Evangelium/evt annen preketekst:Mt. 17, 1-9 Jesusfortællingen

- Den kommende søndags tekster

Redaksjonelt: Mye bra stoff på den danske parallellen. (Faglitteratursitatene er de samme, da perikopen er den samme). Norske anden tekstrekke har Markusteksten. Ikke de store forskjeller. Se her.

Opdatert: 01/02/2026 - [719/kfd-g ]

Andre bibelversjoner online

| Danske oversettelsen 1992 - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk -
| Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - De siste tre fra BibleHub, hvor flere oversettelse kan finnes umiddelbart. | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

- "Teksten denne uken" er et ressurssted for forberedelsen av søndagens preken... [Se mere om]

Den norske kirkes tekstrekkene - oversikt 3 år: Åpnes herfra (i word, pdf, excel-format)

Liturgisk / salmer

Salmeforslag til aktuelle dag
Estrid Hessellund og Sindre Eide: [Tidligere valg: Se her]
Norsk Hymnologisk Forenings Salmeverktøy - kirkeårsoverveielser mm: Se her - [Oversigt: Se her]
Tekstboken ved Harald Kaasaa Hammer. Se her - [Hovedside: Se her]
Indeks alle N13's salmer - med lenke til NRKs Salmeboka minutt for minutt HER

Ingresser/introer til søndagens tekster til bruk i liturgien: HER - Ved Knut Grønvik. [ Om..

Prekenen tenkt inn i liturgien - Overveielser ved Eyvind Skeie.

Speil for predikanten: Overveielser ved Eyvind Skeie [1 Myndig veiledning, 2 Som en av alle, 3 Modig og ydmyk, 4 Tekstnær og livsnær, 5 Veileder og medvandrer]

Tekstboken med liturgiske, tekstrekkeopplysninger mm (Harald Kaasaa Hammer sin side) Se her.

Dagens bønn: Se her

Kirkeårets faser. Ved Harald Kaasaa Hammer: Se her

Den danske "Teksten denne uge" (Bare hvis det er en tilsvarende).

The Text this Week Anbefales sterkt!.

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

C. Bergs græsk - dansk ordbog

C. F. Bauer: Woerterbuch des Neuen Testaments - det må søkes, etterpå klikk "Borrow". Krever vistnoll registrering, men er gratis.

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - direkte tilgang til ord-for-ord analyse,
leksikonoppslag, prekener hvor verset inngår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åpner på første verset i teksten

Kommentar/er på Working Preacher - .

Lectionary Greek

Til eksegesen:

Sakprosa til kapitlet: Mt. - 17 [En del dansk litteratur, men også internasjonal] Kun direkte lenke ved evangelietekster. Andre tekster: Gå via Oversigt bibelskrifternes indeksering

Forskjellige sitater til teksten - ofte fra "Sakprosa til kapitlet" [På det språket de er krevet på]:

Die Bekenntnisschriften der lutherish-evangelischen Kirche (s. 892): Citatet tager udgangpunkt i "Ham skal i høre" - "Prædikenen skal nu alle de høre, som ønsker at blive salige. For forkyndelsen af Guds ord og at høre dette er Helligåndens værktøj, med og igennem hvilke den virker med kraft og omvender mennesker til Gud, og vil udvirke både at ville og kunne i dem. [jfr. Fil. 2,13 (ksf)] Konkordieformelen. Vom freien Willen.

Mogens Lindhardt supplerer TdU (2023): Sjov iagttagelse om de seks dage og om løvhytterne. Ikke i tvivl om at det er rigtigt, selv om løvhyttefesten i følge forskrifterne i 3. mos. skal fejres fem dage efter Jom kippur. Men hvis oversættelsen havde sagt på sjettedagen ville det passe med oldtidens tællepraksis, dvs. når der er gået fem fulde dage siden jom kippur.
Synes det hører med så, at sukkot, løvhyttefesten, adskiller sig fra de andre store valfartsfester ved at være en fest for alle folk. Ikke blot skal slaver og fremmede med, det skal de også ved pinsen, men ikke ved påsken. Men det er regnens og høstens fest, og dermed dagen hvor Gud ikke er det udvalgte folks - de har kun pligten til at fejre den - men hele verdens, som lader regnen falde og solen skinne for jøder og hedninge, som vi har hørt det. I ritualet for templets fejring skal der således i løbet af ugen ofres 70 okser i alt. Svarende til Gts optælling af alle folk i verden, jf. listen over alle Noas efterkommere. Hytterne er - selvfølgelig midlertidige. I synagogen læser man også prædikerens bog til sukkot, alt har sin tid, altidg forgår etc. Hytterne skal faktisk bygges sådan, at enhver fornemmer at de er midlertidige. Men hytterne er også der, hvor man modtager og spiser med fremmede, dvs. med alle dem, også ikke jøder, der er valfartet til festen. Det anerkender Moses og Elias ved at møde frem. Og ved at trække sig tilbage. Israels Gud er alles Gud. Synliggjort i den ene, der også med det budskab til sine egne - frygt ikke - indbyder dem til verden, hele verden, altså Israels Gud for alle.
Og så må de ned igen, ned, hvor netop denne indbydelse koster ham livet, og i øvrigt overses, når Pilatus sætter sin famøse overskrift der igen indsnævrer perspektiverne.
Jødernes konge? Nej,hr. Pilatus, du kan ikke begrænse udfordringen: det er al verdens konge, også romernes du har overfor dig.
Ejheller jeres, gode troende, men alles. -

