Sidste søndag i Hll. 3 kgr a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Mt. . 17, 1-9 - Forklarelsen på bjerget

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Vi synger "Med strålekrans om tinde" - strålekrans, på latin: corona. For ikke så mange år siden - under coronaen! - kunne der være en kontrast mere tydelig end ellers mellem gudstjeneste og hverdagens brydsomheder. I dag mellem et totalt broget billede i verden om os og så den mulige fred i gudstjenesten. Når salmesangen rigtig svinger, gudstjenesten folder sig ud, så kendt, så kendt, så kan vi føres med og med salmen slutte "Nu er godt at være i Herrens kirkeby" - og vi kan måske fristes til at bygge hytter i vores kirkelige uanfægtethed - sådan som flere af kommentarerne er inde på. Men vi anfægtes. Kontrasten er stor - men måske er det så meget vigtigere at fastholde både stråleglansen og bevægelsen ned ad bjerget igen. (Nb. se "Til eksegen": Måske skal hytterne forstås på en anden måde end den vinkel denne tolkning bygger på.)
Overskriften "Forklarelse" er bevaret - mens betegnelsen nede i teksten er "forvandling". Jeg håber at denne mangel på logik bliver stående! Der er meget forklarelsens lys i begivenheden. I den norske bibeloversættelse har man siden 1978 brugt overskriften: "Disciplene får se Jesu herlighet". (Før blev ordet "forklaret" brugt i teksten).
Forklarelsen er en skuen - men så er der et "hør ham" - se videre under eksegetiske noter.
Via Rel.pæd.noter er der link til en klassisk ikon (og en stærkt udfoldet fortolkning i At åbne en verden).
Billedet her på siden findes her: Alexandr Ivanov: Forklarelsen - på siden er der en serie meget fine og forskellige typer forklarelsesbilleder (man skal lige forbi billede af kirken på Tabor og et frugthøstbillede).

Opdatert: 02/02/2025 - [116/h3ks-a ]

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Finn Dyrhagens kirkebønner - opdateret.Alle på én pdf-fil. Gå til Agerbo forsiden for at finde den gamle opsætning.

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: Kontekster: 1: Forklarelsen på bjerget følger ret tæt.. 2: Ret bogstaveligt en tekst, der fortæller "the peak"... 3: GT: fortæller hvor stærk Guds stråleglans er..

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Hans Vium [på Kirkemusikalsk Center - ikke længere tilgængeligt] pointerer den implicitte henvisning tilbage til Jesu dåb. Budskabet fra Gud er det samme, Dette er min søn, som jeg elsker. Men ved dåben er det til Jesu indvortes brug (dog ikke mere indvortes end at det fortælles i evangeliet!), her ved forklarelsen høres det af de tre disciple - og efterhænges nu en fordring: "Hør ham".
Sidsel Lyster peger på en anden implicit henvisning - til begivenheden 6 dage før - Peters bekendelse på forsoningnsdagen. (Jom Kippur - se videre nedenfor hos Mogens Lindhardt.
Ksf: Man kan måske se en slags åndeligt tovtrækkeri henover fortællingen om forklarelsen. Holdet på den ene side trækker i retning af at vi skal turde skue med, således at der alarmeres (EAN nedenfor) dybe længsler, vel bekendte, hvor øjet, skabt som det er, himmelvendt, derigennem kan være lysvågent også for det skønne og store herneden (Grundtvig: Et jævnt og muntert..), mens holdet på den anden side betoner det "Hør ham" - som så tydeligt er hæftet på Guds faderskabserklæring netop her på bjerget - hvor ordene mangler ved erklæringen ved Jesu dåb. Hør! - mennesket frelses ved det det hører, fordring, trøst, tilsagn, ikke ved at skue. Og skal man lade sig provokere, kan det være af Peter Woods, der spørger om ikke vore kirker er blevet de hytter på bjerget, der ikke skulle bygges, og hvor vi ikke længere hører HAM.
En del prædikener advarer mod hyttebyggeri - måske lidt uberettiget. Hytterne var i alt deres formentlige midlertidighed måske symbolet på også Peters beredthed på at gå videre ad den vej som skulle føre frem til lyset på den anden side af mørket. Link direkte til 3. mos.23,42 Hytterne er "skēnē". Septuaginta bruger samme ord for de midlertidige hytter, som Moses foreskriver hebræerne skal bygge. ("telt" er vist den mest nærligende oversættelse # med Paulus 2. Kor. 5,4) . LXX.

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 17

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Die Bekenntnisschriften der lutherish-evangelischen Kirche (s. 892): Citatet tager udgangpunkt i "Ham skal i høre" - "Prædikenen skal nu alle de høre, som ønsker at blive salige. For forkyndelsen af Guds ord og at høre dette er Helligåndens værktøj, med og igennem hvilke den virker med kraft og omvender mennesker til Gud, og vil udvirke både at ville og kunne i dem. [jfr. Fil. 2,13 (ksf)] Konkordieformelen. Vom freien Willen.

