Fra kirkehistorien - til reformationen
(60)
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |
Maria Magdalene (Type:
fortælling, personer)
Martha (Type:
fortælling, personer)
Paulus (Type:
fortælling, personer)
Stefanus (Type:
fortælling, personer)
De første kristne -
forfølgelser (Type: fortælling,
personer)
Thekla og Paulus.
Caesarea-begivenhederne (Type: fortælling,
personer)
Korstogene (Type:
Facts)
Pelagia og Paulus (Type:
fortælling, personer)
Paulus on-line spil (Type:
interaktivt - internet)
Forfølgelser: Nero
(Type: Basistekst (kirkeh.))
Martin af Tours (Type:
fortælling, personer)
Sct. Laurentius (Type:
fortælling, personer)
Sct. Nikolaj (Type:
fortælling, personer)
Jellingstenen - detaljerigt
billede (Type: billed-iagttagelse)
Olav den Hellige (Olav
Haraldsson) (Type: fortælling, personer)
Bernhard af Clairvaux (Type:
fortælling, personer)
Absalon (Type:
fortælling, personer)
Frans af Assisi (Type:
fortælling, personer)
.
.
Maria Magdalene
- [top]
60/1393 |
fortælling, personer |
|
Indhold:
På www: Bibelselskabets
persongalleri;
;
;
;
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Martha
- [top]
60/1345 |
fortælling, personer |
bekendelse |
Indhold: Fortællingen om Martha - ansatser
til..
På www: Katolsk forum: Den gyldne
legende;
Den gyldne
Legende
Jordens salt - Marthas side;
Wikipedia (eng);
;
Mål: Se en stærk kvindeskikkelse i NT
Hvordan:
Fortællingen om Martha og Maria, hvor Maria
har valgt den gode del og Martha fortagsomheden (Luk. 10), skal
nok med, når der fortælles om Martha, selv om
opvækkelsen af Lazarus, Joh. 11, er mere central. Der er
al grund til at fremhæve at hun teologihistorisk rangerer
på linje med Peter, for lige som han, kommer hun med den
ultimative bekendelse til Kristus: "Jeg tror du er Guds
søn". "Den gyldne legende" fortæller om, hvordan
hun kommer over Middelhavet til Frankrig i en båd, hvor
huna sejler uden vind og ror årer. Og i Marseilles og omegn
betvinger hun en vældig drage. I "Jordens salt" er
billederne sat op, så der kan fortælles i
ovenstående rækkefølge. Har man brug for
et musikalsk break, har jeg fundet en sjov svensk/amerikansk
indspilning af "Hvem kan sejle foruden vind" YouTube.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Joh. 11, 19-45 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Luk. 10, 38-42 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Paulus
- [top]
60/1412 |
fortælling, personer |
mission |
Indhold: (Under redaktion) Nu: Billedtolkninger,
referencer til. Fortælleskitse - bare omrids.
På www: Bibelselskabet:
Paulus;
Siegumfeldt - Bech: Kirkekunst (via Facebook)
- På jordens salt -;
;
;
Hvordan:
Billedmæssigt står Paulus' omvendelse
ret stærkt på Jordens-Salt-siden i form af Brueghels
maleri. Kompositionen er interessant: Det store, Paulus'
omvendelse finder sted i et mylder af mennesker. Kun de
nærmeste har oplevet noget. Men i centrum af billedet, hvor
diagonalerne mødes, sker det. Paulus ligger på
jorden, slagen af hesten. Sådan finder det
sjælsrystende store sted, erfaret af den enkelte, men
verden pulserer bare videre forbi.
Fortælleskitse:..[Absolut kun en skitse] Paulus er
omfattende og vi har mere eller mindre vores egen udgave af ham.
Men at tage udgangspunkt i bevægelsen fra forfølger
til forkynder er oplagt - og gøre det ved at
fortælle om Paulus' rolle ved Stefanus' stening. At
fortælle også om Thekla er at inddrage mere
legendarisk stof - som jo dog har spillet en stor rolle i kirken.
Og den fortælling viser en asketisk side af kristendommen,
som hører med - også hos Paulus.
Krydshenvisninger: Pelagia og Paulus;
;
;
;
;
;
| Gal. 3, 27-28 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Stefanus
- [top]
60/1340 |
fortælling, personer |
vidne |
Indhold: Den første kristne martyr
På www: Diverse legender (Wikipedia);
"Jordens Salt"
;
;
;
Mål: Måske især for at forklare 2.
juledag! Men også totalmobningssituationen kan vække
genklang - og tanken, himlen åbner sig over den lidende,
er god at bringe videre
Hvordan:
Genfortælling af Apg 7. Vinkling:
gruppemobning genkendelig ting.
