn også i ruinhobe findes et Guds riges perfektum i tiden.
Prædikantens udfordring er ved enhver politisk prædiken ikke at lukke ørene hos den, der hører - altså gøre det på et fejl grundlag - den må vi altid slås med. Måske skal man nogle gange bare udtrykke sorg over afmægtigheden.
Her kort efter 8. marts: Læg mærke til Telle's Troens formødre.
Billedet: Forbindelse fra den treenige Gud til Marias hjerte. Joseph Andreas Moerz (1698-1764) i Pfarrkirche Mari� Verkündigung (Leeder), Fresko: Illustration des Magnificat. På Wikimedia
Gruenewalds billede på Isenheimeralteret er med under religionspædagogiske noter. Bag linket gemmer sig en interaktiv side, med tolkninger som først og fremmest støtter sig til Erik A. Nielsens "Solens fødsel" - det er mest om symbollagene i billedet, men i sin helhed er det jo hvad Gruenewald ser blev undfanget.

Opdatert: 21/03/2026 - [225/marbeb-b]

Liturgisk:

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Finn Dyrhagens kirkebønner - opdateret.Alle på én pdf-fil. Gå til Agerbo forsiden for at finde den gamle opsætning.

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Eksegetisk:

Kontekster:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

C. Bergs græsk - dansk ordbog

C. F. Bauer: Woerterbuch des Neuen Testaments - Man skal klikke "Borrow" for at læse. Forudsætter vist registrering, men er gratis.

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [Mary's beautiful song of praise is commonly called the Magnificat, from the Latin for "magnify."]

Præsteforeningens AI-hjælpere. Kræver medlemskab og Log-in. men de tre på siden varierer i out-put indbyrdes. Har Theol-p udspillet sin rolle? Næppe - i hver fald er en af fordelene at man ser kilderne, vælger udfra egen faglige forhåndsviden, hvilke man vil dykke ned i.

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen:

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 1

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

"Johannes Nissen I disse tekster [Luk. 1,51-53 og Luk 6,20-23, og nogle af Jesu lignelser] udtrykker de fattige håbet om, at Gud vil gribe ind og ændre tingenes tilstand. Gud er de fattiges beskytter" s. 30 i Budskab og konsekvens

Martin Luther"Hvad skulle sakramentet [nadveren] kunne udrette hos frie, selvsikre ånder, som ikke trænger til det eller ønsker at få det? Thi Guds moder siger: Han mætter kun de hungrige og trøster dem, som er bange" s. 134 Luthers Skrifter i udvalg I ( En sermon om kristi legeme og broderskaberne). --

Villy Sørensen"Zakarias lægger særlig vægt på at Gud vil frelse folket fra fjenderne og lede det ind på fredens vej. Maria foregriber den sociale tendens i Jesu forkyndelse.. Marias lovsang er tydeligt inspireret af Hannahs lovsang, da hun vier Samuel til Herren (1. Sam. 2,1ff)" s76 i Jesus og Kristus. Om det apokalyptiske perspektiv, s. 148 ibid.

Notto Thelle har i "Gåten Jesus" er helt kapitel om "troens formødre" - som han også definerer som "en sky av vitner" (Hebr. 12.13). Det er Tamar, Rahab, Rut, Batseba, og så Maria. (De står alle i Mattæus sitt slektsregister, ikke hos Lukas, der er det bare menn).
Hva var poenget med å fremheve disse kvinnene? En fortvilet en som prostituerer seg med sin svigerfar for å få barn, en hedensk hore i Jeriko, en annen fremmed fattigjente fra Moab, en kvinne som får barn med en konge som har forrådt hennes egen mann. Alle disse var ]esu formødre, med Maria som den siste i rekken.Var det kanskje for å fremheve at Gud ikke handler i et historisk tomrom, men midt i den brutale virkeligheten der mennesker kjemper for tilværelsen: midt i svik og skam og gjenvunnet ære, motløshet og sorg og død, og mot og håp og fremtid? Gåten Jesus (S. 49) .. og:
Hun (Maria) aksepterte å være "Herrens tjenerinne, men krøp ikke for noen, heller ikke for Gud. Tvertimot rettet hun seg opp i troen på den Gud som gir verdighet til de små og lar de store gå tomhendt bort. Leser man hennes lovsang, sier hun jo faktisk ting som få kvinner gjennom historien har våget å si: "Fra nå av skal alle slekter prise meg salig" (Luk 1:48).Gåten Jesus (S. 50)

