De bibeltekster, der er anvendt i "At åbne en verden" - nogle steder genfortalt, andre steder citeret - , er anført her i den rækkefølge, som skrifterne står i bibelen. Klik på linket "her" ved hvert citat for at se sammenhængen i "At åbne en verden".
De tekster, der er citeret, er bragt med tilladelse fra Det danske Bibelselskab og er hentet fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. På Det danske Bibelselskabs online -bibel kan man søge og læse i hele bibelen.
Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.
1. Mos. 1, 24-25 - citeret her.
Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.
1. Mos. 1, 27- - citeret her.
Ja, jord er du, og til jord skal du blive.
1. Mos. 3, 19- - citeret her.
Da israellitterne havde vandret halvanden måned efter de var sluppet ud af Ægypten, var de kommet langt ud i Sins ørken. Israelitterne skældte Moses ud: "Gid vi var døde for Guds hånd, da vi sad ved Ægyptens kødgryder, og kunne blive mætte. Nu har du ført os ud i ørkenen, hvor vi dør af sult." Gud sagde så til Moses at han ville sætte dem på prøve og se om de holdt hans lov. Han vil lade det regne med brød fra himlen. Det må de samle sammen af til deres daglige forbrug - og kun til det. Moses sagde til Ægypterne at Gud ville give dem mad, så de kunne forstå at det var ham, der havde ført dem ud af Ægypten. Og om aftenen faldt der vagtler ned fra himlen, så de fik kød at spise. Og om morgenen var jorden dækket af et fin lag korn ligesom rim. De vidste ikke hvad det var, men Moses sagde at det var det brød, som Gud havde givet dem at spise, og at de kun måtte samle det de skulle bruge og ikke levne noget til næste morgen. Det var der nogle der gjorde alligevel, det stank og blev helt fuldt af maddiker. Og Moses blev vred på dem. Israelitterne kaldte det manna. Det lignede korianderfrø og smagte som honningkage. Og de spiste mannaen i de fyrre år de vandrede i ørkenen. Genfortalt fra 2. mos 16,1-35
2. Mos. 16, 1-35 - genfortalt her.
Da det blev morgen den tredje dag , kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel. Men Moses førte folket ud af lejren, hen imod Gud, og de stillede sig op ved foden af bjerget. Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget skælvede af stor rædsel, og hornklangen blev kraftigere og kraftigere. Moses talte, og Gud svarede ham, så det kunne høres. 2. Mos. 19,16-f
2. Mos. 19, 16-f - citeret her.
Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel,?
4. Mos. 24, 17- - citeret her.
Dødsrigets bånd snørede sig om mig, dødens snarer truede mig.
2. Sam. 22, 6- - citeret her.
Elias: "Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi." Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: "Hvad vil du her, Elias?" 1. Kg. 19,11-f
1. Kg. 19, 11-f - citeret her.
.den, der går ned i dødsriget, kommer ikke op igen
Job 7, 9- - citeret her.
Dog ved jeg, min løser lever: Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud, ham og ingen fremmed skal mine øjne skue Job 19,25..
Job 19, 25-27 - citeret her.
Du har svaret mig!.. Jeg vil lovprise dit navn for mine brødre: For han viste ikke ikke foragt for den hjæleløses nød, han skjulte ikke sit ansigt.."
Sl. 22, - - citeret her.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.
Sl. 23, 1- - citeret her.
For hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset.?
Sl. 36, 10- - citeret her.
Jeg løfter mit blik mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp?
Sl. 121, - - citeret her.
Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.
Es. 9, 1- - citeret her.
For et barn er født os, en søn er givet os,
Es. 9, 5- - citeret her.
Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans. .... de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris.
Es. 60, 1-6 - citeret her.
Oksen kender sin ejer, æslet sin herres krybbe; men Israel kender ikke mig, mit folk fatter intet.
Ez. 1, 2-3 - citeret her.
Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et kødhjerte, så de holder mine bud.
Ez. 11, 19- - citeret her.
Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: ¯Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.
Mt. 1, 18-F - citeret her.
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: ¯Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.®
Mt. 2, 1-2 - citeret her.?
Gud lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige
Mt. 5, 45- - citeret her.
Fader vor, du som er i himlene, helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje, som i himmelen, således også på jorden, Giv os i dag vort daglige brød, >> forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere, >> led os ikke i fristelse, >> | >> men fri os fra det onde, for dit er riget, magten og æren i evighed
Mt. 6, 9-14 - citeret her.
Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke ð hvilket mørke!
Mt. 6, 22- - citeret her.
Ingen kan tjene to Herrer
Mt. 6, 24- - citeret her.
Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje. Mt. 7,3-5
Mt. 7, 3-5 - citeret her.
Evangelisten Matthæus fortæller om, hvordan Jesus engang gik op i bjergene for at bede. Det var dengang han ved et sært mirakel havde bespist 5000 mennesker i ørkenen og han dernæst var flygtet fra dem, fordi de ville gøre ham til konge. Han havde sendt sine disciple i forvejen over Genezaret sø i deres båd. Det blev et voldsomt stormvejr og det blev sent på natten. Pludselig så disciplene Jesus komme gående på bølgerne. De skreg højt af frygt: "Det er et spøgelse". "Vær frimodige, det er mig" sagde han. "Er det dig," sagde Peter, "så befal, at jeg skal komme ud til dig!" "Kom!" Peter gik ud til ham på vandet. Men da han så de oprørte bølger, blev han bange, begyndte at synke og råbte: "Herre, frels mig". Straks rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. "Du har en svag tro. Hvorfor tvivlede du?" Da de kom op i båden, lagde vinden sig og mændene i båden kastede sig ned for Jesu fødder og sagde: "Du er sandelig Guds søn". (Fra Matthæus kapitel 14 / Johannes 6,1-21)
Mt. 14, 22-33 - genfortalt her.
Folk vil gerne have tegn fra Jesus. En gang siger han: "Ved aftenstid siger I: Det bliver godt verden i morgen, for himlen er rød ... Himlens tegn forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke tyde".
Mt. 16, 2- - genfortalt her.
Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: ¯Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.® Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: ¯Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!® Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: ¯Rejs jer, og frygt ikke!® Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: ¯Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.® Så spurgte disciplene ham: ¯Hvordan kan de skriftkloge da sige, at Elias først skal komme?® Han svarede: ¯Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.® Da forstod disciplene, at han talte til dem om Johannes Døber.
Mt. 17, 1-11 - citeret her.?
Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset Mt. 17,2
Mt. 17, 2- - citeret her.
Den gældbundne tjener
Mt. 18, - - genfortalt her.
Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Alle vidste hvad det betød: sådan ville fredskongen komme. Det havde Zacharias profeteret. Fredskongen var den konge, som havde befrielseshæren stående over alt i landet, med stridsheste, krigsfolk og hvad der var nødvendigt og derfor var så stærk, at skulle der stadig være lommer af fjendens folk tilbage, behøvede man ikke for alvor frygte dem. Derfor kan han symbolsk ride ind på et meget ydmygt dyr, et almindeligt trækdyr, et æsel. Og folk hylder ham som konge med viftende palmegrene og hosianna-råb. På en måde vidste de selvfølgelig, at det onde og fjenden ikke var væk, på en anden måde var de sikre på, at med det som var ved at ske med og omkring Jesus, var det onde inderst inde overvundet.
Mt. 21, 1-11 - genfortalt her.
Du skal elske Herren din Gud, af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele dit sind og din næste som dig selv.
Mt. 22, 34-40 - citeret her.
Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.
Mt. 24, 35-36 - citeret her.
Menneskesønnen som dommer Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. I gav mig.. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Hvornår gjorde vi det? Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. I gav min ikke.. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Hvornår? Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.®
Mt. 25, 1- - citeret her.
Om natten efter Jesus og disciplene har spist sammen for sidste gang, tager de ud i Getsemane Have udenfor byen. Disciplene kan knap holde sig vågne, mens Jesus går afsides og beder. Han beder Gud: "Fader lad dette bæger gå forbi mig. Dog ske ikke som jeg vil, men som du vil". Senere har disciplen Judas forrådt ham og røbet opholdstedet og tempelsoldaterne kommer og arresterer Jesus.?
Mt. 26, 36-ff - genfortalt her.
I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver!
Mt. 26, 55- - citeret her.
Helbredelse af blind
Mk. 8, 22-26 - genfortalt her.
Jesus blev forvandlet for øjnene af Johannes, Jakob og Peter, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Mk9,2-8
Mk. 9, 2-8 - citeret her.
Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn.