Erik A. Nielsen: "I ham stråler noget, der alarmerer en ældgammel længsel efter vores egen herliggørelse, længselen efter at se skaberlyset, ja, bære det i sig. At Jesus er klarheden,bliver klart for hans disciple ved den begivenhed, der normalt omtales som forklarelsen på bjerget.. Den hemmelighedsfulde stigning i alle aurakræfterne, der foregår i denne magiske situation, knytter sig fra gammel tid til tallet syv.. / .. "Han skal forvandle vort fornedrelseslegeme og give det samme skikkelse som hans herlighedslegeme ved den kraft, med den kraft hvormed han kan underlægge sig alt." [Fil. 3,21] Solens fødsel, s 23.

Ksf: Fra "omkringvendelse" til "forvandling". en oversættelseshistorieGrundtvig skriver et sted at det eneste fremmedord han er glad for er kommet ind i det danske sprog er "forvandling" - før dette tyske importord havde man ikke et passende ord for sagen. Her er en stump oversættelseshistorie:
Hvordan man har arbejdet med ordet metamorfose kan man se af de forskellige oversættelser, ordet har fået gennem tiden. I de tidlige reformationsoversættelser hedder det i Mt. 17,2:
1524: Jesus vorde omkringvend for dem.
1529: han blev omvendt for dem.
1550: Men Chr.III: bleff forklaret faar dem. - Det forstår man, når man ser at Luther i 1545 har "er ward verkl„rt vor ihnen". Chr III ligger altid meget tæt op ad Luther 1545.
Først fra midten af det 18. århundrede dukker oversættelsen "forvandles" op. F.eks. i Høegh-Guldbergs oversættelse 1794. Men at ordet ikke uden videre er blevet et fortroligt ord, ses af at andre forslag stadig kommer på bane.
1807: har forvandlet.
De skandinaviske oversættelser nu har "forvandlet" på færøsk "ombrydes" han (umbroyttist). Det islandske ummynda ðist betyder vel i sin rod "ombilledes".
Kilde til Grundtvig om forvandling: Flemming Nielsen. Det handlende ord.
- ksf.

ksf: De øvrige steder i NT, hvor vi finder oversættelse til former af at forvandle. Det er kun i Rom 12 og 2. Kor 3 at det drejer sig om former af metamorfose. Når "forvandle" har vundet så meget plads gætter jeg på at det fordi metamorfose gennem biologien er blevet et mere kendt og positivt ord: Om forvandlingen fra puppe til somerfugl. Jeg tænker det de fleste steder træffer godt. Tænk forandring overfor forvandling. Forandring er en ydre ting. Lige fra "Forandring er en god ting sagde kællingen..." til det moderne "at være forandringsparat". Forandring er en ydre ting, forvandling er noget gennemgribende, indefra. Nogle steder ved en slags gennemlysning, ved at skue lyset.
Romerbrevet 12,2: Og tilpas jer ikke denne verden men lad jer forvandle [metamorphousthe; Chr III omuender eder] ved at sindet fornyes så I kan skønne hvad der er Guds vilje..
Første Korintherbrev 15: v51 Se jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen men vi skal alle forvandles [allagesometha; Chr III: wi skulle alle foruendis] v52 i ét nu på et øjeblik ved den sidste basun; for basunen skal lyde og de døde skal...
Andet Korintherbrev 3:... v18 Og alle vi som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed forvandles [metamorphoumetha; Chr. III: bliffue forklaret] efter det billede vi skuer fra herlighed til herlighed sådan som det sker ved den Herre som Ånden...
Filipperbrevet 3: ...er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. v21 Han skal forvandle [ metaschematisei; Chr III:skal forklare] vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft hvormed han kan underlægge sig alt.

