Dato: 17/03/24 -
- Aktuelle Søndags tekster
- Opdateret: 14/03/2024
Mariæ bebudelse b
- < Forrige - Næste >
Dagens evangelium: Luk. . 1,
46-55 - Marias lovsang
- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af
søndagens prædiken.
Redaktionelt: Er teksten politisk eller en
vågn-op-til-glæde-ved-at-blive-kaldt-på
inspiration (Gøtke)? Er den det første, så
er pointen i redaktørens prædiken nedenfor at vi
må overveje hvem "de store" er hos os? - 3/4-dels
flertallet i et demokrati? Dengang (1990) var det i forhold til
de fattige - men i dag: Er vi med "de store" i
verdenspolitikken på en måske ligefrem forbryderisk
måde? Videre: Er det helt irrelevant at overveje en
fordring til os - når Maria nu lovpriser Gud for at
have gjort det. Hvordan skal vi forstå det at det kan
udsynges i perfektum (det er fuldbragt!) her ved undfangelsen af
et jordisk liv som endte med korsfæstelse? Kun gennem hans
opstandelse, han som delte vores elendige kår, også
som dem, der svigter, - og han hæftede sig ikke ved
svigtet; den opstandelse fra de døde giver tro på
genoprettelse hinsides al tid, men i begyndelser også i
tiden - ved os - heraf fordringen. Det kan også her
fuldbringes - ikke alle steder, ikke i tusindsårsriger,
overmægtige hegemonier - men overalt hvor det lykkes at
mætte et sultende barn også i ruinhobe er der et Guds
riges perfektum i tiden. Prædikantens udfordring er ved
enhver politisk prædiken ikke at lukke ørene hos den
der hører - altså gøre det på et fejl
grundlag - den må vi altid slås med. Måske skal
man nogle gange bare udtrykke sorg over
afmægtigheden. Her få dage efter 8. marts:
Læg mærke til Telle's Troens
formødre. Billedet: Forbindelse fra den
treenige Gud til Marias hjerte. Joseph Andreas Moerz (1698-1764)
i Pfarrkirche Mari„ Verkündigung (Leeder), Fresko:
Illustration des Magnificat. På Wikimedia Gruenewalds billede
på Isenheimeralteret er med under
religionspædagogiske noter. Bag linket gemmer sig
en interaktiv side, med tolkninger som først og fremmest
støtter sig til Erik A. Nielsens "Solens fødsel"
- det er mest om symbollagene i billedet, men i sin helhed er det
jo hvad Gruenewald ser blev undfanget.
Andre versioner af bibelteksten online: Åbner
på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle
version
| Norsk -
| Svenske oversettelsen
2000 -
| Islandsk -
| Luther
1545 -
| King James
Version -
| New International
Version -
| Nestle-Alland Nt Graece -
Liturgisk:
Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle
år
FKUVs
gudstjenestevejledning til søndagen
Salmeforslag til søndagen
Salmeforslag fra "salmedatabasen". En
række danske liturger præsenterer forslag til enkelte
søndage.
Spreadsheet til
salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.
Akkumuleret
salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år
ved forskellige.
Ved Michael Rønne Rasmussen.
Eksegetisk:
Kontekster:
Den
norske Teksten denne Uken
The Text this Week Kan ikke anbefales
nok! - ganske få søndage findes ikke
Interlinear oversættelse af teksten.
BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i
teksten, kommentarer.
BibleHub - kommentarer
Åbner på første verset i teksten
Working Preacher. [Mary's beautiful song of
praise is commonly called the Magnificat, from the Latin for
"magnify."]