Mogens Lindhardt supplerer TdU (2023): Sjov iagttagelse om de seks dage og om løvhytterne. Ikke i tvivl om at det er rigtigt, selv om løvhyttefesten i følge forskrifterne i 3. mos. skal fejres fem dage efter Jom kippur. Men hvis oversættelsen havde sagt på sjettedagen ville det passe med oldtidens tællepraksis, dvs. når der er gået fem fulde dage siden jom kippur.
Synes det hører med så, at sukkot, løvhyttefesten, adskiller sig fra de andre store valfartsfester ved at være en fest for alle folk. Ikke blot skal slaver og fremmede med, det skal de også ved pinsen, men ikke ved påsken. Men det er regnens og høstens fest, og dermed dagen hvor Gud ikke er det udvalgte folks - de har kun pligten til at fejre den - men hele verdens, som lader regnen falde og solen skinne for jøder og hedninge, som vi har hørt det. I ritualet for templets fejring skal der således i løbet af ugen ofres 70 okser i alt. Svarende til Gts optælling af alle folk i verden, jf. listen over alle Noas efterkommere. Hytterne er - selvfølgelig midlertidige. I synagogen læser man også prædikerens bog til sukkot, alt har sin tid, altidg forgår etc. Hytterne skal faktisk bygges sådan, at enhver fornemmer at de er midlertidige. Men hytterne er også der, hvor man modtager og spiser med fremmede, dvs. med alle dem, også ikke jøder, der er valfartet til festen. Det anerkender Moses og Elias ved at møde frem. Og ved at trække sig tilbage. Israels Gud er alles Gud. Synliggjort i den ene, der også med det budskab til sine egne - frygt ikke - indbyder dem til verden, hele verden, altså Israels Gud for alle.
Og så må de ned igen, ned, hvor netop denne indbydelse koster ham livet, og i øvrigt overses, når Pilatus sætter sin famøse overskrift der igen indsnævrer perspektiverne.
Jødernes konge? Nej,hr. Pilatus, du kan ikke begrænse udfordringen: det er al verdens konge, også romernes du har overfor dig.
Ejheller jeres, gode troende, men alles. -

Erik A. Nielsen: "I ham stråler noget, der alarmerer en ældgammel længsel efter vores egen herliggørelse, længselen efter at se skaberlyset, ja, bære det i sig. At Jesus er klarheden,bliver klart for hans disciple ved den begivenhed, der normalt omtales som forklarelsen på bjerget.. Den hemmelighedsfulde stigning i alle aurakræfterne, der foregår i denne magiske situation, knytter sig fra gammel tid til tallet syv.. / .. "Han skal forvandle vort fornedrelseslegeme og give det samme skikkelse som hans herlighedslegeme ved den kraft, med den kraft hvormed han kan underlægge sig alt." [Fil. 3,21] Solens fødsel, s 23.

Ksf: Fra "omkringvendelse" til "forvandling". en oversættelseshistorieGrundtvig skriver et sted at det eneste fremmedord han er glad for er kommet ind i det danske sprog er "forvandling" - før dette tyske importord havde man ikke et passende ord for sagen. Her er en stump oversættelseshistorie:
Hvordan man har arbejdet med ordet metamorfose kan man se af de forskellige oversættelser, ordet har fået gennem tiden. I de tidlige reformationsoversættelser hedder det i Mt. 17,2:
1524: Jesus vorde omkringvend for dem.
1529: han blev omvendt for dem.
1550: Men Chr.III: bleff forklaret faar dem. - Det forstår man, når man ser at Luther i 1545 har "er ward verkl„rt vor ihnen". Chr III ligger altid meget tæt op ad Luther 1545.
Først fra midten af det 18. århundrede dukker oversættelsen "forvandles" op. F.eks. i Høegh-Guldbergs oversættelse 1794. Men at ordet ikke uden videre er blevet et fortroligt ord, ses af at andre forslag stadig kommer på bane.
1807: har forvandlet.
De skandinaviske oversættelser nu har "forvandlet" på færøsk "ombrydes" han (umbroyttist). Det islandske ummynda ðist betyder vel i sin rod "ombilledes".
Kilde til Grundtvig om forvandling: Flemming Nielsen. Det handlende ord.
- ksf.

ksf: De øvrige steder i NT, hvor vi finder oversættelse til former af at forvandle. Det er kun i Rom 12 og 2. Kor 3 at det drejer sig om former af metamorfose. Når "forvandle" har vundet så meget plads gætter jeg på at det fordi metamorfose gennem biologien er blevet et mere kendt og positivt ord: Om forvandlingen fra puppe til somerfugl. Jeg tænker det de fleste steder træffer godt. Tænk forandring overfor forvandling. Forandring er en ydre ting. Lige fra "Forandring er en god ting sagde kællingen..." til det moderne "at være forandringsparat". Forandring er en ydre ting, forvandling er noget gennemgribende, indefra. Nogle steder ved en slags gennemlysning, ved at skue lyset.
Romerbrevet 12,2: Og tilpas jer ikke denne verden men lad jer forvandle [metamorphousthe; Chr III omuender eder] ved at sindet fornyes så I kan skønne hvad der er Guds vilje..
Første Korintherbrev 15: v51 Se jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen men vi skal alle forvandles [allagesometha; Chr III: wi skulle alle foruendis] v52 i ét nu på et øjeblik ved den sidste basun; for basunen skal lyde og de døde skal...
Andet Korintherbrev 3:... v18 Og alle vi som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed forvandles [metamorphoumetha; Chr. III: bliffue forklaret] efter det billede vi skuer fra herlighed til herlighed sådan som det sker ved den Herre som Ånden...
Filipperbrevet 3: ...er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. v21 Han skal forvandle [ metaschematisei; Chr III:skal forklare] vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft hvormed han kan underlægge sig alt.