Luk. 1, 31-32 - citeret her.
Genfortalt: I egnen omkring Betlehem var der nogle hyrder, som holdt vagt over deres hjord. En engel fra Gud lysende af Guds herlighed stod pludselig foran dem og de blev grebet af frygt. Men englen sagde til dem: Frygt ikke, for jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus, Herren. Dette er tegnet, I får: I skal finde et barn liggende svøbt i en krybbe... Og sammen med englen var der med ét en himmelsk hærskare af engle. Da englene havde forladt dem, sagde hyrderne til hinanden: ¯Lad os gå ind i byen og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os. De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet i krybben. Og de fortalte, hvad englene havde sagt, og Maria gemte alle deres ord i sit hjerte. Fra Lukas 2
Luk. 2, 1-20 - genfortalt her.
I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.
Luk. 2, 12- - citeret her.
I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe
Luk. 2, 12-b - citeret her.
Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!
Luk. 2, 14- - citeret her.
Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges , ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.
Luk. 2, 25-35 - citeret her.?
Da Jesus var 12 år gammel havde Josef og Maria taget ham med på den dagslange rejse til påskefesten i Jerusalem. På hjemvejen opdagede hans far og mor efter en dags tid at han ikke var i rejsefølget. De skyndte sig tilbage til Jerusalem og fandt ham i templet. Der sad han og spurgte lærererne ud - og gav selv svar, sådan at folk undrede sig over hans visdom. Maria bebrejdede ham at han havde gjort dem så urolige. "Vidste I ikke at jeg bør være hos min far?" - spurgte han sin mor - og far. Genfortalt fra Luk. 3,41-50
Luk. 3, 41-50 - citeret her.
Barn, hvorfor gjorde du sådan i mod os?
Luk. 3, 48- - citeret her.
Godt budskab til fattige
Luk. 4, 18- - citeret her.
Salige er de fattige
Luk. 8, 20-24 - citeret her.
Den barmhjertige samaritaner € Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: ¯Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?® Han sagde til ham: ¯Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?® Manden svarede: ¯Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.® Jesus sagde: ¯Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.® Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: ¯Hvem er så min næste?® ....osv følgende sider
Luk. 10, 25-37 - citeret her.
Engang tog Jesus på besøg hos to søstre, Marta og Maria. Maria satte sig straks ved hans fødder og lyttede til det, han sagde. Marta tog fat på at forberede et rigtigt godt måltid, og hun sagde til Jesus: "Herre, er du ligeglad med at jeg er alene om at forberede alt til dig, sig dog til min søster at hun skal hjælpe mig!" Men Jesus sagde: Marta, du bekymrer dig om mange ting, men kun én ting er virkeligt nødvendigt. Maria har valgt den gode del!"
Luk. 10, 38-42 - genfortalt her.
Jesus kritiserer og advarer mod rigdom. Den kan blive til en afgud - Mammon. Man kan bruge den til at sikre sig med og skærme sig mod alle andre. Engang fortæller han en lignelse om en rig bonde. Han vil samle al sin rigdom og bygge store lader, og så slå sig til ro. "Tåbe", siger Herren, "I nat kræves dit liv af dig". Mennesket kender aldrig næste nu. Det at sikre sig med rigdom er en illusion - og ofte samtidig udnyttelse af andre. Og i sidste ende er det i mødet med andre mennesker at dommen falder.
Luk. 12, 13-21 - genfortalt her.
Sælg jeres ejendele
Luk. 12, 33- - citeret her.
Folk, der var syndere og foragtede, holdt sig ofte til Jesus. Farisæerne og de skriftkloge var forargede over at han ikke bare talte med dem, men spiste sammen med dem. Men Jesus fortalte en lignelse:
Hvis en af jer har hundrede får og ét bliver væk, efterlader han så ikke de hundrede og går ud i ørkenen for at lede efter det, han har mistet? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.Luk. 15, 1-7 - citeret her.
I begyndelsen var Ordet*, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.?I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Joh. 1,9
Joh. 1, 1-f - citeret her.
Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
Joh. 1, 11-13 - citeret her.
Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud..
Joh. 1, 12- - citeret her.
Ordet blev kød og tog bolig i blandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne har den fra Faderen.
Joh. 1, 14- - citeret her.
Ordet blev kød og tog bolig iblandt os...
Joh. 1, 14- - citeret her.