Krydshenvisninger: Jordens Salt;
Helte-historier (Hagiografi);
;
;
;
;
| Apg. 7, 54-60 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
De første kristne
- forfølgelser - [top]
60/ 748 |
fortælling, personer |
forfølgelse |
Indhold: Fortælling om de første kristne
med særlig vægt på forfølgelserne - fra
Stefanus (Saulus/Paulus) til Nero. I fokus: årsagen til
forfølgelserne er det potentielt samfundsomstyrtende:
troen på den ene Gud, og den anderledes familie- og
kønsopfattelse.
På www: Martyrer. Konfi.web (Dansk Kirkeligt
Mediecenter);
;
;
;
Mål: Give fornemmelse for at kristen tro kan
implicere forvandling af livsform og betyde opgør og
modstand.
Hvordan:
For at forstå baggrunden for
forfælgelsen kan man på et kort vise kirkens
udbredelse den første tid. Pege på stregerne, der
viser Paulus rejser - oœg så fortælle om ham - fra
Stefanus over hans omvendelse ved Damaskus til hans
menighedsdannende rejser - til hans formodede martyrdød
i Rom.
Eventuelt fortælles om "drilleforfølgelse" (Rom) ved
at fortælle om Spottekrucifixet.
Legenden om Thekla er illustrerende for den trussel, som
kristendommen kunne være for det traditionelle sociale liv.
Jeg fortæller som indledning legenden om Paulus og
løven fra Pelagius brev.
Dernæst om Theklas betagelse af Paulus' forkyndelse, rids
af dens indhold, også de formentlig legendeagtige
begivenheder på teatret. Se Thekla og
Paulus.
Dernæst fortæller jeg om forfølgelserne på Neros tid.
Dels for at fortælle at forfølgelserne ikke altid
var små og tilfældige, men at kejsermagten også
undertiden satte dem i værk, dels for at fremhæve at
den egentlige anklage (som Tacitus er enig med) er at de kristne
repræsenterer forbrydelser mod menneskeheden.
Jeg fortæller om baggrunden for at kristendommen kan
forstås som samfundsnedbrydende bl.a. med reference til
nedenstående bibelsteder. Elementet Hvis
nogen kommer til mig.. kan inddrages.
Kan understøttes af færdigt
arbejdsark.
I konfirmandundervisningen kan man til morgensang bruge DDS 336,
Vor Gud han er så fast en borg,
(for at have en salme fra salmebogen opstået i en slags
forfølgelsessituation) - og ganske kort fortælling
om denne salmes baggrund i Luthers liv (Rigsdagen I Worms
osv.)
Krydshenvisninger: Spottekrucifix;
Thekla og Paulus. Caesarea-begivenhederne;
Islam: ligheder med kristendom;
Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse
(færdigt ark);
Vor Gud han er så fast en borg;
;
| Luk. 12, 49-53 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mk. 3, 31-35 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| 1 Kor. 7, 1-ff Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Luk. 20, 34-36 Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Baggrundsstof:
Elaine Pagels: Adam, Eva og slangen, s. 41 f
22.8 Carlé, Birte:Thekla : en kvindeskikkelse i tidlig
kristen fortællekunst / af Birte Carlé. - Kbh. :
Delta, 1980. - 136 sider : ill. ; Side 9-25: Fortællingen
om Thekla oversat efter Paulus-akterne
Litteraturhenvisninger Emner: kvinder * kristendom
Carsten Breengaard: Kristenforfølgelser og kristendom.
1992.
Thekla og Paulus.
Caesarea-begivenhederne - [top]
60/ 747 |
fortælling, personer |
lidelse |
Indhold: Legenden om Thekla (og Pelagia) i
avisartikelform. (
Indgår i ark).
På www: "Jordens salt";
Life of Thekla
;
;
;
Mål: Tekst til arbejdsark.
Hvordan:
Del af elementet De
første kristne - forfølgelse
Indgår i færdigt arbejdsark:Verdens Tidende - tema:
Forfølgelse.