Johannes Steenbuch Allerede i løftet om at styrte de mægtige fra tronen forudgribes en indfrielse af løftet. Det er fra begyndelsen Jesu' identitet at skulle overvinde magt med afmagt."Guds rige er anarki. Evangeliet mellem magt og afmagt" s.43

Red:Lidt mere om "perfektum"
Det er vesentlig at i forhold til Guds rike er det et perfektum: Det som skulle skje for vår frelse, har allerede skjedd. Okkupasjonsmakten kapitulerte ved Jesu død på korset og hans oppstandelse. Samtidig finnes det fortsatt lommer av ondskapens soldater som ikke er avvæpnet. Det er faktisk mange av dem, fortsatt blant oss dessverre også i oss selv.
Oppmuntret og trøstet av vissheten om at makten har kapitulert, kan vi likevel kjempe, hver på vårt sted snedige som slanger og, for noen av oss, kanskje også milde som duer (nå tok bibelvokabularet meg!).
Men hvordan gjør vi det?
Å være �due� er vel blant annet selverkjennelse: at jeg selv er viklet inn i dette. Snedigheten består kanskje også i den kløkt som viser seg når man ikke først og fremst er opptatt av å profilere sin egen godhet, men heller prøver å se hva og hvem som faktisk kan være en felles fiende.
Jeg erkjenner samtidig en stor avmakt. Men kanskje ligger det en vei i å peke på det som virkelig er ondt, uten nødvendigvis å utrope skurker "de andre" (enda verre: dere andre).
"Allerede - ennå ikke" er en kjent tankestruktur i den tidlige kirken. En moderne versjon er Oscar Cullmann i Christus und die Zeit ofte sitert for: Oscar Cullmann, in the distinction he draws between what he calls in modem jargon, "the D-day" of history and the "V-day." "The decisive battle in a war," he says, "may already have occurred in a relatively early stage of the war, and yet the war still continues. Although the decisive effect of that battle is perhaps not recognized by all, it nevertheless already means victory. But the war must still be carried on for an undefined time until victory day actually arrives." Precisely this, says Cullmann, is the situation represented in the New Testament. In what he calls the "Christ-event," the "Once for all" event. John Macintosh Shaw i The Christian Interpretation of History

Religionspædagogiske noter:På Theol-p's interaktive sider er der en tolkning af Grünewalds fremstilling af Mariæ bebudelse på Isenheimeralteret. Der kan udspringe en spændende erkendelsesproces gennem "bare" at se et gammelt billede, og så ret bogstaveligt trænge ned i betydningslagene. Det er nok klogt at have været grundigt igennem billedet selv, inden man bruger det. Det findes [HER] - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Mariæ bebudelse - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Göttingen PredigtmeditationenDesværre ingen oversigt - man kan søge og være heldig at finde
Mogens Agerbos ressourceside Adskillige prædikener til hver søndag - Flere forfattere. Nu som integreret del af Teksten denne uge. Nederst på siden her link til prædikener til aktuelle søndag. Oversigt over 925 prædikener - via prædikantens navn: Se her.

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger - de fleste med link videre: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]. Af tekniske grunde er der knappen [Læs mere] ved alle citater. På grund af flytning eller nedlæggelse af de eksterne sider er der ikke altid underliggende side. Noteres i selve citatfeltet.