Religionspedagogiske notater (Ofte på dansk): Man kan fortælle om, hvordan intet mennesket kan tåle at se Gud selv - selv Moses og Elias så ikke Gud. Det er også som om at det guddommelige lys i Kristus er for stærkt til at menneskenes øjne kan tåle at se det direkte i længere tid. Det hvide lys må brydes ud i sine forskellige farver (Ef. 3,10). De øvrige søndage i epifanitiden (og da i øvrigt gennem helekirkeåret) lader det guddommelige blive synligt i forskellige brydninger af lyset.
Men man kan også pege på, at forklarelse er nødvendig: Man må åbne sig for at se lyset, lade det gennemstrømme én - Grundtvigs gudsjenesteforståelse (DDS 161). Men også for Grundtvig er det igennem ordet, det sker: med ham vi skifter ord.
"Det bærende element i de ortodokse kirkers lære og liv er læren om "theosis", guddommeliggørelsen. "Det guddommeliges indtrængen i det menneskelige, i kosmos, i historien, og skabningens forklarelse ... er ... den inderste kerne i den østlige kirkes verdensanskuelse." (N. Arseniev).
- I "At åbne verden" er der en billed/teksttolkning af en forklarelsesikon (interaktiv). [Se her] -|- Forklarelsen - ikon
-|- Billeder af Gud 2. (NT) -|- -|- -|-

Norske preken/eksegesesider - generelle:
Knuts prekenside: Se her
Nytt norsk kirkeblad: Se her

Forskjellige online prekensamlinger:
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prekener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prekener online
BibleHubs prekensamling En overveldende mengde engelske prekener - klikk på "sermons" i menylinje

Prekener og tekstoverveielser on-line:
[Sitatene er noen ganger bare den innledende linjen og / eller avslutningen. Og et sitat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele preken - men klikk inn og se hele preken]

Bø, Kjell Olav
Kanskje er det få eller ingen av oss som kan vise til syner av den typen de tre hadde på toppen av fjellet? Men jeg vil påsta at vi alle har øyeblikk i livet, når vi tenker etter og dersom vi er åpne for slike, hvor en bibelsk fortelling fikk spesiell betydning for oss, for akkurat meg, eller.../..Kjære kristne menighet, disse erfaringene og fornemmelsene er det som i vår tid tas opp av nyreligiøse bevegelser. Og de samme fenomenene må vi ta opp, som kristen kirke. Vi må ta erfaringer "fra fjellet", fornemmelsen av å bli "løftet opp" frem, og sette dem inn i en rett sammenheng, i det rette lys: I lyset fra den åpenbarte Kristus.Evangeliet på Kristi forklarelsesdag kan hjelpe oss... [1989] Se mere

Opsahl, Carl Petter
I tøyenkirka der jeg er prest, samles vi til hverdagsmesse rundt et lystenningssted, et sted formet av brostein. I starten av messa tenner vi lys her, ber, legger frem for Gud våre liv og det vi strever med. Her åpenbares menneskers liv, her viser Jesus seg i menneskers ansikt. Brosteinen ved lystenningsstedet, en del av byen, et symbol på det harde og på det som bærer oss når livet er som tøffest. Men steinen er også en del av fjellet, som bærer våre lys og bønner. - Stein fjell lys bønn. Her er møtestedet, i lyset fra guds ansikt. [2018] Se mere

Slørdahl, Arne
På fjellet fremstår virkeligheten forenklet: Jorden flater seg ut like under himmelen. Menneskene er små i det veldige. Og det finnes en overdøvende stillhet der.
På fjellet er sanseinntrykkene er sterke, klare og inntrengende. Og det er som om det oversanselige presser seg på, at hinnen mellom den synlige verden og den usynlige, guddommelige virkelighet blir tynn og til tider nærmest gjennomskinnelig. Fjellet er et tynt sted.
Vi tenker gjerne klarere på fjellet. Og mange mennesker forteller om sine dragende "gudsopplevelser" nettopp der oppe, og de kommer ned igjen med begreper som "naturens katedral"...Men akkurat i opplevelsens klimaks røskes han [Peter] ut av hyttedrømmen sin. Jesus "vekker" dem og ber dem reise seg og bli med nedover igjen. [2007] Se mere