Dato: 27/05/24 -
- Aktuelle Søndags tekster
- Opdateret: 24/05/2024
Trinitatis b
- < Forrige - Næste >
Dagens evangelium: Mt. . 28,
16-20 - Missionsbefalingen
- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af
søndagens prædiken.
Redaktionelt: Siden er lidt rodet. Noget handler om
v.17 udgangspunktet i forhold til tvivl. En del handler om
almagtsspørgsmålet generelt og i mødet med
anden tro. I de fremhentede citater er der ikke så meget
om hverken dåbs- eller læreaspekt. Som man kan
tænke er der en hoben henvisninger til faglitteraturen -
en bedre ordning i referaterne tematisk: tro/tvivl, almagt,
døbepraksis, lærepraksis er ønskelig.
Redaktøren vil have det som mål - om to år -
om han er her tilstede. Billedet viser det nedenfor
nævnte crucifix af Erik Heide, Sthens kirke,
Helsingør.
Andre versioner af bibelteksten online: Åbner
på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 -
gamle version
| Norsk -
| Svenske oversettelsen
2000 -
| Islandsk -
| Luther 1545 -
| King
James Version -
| New
International Version -
| Nestle-Alland Nt Graece -
Liturgisk:
Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle
år
FKUVs
gudstjenestevejledning til søndagen
Salmeforslag til søndagen
Salmeforslag fra "salmedatabasen". En
række danske liturger præsenterer forslag til enkelte
søndage.
Spreadsheet til
salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.
Akkumuleret
salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år
ved forskellige.
Ved Michael Rønne Rasmussen.
Eksegetisk:
Kontekster:
Den
norske Teksten denne Uken
The Text this Week Kan ikke anbefales
nok! - ganske få søndage findes ikke
Interlinear oversættelse af teksten.
BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i
teksten, kommentarer.
BibleHub - kommentarer
Åbner på første verset i teksten
Working
Preacher. [A liberating praxis carries more weight than
an orthodox doctrine]
Lectionary Greek
Folkekirkens
Undervisnings og Videnscenter
Til eksegesen: Missionsbefalingen falder på baggrund
af tvivl (v.17). Almagtsudsagnet er udtryk for /bærer den
første kirkes tillid at uanset succes eller mangel
på samme, farer og forfølgelse, så er det den,
der har magten over alle ting, Gud, som står bag.
Følgende 1980'er citat af Wingren er stadig sandt - udfra
andre steder i evangelierne - men ordene i missionsbefalingen er
næppe primært en bebudelse af anderledes og ny magt
virksom på jorden, men en erklæring om grund til
tillid - uanset hvilke magter, disciplene måtte blive
konfronteret med under deres "mission": "Måske kan man
sige at evangeliet begynder at få samme rolle i Europa som
det havde før år 300: Rollen som sennepskorn, rollen
som surdejg, rollen som sprængkraft nedefra, indefra,
ubesmittet af den magt, som samfundets top. altid må
slæbe rundt på. (cf. Wingren: Prbl. 1980, s.
385) Selve ordet befaling kan diskuteres. Jfr Birgitte
Bech nedenfor. Hvad med at kalde hele sagen "Jesu
udsendelsesfordring" - "Missionsbefaling" står jo ikke i
teksten. "Befalet" har vi i v. 20 - hvad med "alt det Jesus har
pålagt jer" - sprogligt er det helt ok, og vi befries for
den militæriske undertone og tanken om kadaverdisciplin -
som Viggo Mortensen refereret af Birgitte Bech skriver har haft
uheldige følger i den kirkelige selvforståelse (og
forståelsen af mission).
Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 28
Forskellige citater til teksten - ofte fra
"Faglitteratur til kapitlet":
Kasper Bro Larsen skriver i sin bog
Jesus (2018). En bog i serien "Tænkepauser" fra
Århus Universitet."Jeg tror ikke at den historiske
Jesus bad disciplene om at gå ud at gøre alle
folkeslagene til hans disciple. Jesus bevægelsen var
på Jesus' egen tid en intern jødisk
reformbevægelse." ksf: Jeg tror da også at
det er tvivlsomt at Jesus har formuleret missionsbefalingen, som
den lyder her hos Mattæus. Men bevægelsen ud over
jødedommen synes jeg kan aflæses i ikke så
lidt af det han gør - og af det han siger. (I
jødisk sammenhæng ligger han i den jesajanske
profetiske tradition.) Disciplene skulle nok missionere -
være agenter for det Guds Rige, som ikke kendte
folkegrænser. (At de bøvlede meget med at
forstå det, er sandt). Jesus forkyndte Guds riges
uomgængelighed og vælde - så de
efterhånden forstod at dette gjaldt ikke bare
jødedommen - og Johannes kaldte uomgængeligheden
"det evige liv" - en her og nu ting, som samtidig ikke havde
menneskelivets grænse som grænse - og med troen
på hans opstandelse blev troen på Guds riges
uomgængelighed også til tro på dødens
overvindelse generelt og for den enkelte. - Et
religionsmøde En præst har en flok
libanesiske palæstinensiske) børn på
besøg i sin kirke. De er nylig kommet til landet og taler
kun arabisk - og er alle muslimer. Alterudsmykningen er et
moderne krucifiks af Erik Heide, som godt kan tolkes som et
magtfuldt Kristusbillede - lidt i lighed med Jellingstenens
Kristus. Præsten fortæller, at det måske skal
udtrykke netop ordene: "Mig er givet al magten..". Et af
børnene forstod alligevel dansk, for han reagerede
umiddelbart og sagde noget dæmpet på arabisk.
Præsten spurgte tolken, hvad han sagde og hun smilede og
oversatte: "Ikke over os muslimer". Wingren: Credo(om v. 17): s. 65, 120
fremhæver at tvivlen hører hjemme i kirken, fordi
tro må være tvangfri. S. 126: Mig er givet al
magten.. tolker de andres Himmelfartsberetninger.
Prenter (Skabelse og Genløsning s 468) refererer
til tilbedelsen (v.17) - "i al deres historiske tvetydighed er
beretningerne om den tomme grav og tilsynekomst det
stærkest tænkelig vidnesbyrd om JKs opstandelse som
enheden af historisk og eskatologisk virkelighed.
Historiens herre ".. for ved Kristus
består alle ting. Men det betyder også, at Kristus
er historiens herre. Verdenshistoriens (og religionshistoriens)
forløb er ingen tilfældighed, selvom vi ikke med
tanken kan udfinde nogen plan for dens forløb. Troen
fastholder, at Kristus ved Faderens højre hånd, som
den himmeIfarne Kristus og i sin præeksistens, er
historiens herre, at den skjulte og uudforskelige vilje, som vi
møder i historiens begivenheder, er den samme
åbenbarede vilje, som taler til os i evangeliets
frelsesbudskab, at den vil os det samme". Prenter: Skabelse
og Genløsning, s. 205
Prenter (Skabelse og Genløsning) refererer til tilbedelsen
(v.17) - "i al deres historiske tvetydighed er beretningerne om
den tomme grav og tilsynekomst det stærkest tænkelig
vidnesbyrd om JKs opstandelse som enheden af historisk og
eskatologisk virkelighed.
[250/tr-b ]
Religionspædagogiske noter:"Al magt"
er store ord, men det er den nytestamentlige forståelse.
Tanken sættes på prøve i mødet med
andre religioner. Dels fordi troende af anden religion oftest vil
bestride udsagnet (her anekdotisk dokumenteret ovenfor) dels
fordi de andre religioners blotte eksistens rejser
spørgsmålet, hvorfor har Gud/Kristus villet dem
(Prenter). [Se her] - Linket "Mission" henviser til et
større undervisningsforløb om mission.
- Mission
-
-
-
-
Register til prædikensamlinger (trykte) - denne
søndag: Trinitatis - |
- Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2.
række
Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny
prædiken
Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning
på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om
Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via
menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige
prædikener til hver søndag. Flere forfattere.-
pt. ikke på nettet
Postiller
Online (Samlinger med alle/næsten alle
søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via
bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af
prædikener
Predigten - online - Calwer
Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online
Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger
on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller
Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller
den afsluttende.
Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis
hele prædikenen - men
klik ind og se hele prædikenen]
Sønderby, Kirsten Kruchow
Der er forskel på landskaber, nogle steder kan man
gå rigtig længe igennem fladt terræn, andre
egne byder på tæthed af stejle stigninger,
måske tilmed høje bjerge, således at man, hvis
man vil gå i en bestemt retning også må belave
sig på at gå op og ned, ja ind imellem
klatre. Sådan er det også med følgeskabet
med Gud gennem kirkeåret. I nogle perioder ligger bjergene
tæt. I andre kan man vandre uendeligt gennem flade
landskaber af mere jordnære begivenheder. Vi har
Trinitatis søndag i dag. Vi står på en
bjergtop... [Dernæst konkret bibelsk topografi, men dens
mange betydningslag]. [2020] Se
mere
Rasmussen, Thomas Reinholdt
Men er det sandt? Er det virkeligt vores valg, der skaber
vores identitet?..For er det ikke sådan at vi kun
vælger i småtingene, og i det store perspektiv er der
valgt for os. Som Paulus skriver i epistlen, som vi før
hørte fra alteret: "I ham har vi fået del i arven
- vi var forudbestemt dertil ved Guds beslutning". Livet er
grundlæggende ikke vores valg. Der er valgt for os. I det
små kan vi bestemme om vi skal gå til højre
eller venstre i livet; men vi kan ikke skabe nye veje, hvor der
ingen er...Vi må for livets og for lyset skyld fastholde,
at vi er en del af helhed og denne helhed skænker os
identitet. Det er helheden, der skænker os identitet og
ikke omvendt...Det er denne helhed, der kommer til syne,
når vi døber i Faderens, Sønnens og
Helligåndens navn. At vi lægger vores liv i
hænderne på ham, der har al magt i himlen og på
jorden. [2014] Se mere
Frandsen, Kristen Skriver
Jesus som Guds lysende ansikt på jord sett gjennom
korset har del i den himmelske makten over alt og alle. Det
betyr at vi ikke skal bare nærme oss å ta guddommelig
makt over noen. Vi skal ikke heller som kultur eller religion
mene at vi har sannheten og dermed retten (til makten). Jesus
Kristus er sandheten det er en annen sak den er ikke noe vi
har. Som den himmelske makten møter vi Jesus Kristus i et
hvert menneske, tro og kultur og vesen uansett. [2023] Se
mere
Foged, Sussie
[Udgangspunkter i HC Andersens "Tepotten" og
lignelsesanekdoten (ophav ukendt?) om manden med de to krukker,
hvor den revnede også har haft en uventet værdi]. Og
det er hele kristendommens pointe, at det
kærlighedsfrø gives vi i dåben og nadveren -
og det er med os alle dage indtil verdens ende - det
kærlighedsfrø, kan give liv og kærlighed til
os selv og andre - og det stopper aldrig med at vokse og spire
i os, nej jo mere det bruges jo mere vokser det faktisk -
så man som tepotten næsten kan synes man til tider
er ved at sprænges af tanker og følelser. Ja
måske opdager vi, hvor velsignet det kan være at
glemme sig selv i andre!.. Og skulle du have glemt det for et
tid, så kan du altid komme herind til døbefonten og
til alterbordet og atter blive mindet om, at du er elsket med
alle dine revner, i alt det der er dig, hverken mere eller
mindre. Du er elsket alle dage indtil verden ende. [2014] Se mere
Bech, Birgitte
Kristendommens grænseoverskridende potentiale var ikke
altid en selvfølge. Netop Matthæusevangeliet er det
evangelium, som står kristendommens jødiske ophav
nærmest og mange steder røber en spænding
omkring Jesu opgave: Er han sendt til Israel alene eller
også til hedninger? Hen ad vejen insisteres der faktisk
på Israels forrang. Men nu ved evangelieskriftets
fuldførelse sejrer universalismen over partikularismen:
Budskabet om, at Gud har magt til at tilgive synder og til at
sejre over ondskab og død er en kærlighedsgave til
hele menneskeheden. Vi kunne godt kalde det missionstilladelsen:
Apostlene får fuld tilladelse til at forkynde for alle, og
alle får tilladelse til at modtage undervisning i
kristendom og blive døbte medlemmer af menigheden. Men
det er ulykkeligt, når missionsiveren forråder den
kærlighed, hvorom alting er! Birgitte Bech referere
videre Viggo Mortensen: Hvad hjertet er fuldt af. [2024] Se mere
Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen,
konsulent [Se mere], i samarbejde med
Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].
|