Lectionary
Greek
Folkekirkens
Undervisnings og Videnscenter
Til eksegesen:
Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 1
Forskellige citater til teksten - ofte fra
"Faglitteratur til kapitlet":
"I disse tekster [Luk. 1,51-53 og Luk 6,20-23,
og nogle af Jesu lignelser] udtrykker de fattige håbet om,
at Gud vil gribe ind og ændre tingenes tilstand. Gud er
de fattiges beskytter" s. 30 i Johannes Nissen Budskab og
konsekvens "Hvad skulle sakramentet
[nadveren] kunne udrette hos frie, selvsikre ånder,
som ikke trænger til det eller øsnker at få
det? Thi Guds moder siger: Han mætter kun de
hungrige og trøster dem, som er bange" s. 134
Luthers Skrifter i udvalg I ( En sermon om kristi legeme og
broderskaberne). -- "Zakarias lægger
særlig vægt på at Gud vil frelse folket fra
fjenderne og lede det ind på fredens vej. Maria foregriber
den sociale tendens i Jesu forkyndelse.. Marias lovsang er
tydeligt inspireret af Hannahs lovsang, da hun vier Samuel
til Herren (1. Sam. 2,1ff)" s76 Villy Sørensen: Jesus
og Kristus. Om det apokalyptiske perspektiv, s. 148
ibid. - 2021 - fra bøger indekseret
for nylig: Notto Thelle har i "Gåten Jesus" er helt
kapitel om "troens formødre" - som han også
definerer som "en sky av vitner" (Hebr. 12.13). Det er Tamar,
Rahab, Rut, Batseba, og så Maria. (De står alle i
Mattæus sitt slektsregister, ikke hos Lukas, der er det
bare menn). Hva var poenget med å fremheve disse
kvinnene? En fortvilet en som prostituerer seg med sin svigerfar
for å få barn, en hedensk hore i Jeriko, en annen
fremmed fattigjente fra Moab, en kvinne som får barn med
en konge som har forrådt hennes egen mann. Alle disse var
]esu formødre, med Maria som den siste i rekken.Var det
kanskje for å fremheve at Gud ikke handler i et historisk
tomrom, men midt i den brutale virkeligheten der mennesker
kjemper for tilværelsen: midt i svik og skam og gjenvunnet
ære, motløshet og sorg og død, og mot og
håp og fremtid? (Side 49) .. og: Hun (Maria) aksepterte
å være "Herrens tjenerinne, men krøp ikke for
noen, heller ikke for Gud. Tvertimot rettet hun seg opp i troen
på den Gud som gir verdighet til de små og lar de
store gå tomhendt bort. Leser man hennes lovsang, sier hun
jo faktisk ting som få kvinner gjennom historien har
våget å si: "Fra nå av skal alle slekter prise
meg salig" (Luk 1:48). (S. 50) Johannes Steenbuch
"Guds rige er anarki. Evangeliet mellem magt og afmagt" s.43:
Allerede i løftet om at styrte de mægtige fra tronen
forudgribes en indfrielse af løftet. Det er fra
begyndelsen Jesu' identitet at skulle overvinde magt med
afmagt.
Red:Lidt mere om "perfektum" For meg
er det en vesentlig ting at med Guds rike er det et "perfektum"
- det som skal skje for vår frelse har skjedd -
okkupasjonsmakten kapitulerte ved Jesu død på korset
og hans oppstandelse - MEN det er lommer av ondskapens soldater
som ikke er avvæpnet, faktisk er det rikelig av dem,
tilbake blant oss, dessverre til og med inni oss selv. Så
oppmuntret og trøstet av vissheten om at makten har
kapitulert, kan vi kjempe hver på vårt sted, snedige
som slanger, noen til og med milde som duer (nå tok
bibelvokabularet meg!) - Og hvordan gjør vi det:
due-væren er vel selverkjennelse, jeg er selv rodet inn i
det - snuheten er vel blant annet den kløkt man viser
når man ikke først og fremst tenker på å
profilere sin egen godhet - men ser på hvordan og hvem som
er en mulig felles fiende. Men jeg erkjenner en stor avmakt - men
å peke på det virkelig onde - uten
nødvendigvis å utrope skurker, de andre (enda verre:
Dere andre) - er vel en vei. Jeg trekker på en eller annen
kirkefader med besettelsesbildet - kjære kolleger: hvem?
Jeg kan ikke huske det. Athanasius? [Overveielse 2024].