Se også Pelagias epistel (En
basistekst)
Krydshenvisninger: De første kristne -
forfølgelser;
Pelagia og Paulus;
Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse
(færdigt ark);
Jordens Salt;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Vandrerprædikant forfører
folk
Caesarea, år 45
Der er tale om daglige tumulter på torvet, når en
mand ved navn Paulus taler.Han råber ud til alle: Der
er kun én Gud, det er Herren. Salige er de rene af
hjertet, thi de skal se Gud. Velsignet er de, som har holdt
kødet rent, for de skal blive Guds tempel. Velsignet er
de, som lever i afholdenhed, for til dem vil Gud tale. Velsignet
er de, som har hustruer, som om de ingen havde, for de skal arve
Gud. Velsignet er de kyskes kroppe, for de vil behage Gud og
skal ikke gå til grunde.
Især nogle af byens unge kvinder kliner til vinduerne til
torvet som edderkopper. Det er er ikke hans skønhed, som
betager - for køn er han ikke - heller ikke særlig
ung. Men den måde, han taler om Gud på, forvirrer
folk. Bystyret er trådt sammen; den almindelige stemning
er at der må gøres noget ved sagen.
................
Tragedie i Teatret
Caesarea, år 45
Bystyrets forsøg på at statuere et eksempel på
vandreprædikanten Paulus fra Tarsus endte i en tragedie.
Paulus var blevet arresteret for at udbrede samfundsskadelig
lære og ført til teatret. Der havde man indfanget
en usædvanlig stor løve, som til skræk og
advarsel skulle fortære ham. Men da Paulus kom en på
arenaen til løven var det som løven hilste på
ham og et sært sceneri udspillede sig. Fangen og
løven talte med hinanden. Nogle sagde, det så ud som
om de bad til Gud. Publikum blev bange og råbte: Send
Paulus væk, men brænd Thekla i messing-koen. Thekla
var en kvinde, som havde brudt med sin trolovede, for at
følge Paulus. Hun var blevet arresteret sammen med ham.
Selvmord for alles øjne
Der blev tændt op under koen, og man gjorde klar til at
smide den unge kvinde op. Men i det samme kom en voldsom regn og
slukkede ilden. Der opstod stor forvirring - og Thekla benyttede
lejligheden til at gå ud - efter Paulus. Da hendes
kæreste, som havde været blandt publikum så
det, løb han ned på scenen, trak sit sværd og
kastede sig over det i sorg. Han døde på stedet.
Eftersøgning af Thekla
Et medlem af familien har prøvet at opsøge Thekla,
men har ikke fundet hende. Rygtet lyder at hun for ikke
længere at tiltrække mænd har klippet sit
hår kort. Hun skal også have tilsluttet sig den
såkaldte Kristus-bevægelse, som Paulus
tilhører.
Baggrundsstof:
Carlé, Birte
Thekla : en kvindeskikkelse i tidlig kristen fortællekunst
/ af Birte Carlé. - Kbh. : Delta, 1980. - 136 sider.
Korstogene
- [top]
Indhold: Factsark - oversigt
Hvordan:
Normalt vil jeg ikke mene at der skal undervises
i korstogene. Men det er en markant del af kirkens historie og
derfor må de jo også have en plads fx på
Jordens Salt. Man kan diskutere, hvad de vidner om. Nogle
ser en trængt, andre en ekspanderende, magtsyg
kristenhed. Se oversigt her: SE
HER
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Pelagia og Paulus
- [top]
60/ 742 |
fortælling, personer |
omvendelse |
Indhold: Pelagias epistel - oversat fra engelsk.
Krydshenvisninger: Bibelstafet ved
opstart;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
St. Pelagia af Caesareas martyrium
Måske et fragment af en tabt version Acts of Paul and
Thekla (cf N Redington).
Pelagias brev. Oversat fra Ge'ez af Edgar J. Goodspeed, 1904.
Kristen Skriver Frandsen (fra engelsk), 2000.
Da Paulus kom til Caesareas egne, lærte han også
dér Herrens vej, sådan som han altid gjorde; og de
- alle i byen - tvivlede og troede ikke på loven, fordi de
ikke var af loven, spottede ham og greb og lagde ham i
lænker, og sagde: Du har bragt en lov til os, som ikke er
vores. Og han sagde til dem: I har ikke så gamle indsigter,
at I skulle dømme mig.'Men når mennesket med indsigt
søger - søger han så ikke hvad der rigtigt
og godt? Som profetenDavid siger: Vid I, vid I, at jeg er, og der
ingen anden GUD ved siden af mig, siger Herren"
Spørg jeres fædre og de vil fortælle
jer,
og jeres forældre og de vil oplyse jer,
om der var nogen før ham som gjorde noget underfuldt
og om der efter ham kom nogen skaber af Universet
- se, der er ikke nogen ved siden af ham.