Ingen har nogensinde set Gud, men den enbårne, som selv er Gud, er blevet hans tolk
Joh. 1, 18- - citeret her.
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Joh. 3, 16- - citeret her.
Livets brød - genfortalt med citater
Joh. 6, - - genfortalt her.
Bespisningen i ørkenen?
Joh. 6, 1-ff - genfortalt her.
En gang førte nogle farisæere og skriftkloge en kvinde frem foran Jesus. "Denne kvinde er blevet grebet i at gå i seng med en anden end den, hun er gift med. Moseloven byder os at stene den slags kvinder. Hvad siger du?" Jesus bøjede sig og skrev med sin finger i jorden. De blev ved med at spørge ham. Så sagde han: "Den af jer der selv er ren, kan kaste den første sten". Han bøjede sig igen ned og skrev. Og de begyndte at liste væk. Jesus så op: "Hvor blev de af? Var der ingen der fordømte dig? Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå her fra og synd ikke mere".
Joh. 8, 1-11 - genfortalt her.
Atter talte Jesus til dem og sagde: ¯Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys
Joh. 8, 12- - citeret her.
Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.
Joh. 10, 11- - her.
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.
Joh. 10, 14-16 - citeret her.
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold Joh. 12,24
Joh. 12, 24- - citeret her.
Den sidste aften Jesus var sammen med sine disiple, spiste de sammen; Jesus tog lige som en tjener et vaskefad og begyndte at vaske disciplenes fødder. Peter protesterede: Herre, vasker du mine fødder? Og Jesus svarer: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del i mig." Så vil Peter have hele kroppen vasket! Det er nu ikke nødvendigt, siger Jesus, for: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele" ... "Forstår I hvad jeg har gjort i mod jer? I kalder mig Herre og Mester, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og mester, har vasket jeres fødder, skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede.. Genfortalt fra Joh 13,1-f
Joh. 13, 1-f - genfortalt her.
Mit rige er ikke af denne verden Da Jesus skærtorsdag nat efter at have spist aftensmåltid sammen med sine disciple var blevet taget til fange, blev han først forhørt af sine egne. Dernæst blev han overgivet til besættelsesmagtens leder, Pontius Pilatus. Han har fået at vide at Jesus er en oprørskonge. "Er du jødernes konge", spørger han. Jesus svarer: "Mit rige er ikke af denne verden". Hvis det havde været det, ville hans folk have kæmpet for ham."Men du er altså en konge" - "Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født og kommet til verden, for at vidne om sandheden.." "Hvad er sandhed?" spørger Pilatus så. Pilatus vaskede sine hænder, for han mente at Jesus var uskyldig, men han lod ham alligevel korsfæste.
Joh. 18, 1-ff - genfortalt her.
Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det som er i verden, det selviske* og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen men af verden.
1. Joh. 2, 15- - citeret her.
Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen.
1. Joh. 2, 22- - citeret her.?
Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: ¯Jeg elsker Gud,® men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder,som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.
1. Joh. 4, 16-17 - citeret her.
Deri består kærligheden: Ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os, og sendt sin Søn som et sonoffer for vore synder Vi elsker, fordi han elskede os først. 1. Joh. 4, 19
1. Joh. 4, 19- - citeret her.
For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist.
2. Joh. 1, 7- - citeret her.
For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen... ... Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, Rom. 8,19-26
Rom. 8, 19-26 - citeret her.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, vmen når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
1. Kor. 13, 8-13 - citeret her.
(teksten er grafik)
1. Kor. 15, 27-28 - citeret her.
Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse
1. Kor. 15, 35-38 - citeret her.?
Således står der også skrevet: "Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl," den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen.
1. Kor. 15, 47- - citeret her.
Se, nu er det en nåderig tid, se, nu er det frelsens tid
2. Kor. 6, 2- - citeret her.
Der står jo skrevet: forbandet være enhver, der hænger på et træ..
Gal. 4, 13- - citeret her.
...han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.
Fil. 2, 6-11 - citeret her.
..da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.
Fil. 2, 7- - citeret her.
Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men som er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv bygge op til et åndeligt hus..
1. Pet. 2, 4-5 - citeret her.
Jesus Kristus led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden, i hvilken han også drog hen og prædikede for de ånder, der var i forvaring..?
1. Pet. 3, 19- - citeret her.