[225/marbeb-b]
Religionspædagogiske noter:På Theol-p's interaktive
sider er der en tolkning af Grünewalds fremstilling af
Mariæ bebudelse på Isenheimeralteret. Der kan
udspringe en spændende erkendelsesproces gennem "bare" at
se et gammelt billede, og så ret bogstaveligt trænge
ned i betydningslagene. Det er nok klogt at have været
grundigt igennem billedet selv, inden man bruger det. Det findes
[HER]
-
-
-
-
-
Register til prædikensamlinger (trykte) - denne
søndag: Mariæ
bebudelse - | - Via oversigt over tekstrække: 1.
række - 2. række
Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny
prædiken
Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning
på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om
Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via
menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige
prædikener til hver søndag. Flere forfattere.-
pt. ikke på nettet
Postiller
Online (Samlinger med alle/næsten alle
søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via
bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af
prædikener
Predigten - online - Calwer
Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online
Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger
on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller
Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller
den afsluttende.
Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis
hele prædikenen - men
klik ind og se hele prædikenen]
G”tke, Eva Tøjner
Kan historien om Maria, der bryder ud i sang over at blive
kaldt på, undfange selve evangeliets kerne i
os? Glæden over at føle sig udvalgt til at
være del af et større fællesskab. Og give
os mod til at kalde på hinanden og dermed dele ud af, hvad
der betyder noget for os selv, og inddrage andre i det
fællesskab, der rækker ud over hinandens
forskellighed. [2012] Se mere
Frandsen, K. Skriver
[Kristendommen] har ikke i Europas historie virket som en
forsikring mod magtovergrebet; kirken har selv deltaget i
magtspillet, været undertrykker og levet af undertrykkelse;
men hele tiden har fx. Marias lovsang ligget som et uro-moment
- og den side af kristendommen, som kommer til udtryk her, har
helt sikkert været forudsætning for den marxisme og
kommunisme som i vores kultur stærkest og mest konkret har
peget på undertrykkelsens mekanismer; noget som ikke kunne
hindre at marxismen/kommunismen som ideologi selv blev til
magtmisbrug og undertrykkelse. Hvorfor er det så let at
få en ussel eksistens i vores samfund? Har de ret, som
siger at det er fordi den velbjergede 3/4 del af befolkningen
ikke vil give afkald på bare lidt af de privilegier, de har
vundet. En forkælet livsstil som de - eller skal jeg sige
vi - har vundet hævd på? Så enkelt er sagen
sikkert ikke, men uroen må være der: der kan
være noget om det. Er der hos os blevet tale om en
flertalsmægtighed som ikke lader den romerske kejsers ret
meget efter?.. [1990] Se mere
Bech, Birgitte
[Den
blå planets skønhed i det dybsorte rum set fra en
astronauts perspektiv - # "Og Gud så at det var godt" - -
og så kommer han ned på jorden: "Når
astronauten ud af det mørke dyb er vendt tilbage i
jordhøjde, vil han se menneskeheden afsløre sig som
en invasiv art med en grådighed og egoisme, der
lægger omgivelser øde og skaber ulighed, ufrihed og
krig, så at våbenproduktion nu igen må
prioriteres over alt muligt andet. Hvad blev der af vores
"Gudbilledlighed"? Er det overhovedet godt at sætte
børn i verden på denne jord - vores eneste? Er her
mulighed for et godt liv?" ../.. Barnet vil inkarnere
barmhjertigheden og give mennesket en tiltrængt ny
begyndelse, fordi Gud stadig finder menneskelivet dyrebart og
uopgiveligt. Hans guddommelige bud på hvad det gode liv er,
vil vende vores verden på hovedet..." Tolkningen
følges op af en tolkning af Thomas Kluges
to-fløjede billede af bebudelsen: "På den
højre ses den velsignede purunge pige, undselig og
tillidsfuld, yndig og yndigt klædt. Hendes blik er
opadvendt, og hendes ansigt er belyst fra venstre, fra Guds
'sted'." Se mere om billedet og dets foreløbige historik,
og læs hele tolkningen [2024] Se mere
Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen,
konsulent [Se mere], i samarbejde med
Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].
|