Hasselager, Birgit [Læs mere]
Og de egenskaber [Marias] er efterhånden blevet til først og fremmest ophøjet åndelighed. Jeg siger med vilje efterhånden, for billedet af Maria har ændret sig gennem tiderne selvfølgelig har hun altid været et billede på fromhed og gudhengivenhed det lyser jo ud af bibelteksten, men at hun efterhånden fjerner sig mere og mere fra at være et fromt og gudhengivent menneske, der med smerter og blod føder sit barn og opdrager det med al den kærlighed, bekymring for stort og småt, der nu engang hører menneskelivet til og til at være en fjern, åndelig skikkelse, der er ophøjet over alt menneskeligt. Det er synd, men det falder sammen med, at [2005] kristendommen i det hele taget som tiden gik blev en religion der fjernede sig fra livet, fra det sanselige liv.

Gøtke, Eva Tøjner [Læs mere]
[Kun citatet her! Siden pt. ej tilgængelig] Kan historien om Maria, der bryder ud i sang over at blive kaldt på, undfange selve evangeliets kerne i os?
Glæden over at føle sig udvalgt til at være del af et større fællesskab.
Og give os mod til at kalde på hinanden og dermed dele ud af, hvad der betyder noget for os selv, og inddrage andre i det fællesskab, der rækker ud over hinandens forskellighed. [Goettingen Predigtmeditationen] [2012]

Frandsen, K. Skriver [Læs mere]
Udgangspunkt at det er 1. april, og der er udsagn som man under alle omstændigheder tænker er aprilsnar. Havde man året før sagt at muren i Berlin vil falde - aprilsnar! - men den gjorde det. "[Kristendommen] har ikke i Europas historie virket som en forsikring mod magtovergrebet; kirken har selv deltaget i magtspillet, været undertrykker og levet af undertrykkelse; men hele tiden har fx. Marias lovsang ligget som et uro-moment - og den side af kristendommen, som kommer til udtryk her, har helt sikkert været forudsætning for den marxisme og kommunisme som i vores kultur stærkest og mest konkret har peget på undertrykkelsens mekanismer; noget som ikke kunne hindre at marxismen/kommunismen som ideologi selv blev til magtmisbrug og undertrykkelse.
Hvorfor er det så let at få en ussel eksistens i vores samfund? Har de ret, som siger at det er fordi den velbjergede 3/4 del af befolkningen ikke vil give afkald på bare lidt af de privilegier, de har vundet. En forkælet livsstil som de - eller skal jeg sige vi - har vundet hævd på? Så enkelt er sagen sikkert ikke, men uroen må være der: der kan være noget om det. Er der hos os blevet tale om en flertalsmægtighed som ikke lader den romerske kejsers ret meget efter?.." [1990]

Bech, Birgitte [Læs mere]
[Den blå planets skønhed i det dybsorte rum set fra en astronauts perspektiv - # "Og Gud så at det var godt" - - og så kommer han ned på jorden: "Når astronauten ud af det mørke dyb er vendt tilbage i jordhøjde, vil han se menneskeheden afsløre sig som en invasiv art med en grådighed og egoisme, der lægger omgivelser øde og skaber ulighed, ufrihed og krig, så at våbenproduktion nu igen må prioriteres over alt muligt andet. Hvad blev der af vores "Gudbilledlighed"? Er det overhovedet godt at sætte børn i verden på denne jord - vores eneste? Er her mulighed for et godt liv?" ../.. Barnet vil inkarnere barmhjertigheden og give mennesket en tiltrængt ny begyndelse, fordi Gud stadig finder menneskelivet dyrebart og uopgiveligt. Hans guddommelige bud på hvad det gode liv er, vil vende vores verden på hovedet..." Tolkningen følges op af en tolkning af Thomas Kluges to-fløjede billede af bebudelsen: "På den højre ses den velsignede purunge pige, undselig og tillidsfuld, yndig og yndigt klædt. Hendes blik er opadvendt, og hendes ansigt er belyst fra venstre, fra Guds 'sted'." Se mere om billedet og dets foreløbige historik, og læs hele tolkningen [2024]