Juledag b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Joh. . 1, 1-14 - Ordet. Prolog til evangeliet

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
En enkelt prædiken på den norske parallel. Jeg har lagt et bilde af det berømte citatet fra indledningen til Goethes Faust - på tysk og engelsk. "I begyndelsen var ordet.. nej, det rækker ikke .. i begyndelsen var handlingen (der That). Det er en del af det faustiske at vende blikket fra det guddomelige logos til den menneskelige aktivtet (der That).
[Se citatet her]
.Kasper Bro Larsen citeres nedenfor fra "Johannesprologen mellem græsk metafysik og jødisk visdom." med link til artiklen. I begyndelsen af denne artiklen præsenteres også en række teologisk tolkende "oversættelser" af "Ordet" gennem tiden.

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Altid værd at læse:John Petty - se link nedenfor.

Faglitteratur til kapitlet: Joh. - 1

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

John Petty: Hvornår blev Jesus Guds søn? Paulus synes ikke så interesseret i spørgsmålet, men Romerbrevet (år 55) kap 1 kunne pege på at han mente at det skete ved opstandelsen. Hos Markus (ca 70) synes det at være ved dåben. Hos Mattæus og Lukas (80-85) ved fødslen, den sene Paulus (Kol. og Ef. ca 90) har et kosmologisk perspektiv, Kristus er den førstefødte af skabningen, hos Johannes, ikke født eller skabt i tiden, men fra begyndelsen hos Gud, var Gud. Se mere her (engelsk). [Årstallene her er i al deres omtrentlighed redaktørens] -

Kasper Bro Larsen:
Et guddommeligt swipeJohannesprologen er derfor en erotisk myte. Gud prøver at komme i kontakt tre gange. Første gang sker, da han skaber verden men mørket kunne ikke begribe lyset. I andet forsøg rækker Gud ud efter Israels folk men hans egne tog ikke imod ham. Tredje gang lykkes det så: Ordet bliver kød. Meningen med det hele åbenbarer sig i mennesket Jesus Kristus i kød og blod. Gud swiper og swiper. Og endelig er der et match. Og han vil mødes IRL. Meningen har hele tiden været der, men mennesker begriber det først, da Gud går hele vejen, træder ud af sig selv og kommer mennesker i møde som menneske. Johannesprologen mellem græsk metafysik og jødisk visdom. Et teologisk essay.1922. Se her

[205/jldg-b ]

Religionspædagogiske noter:Det kan med netop denne tekst og med et års kollektive erfaring (2020 Covid19) af livets fundamentale skrøbelighed være oplagt at ridse udsatheden op. Kirken skal være det sted, hvor denne side af tilværelsen ikke fortrænges. Jakob Knudsen gør det meget erfaringsnært (trods merskumspibefornemmelsen som uundgåeligt også er der). Nedenstående elementer (genfortalt/citeret direkte) kan danne et bagtæppe for at forstå inkarnationen, vores mørke / hans lys som mørket ikke fik og ikke får bugt med. - Stjernehimmelen. Uendelighedens rædsel - Tilfælde og nødvendighed - Lad mennesket da betragte hele Naturen.. - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Juledag - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.- pt. ikke på nettet

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Viftrup, Lars Buch
Lægger ud med citat fra Weekendavisen: Hvorfor i alverden gør vi det her? Hvorfor får vi børn? ... man bliver ganske enkelt ulykkelig af at blive forældre: Det er dyrt, stressende ... hvorfor får vi så børn, når det skærer store lunser af vores lykkefølelse? .. Konklusionen på det spørgsmål opsummeres i den korte sætning: "Mening slår lykke". ... Som professoren konkluderer, så vil: "folk ikke bare have varmt vand i hanerne. De vil have stolthed, respekt, historie og mening. De vil have storhed!..
.. "Ordet", som vi hører om, kommer af det græske ord, logos, som ikke betyder ord i en gængs forstand, men betyder det der giver mening, det er den orden der holder sammen på det hele og sørger for at universet ikke kollapser tilbage i et uformeligt urkaos. [2021] Se mere

