Theol-P forside - De danske tekstrækker - De norske tekstrekkene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks
Dato: 27/05/24 - - Aktuelle Søndags tekster - Opdateret: 24/05/2024

Trinitatis b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Mt. . 28, 16-20 - Missionsbefalingen

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Siden er lidt rodet. Noget handler om v.17 udgangspunktet i forhold til tvivl. En del handler om almagtsspørgsmålet generelt og i mødet med anden tro. I de fremhentede citater er der ikke så meget om hverken dåbs- eller læreaspekt.
Som man kan tænke er der en hoben henvisninger til faglitteraturen - en bedre ordning i referaterne tematisk: tro/tvivl, almagt, døbepraksis, lærepraksis er ønskelig. Redaktøren vil have det som mål - om to år - om han er her tilstede.
Billedet viser det nedenfor nævnte crucifix af Erik Heide, Sthens kirke, Helsingør.

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Nestle-Alland Nt Graece -


Liturgisk:

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.


Eksegetisk:

Kontekster:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [A liberating praxis carries more weight than an orthodox doctrine]

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Missionsbefalingen falder på baggrund af tvivl (v.17). Almagtsudsagnet er udtryk for /bærer den første kirkes tillid at uanset succes eller mangel på samme, farer og forfølgelse, så er det den, der har magten over alle ting, Gud, som står bag.
Følgende 1980'er citat af Wingren er stadig sandt - udfra andre steder i evangelierne - men ordene i missionsbefalingen er næppe primært en bebudelse af anderledes og ny magt virksom på jorden, men en erklæring om grund til tillid - uanset hvilke magter, disciplene måtte blive konfronteret med under deres "mission":
"Måske kan man sige at evangeliet begynder at få samme rolle i Europa som det havde før år 300: Rollen som sennepskorn, rollen som surdejg, rollen som sprængkraft nedefra, indefra, ubesmittet af den magt, som samfundets top. altid må slæbe rundt på. (cf. Wingren: Prbl. 1980, s. 385)
Selve ordet befaling kan diskuteres. Jfr Birgitte Bech nedenfor. Hvad med at kalde hele sagen "Jesu udsendelsesfordring" - "Missionsbefaling" står jo ikke i teksten. "Befalet" har vi i v. 20 - hvad med "alt det Jesus har pålagt jer" - sprogligt er det helt ok, og vi befries for den militæriske undertone og tanken om kadaverdisciplin - som Viggo Mortensen refereret af Birgitte Bech skriver har haft uheldige følger i den kirkelige selvforståelse (og forståelsen af mission).

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 28

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Kasper Bro Larsen skriver i sin bog Jesus (2018). En bog i serien "Tænkepauser" fra Århus Universitet."Jeg tror ikke at den historiske Jesus bad disciplene om at gå ud at gøre alle folkeslagene til hans disciple. Jesus bevægelsen var på Jesus' egen tid en intern jødisk reformbevægelse."
ksf: Jeg tror da også at det er tvivlsomt at Jesus har formuleret missionsbefalingen, som den lyder her hos Mattæus. Men bevægelsen ud over jødedommen synes jeg kan aflæses i ikke så lidt af det han gør - og af det han siger. (I jødisk sammenhæng ligger han i den jesajanske profetiske tradition.) Disciplene skulle nok missionere - være agenter for det Guds Rige, som ikke kendte folkegrænser. (At de bøvlede meget med at forstå det, er sandt). Jesus forkyndte Guds riges uomgængelighed og vælde - så de efterhånden forstod at dette gjaldt ikke bare jødedommen - og Johannes kaldte uomgængeligheden "det evige liv" - en her og nu ting, som samtidig ikke havde menneskelivets grænse som grænse - og med troen på hans opstandelse blev troen på Guds riges uomgængelighed også til tro på dødens overvindelse generelt og for den enkelte. -

Et religionsmøde
En præst har en flok libanesiske palæstinensiske) børn på besøg i sin kirke. De er nylig kommet til landet og taler kun arabisk - og er alle muslimer.
Alterudsmykningen er et moderne krucifiks af Erik Heide, som godt kan tolkes som et magtfuldt Kristusbillede - lidt i lighed med Jellingstenens Kristus. Præsten fortæller, at det måske skal udtrykke netop ordene: "Mig er givet al magten..". Et af børnene forstod alligevel dansk, for han reagerede umiddelbart og sagde noget dæmpet på arabisk. Præsten spurgte tolken, hvad han sagde og hun smilede og oversatte: "Ikke over os muslimer".

Wingren: Credo(om v. 17): s. 65, 120 fremhæver at tvivlen hører hjemme i kirken, fordi tro må være tvangfri. S. 126: Mig er givet al magten.. tolker de andres Himmelfartsberetninger.

Prenter (Skabelse og Genløsning s 468) refererer til tilbedelsen (v.17) - "i al deres historiske tvetydighed er beretningerne om den tomme grav og tilsynekomst det stærkest tænkelig vidnesbyrd om JKs opstandelse som enheden af historisk og eskatologisk virkelighed.