Religionspædagogiske noter:Man kan fortælle om, hvordan intet mennesket kan tåle at se Gud selv - selv Moses og Elias så ikke Gud. Det er også som om at det guddommelige lys i Kristus er for stærkt til at menneskenes øjne kan tåle at se det direkte i længere tid. Det hvide lys må brydes ud i sine forskellige farver (Ef. 3,10). De øvrige søndage i epifanitiden (og da i øvrigt gennem helekirkeåret) lader det guddommelige blive synligt i forskellige brydninger af lyset.
Men man kan også pege på, at forklarelse er nødvendig: Man må åbne sig for at se lyset, lade det gennemstrømme én - Grundtvigs gudsjenesteforståelse (DDS 161). Men også for Grundtvig er det igennem ordet, det sker: med ham vi skifter ord.
"Det bærende element i de ortodokse kirkers lære og liv er læren om "theosis", guddommeliggørelsen. "Det guddommeliges indtrængen i det menneskelige, i kosmos, i historien, og skabningens forklarelse ... er ... den inderste kerne i den østlige kirkes verdensanskuelse." (N. Arseniev).
- I "At åbne verden" er der en billed/teksttolkning af en forklarelsesikon (interaktiv). [Se her] - Forklarelsen - ikon - Billeder af Gud 2. (NT) - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Sidste søndag i Hll. 3 kgr - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbos ressourceside Adskillige prædikener til hver søndag - Flere forfattere. Igen online - som integreret del af Teksten denne uge. Nederst på siden link til prædikener til aktuelle søndag.

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger - de fleste med link videre: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Woods, Peter Se mere: Hele eller del af prædikenen - link videre - andet.
Their best laid plans of "Let's build three booths up here and ." is cut short by The Voice that thunders, "This is my beloved Son, LISTEN TO HIM".
Now here is something the disciples, and the church they founded, is not good at. We are unable to really listen to Jesus. Could it be that, our five year plans, mission strategies and files of Googled answers deafen us to what Jesus is really saying to the church?
Am I being too provocative when I suggest that maybe the church has been booth building for twenty Centuries too long? [2011]

Lyster, Sidsel Jensdatter Se mere: Hele eller del af prædikenen - link videre - andet.
Og så får vi en tankevækkende parallel med de seks dage før: Seks dage før jødernes løvhyttefest holder jøderne nemlig "forsoningsdagen", hvor ypperstepræsten træder ind i det allerhelligste. Og seks dage før, er altså d gen, hvor Peter har bekendt Jesus som Guds søn og fået Himmerigets nøgler betroet. Seks dage før er tidspunktet, hvor mennesket fik adgang til det allerhelligste til Gud. Og med forsoningen har ALLE mennesker i fremtiden fået adgang ind i det allerhelligste, ind i Himmeriget. [2021]

Arendt, Niels Henrik Se mere: Hele eller del af prædikenen - link videre - andet.
Sådan siger fortællingen også noget om vores liv. Den siger, at i den muligvis grå hverdag er vi, hvor vi skal være. Nede på jorden med al dens besvær, med elendighed, skyld, lidelse og foragt. Disciplene og Jesus gik ned fra bjerget til sådant et liv, og Jesus gik fra da af den lige vej til Jerusalem, til forkastelse, lidelse og død. Så befinder vi os altså også det rigtige sted, selvom alt hvad der findes af herlighed, enten synes at ligge bag os, eller et eller andet sted ude i en fjern fremtid. Her, hvor vi er, skal vi være. Men vi skal ikke være her uden glimt fra det høje.. [2013]

0 @ Agerbos Præsteside Se mere: Hele eller del af prædikenen - link videre - andet.
sidste.s.e. hellig 3 konger
stikord til sidste.s.e.h3k Verner Villensgaard Jensen
sidste s.e. h3k Susanne Fabritius de Tengnagel
sidste s.e. h3k Niels Peder Nielsen
sidste s.e. h3k Michael Rønne Rasmussen
sidste s.e. h3k Ulla M. Pedersen
sidste s.e.htk.( sat på år 2001) Mette Trankjær
sidste.s. e. htk( sat på år 2001) Michael Rønne Rasmussen
Sidste s.e.htk( sat på år 2005) Jan Grønborg Eriksen
[0000]

0 - Flere - på "Danske Taler" Se mere: Hele eller del af prædikenen - link videre - andet.
Jacob Ørsted 2023
Birte Andersen 2011
Ove Nielsen 1941
Thomas Høg Nørager 2015
Else Hviid 2021 [0000]