Koch, Margrethe Dahlerup
[Niels Bohr..] For Johannes bryder også med gamle, klassiske forestillinger, da han sætter pennen til papyrusset og skriver sine første sætninger: "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud." Johannes skriver frækt oven på en anden tekst. Nemlig den, vi også hørte i dag fra alteret, Biblens allerførste ord, om at i begyndelsen var der øde og tomhed og sort mørke, og over det hele svævede Guds Ånd.
Nej, retter Johannes. Der var allerede helt fra begyndelsen noget i mørket og tomheden. Ordet. Guds skabende kraft. Johannes taler om den kraft som noget, der på en gang er en del af Gud og er selvstændig i forhold til Gud. [2015] Se mere 2015

Koch, Margrethe Dahlerup
Julenat kom Gud til verden som et menneskebarn. Michelangelos kraftkarl af en Gud viste sit inderste væsen og vilje i en lille, skaldet, rynket nyfødt. Brorson kan i "Mit hjerte altid vanker" ikke digte sig træt af at undre sig over det fantastiske og underlige, at den allerstørste og første skal findes i det mindste og mest usle og fattige. Brorson spørger og spørger i vers efter vers, hvordan det dog kan hænge sammen. Og så til allersidst når han frem til svaret: Jo, Gud må vise, hvem han er, i det mindste og fattigste, for overhovedet at kunne være hos os og i os. Fordi Gud gjorde sig synlig i det mindste og fattigste julenat, kan menneskehjertet, det lille hjerte rumme det største. Jesus skal "blive trolig udi mit hjerte svøbt", synger vi i salmens sidste vers. I salmen bliver vores hjerte forvandlet til de klude, Maria svøber sit barn i julenat. For han steg ned fra himlene og blev kød. [2009] Se mere 2009

Knudsen, Jakob
Man sidder en Vinteraften blandt Venner til Gilde i en hyggelig og lun Stue. Lampen er tændt, og Piberne er tændt, og Snakken gaar. Og gennem Samtalen faar man stadig det samme tilbagevendende Indtryk, som gør En saa tryg. at her er man hjemme, her bliver man forstaaet, her er Ens egen lille Verden. Saa bliver det sent, og man bryder op - kommer ene ud under det uendelige Stjerneflimmer deroppe paa den mørke Vinterhimmel. - Og Ens egen lille Verden er borte, man er selv et intet, her, hvor den dunkle Evigheds bundløse Afgrunde aabner sig mod En fra alle Sider, kun halvvejs skjult af det gennemsigtige Stjerneslør, tilvirket af Millioner Verdener. - - [0000] Se mere

Grønborg, Jan Erik
Men hyrderne - og fiskerne og tolderne - og de andre, som ikke syntes, de vidste alt om Gud, - de kunne se og høre, at her var der noget, som var meget meget større end de selv. Og som de ikke kunne leve foruden. Fordi de ikke bildte sig ind at kende Gud, var de åbne for det uventede. Det helt, helt anderledes. Måske kunne de ikke sige mange ord om, hvem Gud var. Men de kunne bøje sig for ham, når de så ham.
- -Efter næsten 2.000 år med kristendommen tror jeg, vi somme tider ved alt for meget om Gud. Vi ved så meget om Gud, at vi føler os i stand til at dømme om, hvem der er sande kristne, og hvem der ikke er det. Vi ved så meget om Gud, at han næsten ikke kan overraske os mere. Sådan havde jødernes skriftkloge det også, da Jesus kom til dem. De lod sig ikke overraske. Og derfor måtte de nøjes med deres egne mange ord - overfor Guds Ord tog de åndeligt høreværn på. [1996] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
"Lys uden varme er helvedes kval". [0000] Se mere Sådan skriver Grundtvigi en af sine højskolesange. ordene udtrykker en viden om, at lyset/lys kan være et langt mere sammensat begreb, end det, vi umiddelbart møder i Johannesevangeliets første kapitel.
Hos Johannes er der kun to modsætninger. Mørket er uforstanden og det ondes domæne - lyset er sandhedens og Guds.
Men der findes altså også lys der er helvedes kval. Grundtvig tænker på det lys, som vi fatter verden med. Vor fornufts og videns lys.