Historiens herre
".. for ved Kristus består alle ting. Men det betyder også, at Kristus er historiens herre. Verdenshistoriens (og religionshistoriens) forløb er ingen tilfældighed, selvom vi ikke med tanken kan udfinde nogen plan for dens forløb. Troen fastholder, at Kristus ved Faderens højre hånd, som den himmeIfarne Kristus og i sin præeksistens, er historiens herre, at den skjulte og uudforskelige vilje, som vi møder i historiens begivenheder, er den samme åbenbarede vilje, som taler til os i evangeliets frelsesbudskab, at den vil os det samme". Prenter: Skabelse og Genløsning, s. 205 Prenter (Skabelse og Genløsning) refererer til tilbedelsen (v.17) - "i al deres historiske tvetydighed er beretningerne om den tomme grav og tilsynekomst det stærkest tænkelig vidnesbyrd om JKs opstandelse som enheden af historisk og eskatologisk virkelighed.

[250/tr-b ]

Religionspædagogiske noter:"Al magt" er store ord, men det er den nytestamentlige forståelse. Tanken sættes på prøve i mødet med andre religioner. Dels fordi troende af anden religion oftest vil bestride udsagnet (her anekdotisk dokumenteret ovenfor) dels fordi de andre religioners blotte eksistens rejser spørgsmålet, hvorfor har Gud/Kristus villet dem (Prenter). [Se her] - Linket "Mission" henviser til et større undervisningsforløb om mission.
- Mission - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Trinitatis - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.- pt. ikke på nettet

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Sønderby, Kirsten Kruchow
Der er forskel på landskaber, nogle steder kan man gå rigtig længe igennem fladt terræn, andre egne byder på tæthed af stejle stigninger, måske tilmed høje bjerge, således at man, hvis man vil gå i en bestemt retning også må belave sig på at gå op og ned, ja ind imellem klatre.
Sådan er det også med følgeskabet med Gud gennem kirkeåret. I nogle perioder ligger bjergene tæt. I andre kan man vandre uendeligt gennem flade landskaber af mere jordnære begivenheder.
Vi har Trinitatis søndag i dag. Vi står på en bjergtop... [Dernæst konkret bibelsk topografi, men dens mange betydningslag]. [2020] Se mere

Rasmussen, Thomas Reinholdt
Men er det sandt? Er det virkeligt vores valg, der skaber vores identitet?..For er det ikke sådan at vi kun vælger i småtingene, og i det store perspektiv er der valgt for os. Som Paulus skriver i epistlen, som vi før hørte fra alteret: "I ham har vi fået del i arven - vi var forudbestemt dertil ved Guds beslutning". Livet er grundlæggende ikke vores valg. Der er valgt for os. I det små kan vi bestemme om vi skal gå til højre eller venstre i livet; men vi kan ikke skabe nye veje, hvor der ingen er...Vi må for livets og for lyset skyld fastholde, at vi er en del af helhed og denne helhed skænker os identitet. Det er helheden, der skænker os identitet og ikke omvendt...Det er denne helhed, der kommer til syne, når vi døber i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. At vi lægger vores liv i hænderne på ham, der har al magt i himlen og på jorden. [2014] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
Jesus som Guds lysende ansikt på jord sett gjennom korset har del i den himmelske makten over alt og alle. Det betyr at vi ikke skal bare nærme oss å ta guddommelig makt over noen. Vi skal ikke heller som kultur eller religion mene at vi har sannheten og dermed retten (til makten). Jesus Kristus er sandheten det er en annen sak den er ikke noe vi har. Som den himmelske makten møter vi Jesus Kristus i et hvert menneske, tro og kultur og vesen uansett. [2023] Se mere

Foged, Sussie
[Udgangspunkter i HC Andersens "Tepotten" og lignelsesanekdoten (ophav ukendt?) om manden med de to krukker, hvor den revnede også har haft en uventet værdi]. Og det er hele kristendommens pointe, at det kærlighedsfrø gives vi i dåben og nadveren - og det er med os alle dage indtil verdens ende - det kærlighedsfrø, kan give liv og kærlighed til os selv og andre - og det stopper aldrig med at vokse og spire i os, nej jo mere det bruges jo mere vokser det faktisk - så man som tepotten næsten kan synes man til tider er ved at sprænges af tanker og følelser. Ja måske opdager vi, hvor velsignet det kan være at glemme sig selv i andre!.. Og skulle du have glemt det for et tid, så kan du altid komme herind til døbefonten og til alterbordet og atter blive mindet om, at du er elsket med alle dine revner, i alt det der er dig, hverken mere eller mindre. Du er elsket alle dage indtil verden ende. [2014] Se mere

Bech, Birgitte
Kristendommens grænseoverskridende potentiale var ikke altid en selvfølge. Netop Matthæusevangeliet er det evangelium, som står kristendommens jødiske ophav nærmest og mange steder røber en spænding omkring Jesu opgave: Er han sendt til Israel alene eller også til hedninger? Hen ad vejen insisteres der faktisk på Israels forrang. Men nu ved evangelieskriftets fuldførelse sejrer universalismen over partikularismen: Budskabet om, at Gud har magt til at tilgive synder og til at sejre over ondskab og død er en kærlighedsgave til hele menneskeheden. Vi kunne godt kalde det missionstilladelsen: Apostlene får fuld tilladelse til at forkynde for alle, og alle får tilladelse til at modtage undervisning i kristendom og blive døbte medlemmer af menigheden. Men det er ulykkeligt, når missionsiveren forråder den kærlighed, hvorom alting er!
Birgitte Bech referere videre Viggo Mortensen: Hvad hjertet er fuldt af.
[2024] Se mere


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].