Han er fra før verdens begyndelse
og han vil være efter dens ende,
han er fra alle tiders begyndelse,
og er nu
og der er ingen Gud ved siden af ham;
hvem spændte himmelene som en skål
og hvem vil rulle dem sammen som en papirsrulle;
alt går til grunde og forsvinder
men han er Gud,
hans år forsvinder ikke.
For ham vil bøje os,
ham vil vi prise,
hans magt vil vi ære,
hans navn vil vi dyrke,
og vi vil bøje os.
Dommeren undrede sig, men trak på skulderen og lod ham
gå. Og Paulus gik mod bjerget. Da han vandrede her,
stødte han på en løve, dens vægt var
et ton, og den var stor som en hest. Og da den mødte
Paulus, hilste de på hinanden, som kendte de hinanden.
Løven sagde til Paulus: Vel mødt, Guds tjener og
Jesu Kristi apostel! Jeg har en sag som jeg vil dig om at
gøre for Lmig. Og Paulus sagde: Tal, jeg vil høre.
Og Løven sagde: Lad mig blive en af de fuldvoksne kristne.
Paulus tog imod ham og lod ham træde ind i de voksne
kristnes rækker. Da han havde afsluttet den syvende dags
unervisning (the law of the seventh day), bød de hinanden
farvel. Og Paulus vendte igen tilbage til byen.
[Paulus helbreder og underviser]
og mens Paulus således underviste, kom mange flere til
tro og gav afkald på denne verden og fulgte Guds bud, og
blev tilhængere af Paulus. Også en kvinde, som hed
Pelagia, kongens datter, hørte Paulus forkyndelse, forlod
sin mand og fulgte Paulus' opfordring. Og hendes mand
hørte det, og fortalte det til kongen. Kongen mødte
Paulus og sagde til ham: Se, du ødelægger mit folk,
og alle, som hører din prædiken, giver afkald
på verden. Ægtemænd giver afkald på deres
ægtehustru og ægtehustruer på deres
ægtemænd. Så nu skal du betale for alt det som
du har gjort mod denne Thekla [en anden version af teksten har
Pelagia]. Og han befalede at de skulle kaste Paulus i
fængsel og de gjorde som kongen befalede,
Og de holdt en løve i skjul i byens cirkus, og
løven var netop den, som vejede et halvt ton, havde en
hests størrelse, som havde mødt Paulus, og som
Paulus havde ført ind i de voksne kristnes rækker.
Da de førte denne løve frem, og kongen så ham
og undrede sig over hans størrelse og sagde: Kom, vi har
i dag fundet en som kan fortære Paulus. Og de hentede
Paulus fra fængselet og førte ham ind i cirkus,
herefter førte de løven ind til ham. Og de mente
alle løven ville fortære ham, og sagde: Nu havde
Paulus mødt sin straf.
Paulus rakte sine hænder op og bad; og løven bad
sammen med ham; Paulus holdt andagt og løven holdt andagt
med ham. Og da de var færdige med at takke og bede, vendte
Paulus sig mod løven og sagde: Vel mødt! Og
løven hilste igen: Vel mødt! Fader, vel
mødt!
Så sagde Paulus til løven: Hvordan gik det til
at du blevet faget, du som er så stor? Og løven
sagde ligeledes til Paulus: Også du, du blev fanget, og de
bragte dig herhen så jeg kunne fortære dig: Vidste
de ikke at vi havde hinanden kær? Vi er begge Herrens
tjenere. Og da folk havde set ham tale til til Paulus, undrede
de sig alle og sagde: Den mands tro er stor; selv markens vilde
dyr adlyder ham, og folk lytter til ham. Og de sagde, vel, tag
Pelagia, men lad ham gå med sin løve. Og
løven og Paulus drog afsted.
Og de råbte alle: Vi har messing-koen; lad os varme den
op, og lad dem kaste hende i den - eller lad hende adlyde sin
mand og være lige som almindelige folk. Så bragte de
messingkoen frem og ville smide hende i den. Men i det samme
regnede det og slukkede ilden. Men hun ville ind i koen. Da
hendes mand så hendes vedholdenhed, tog han sit sværd
og lad sig falde på det, så han døde - fordi
Pelagia var så vidunderlig, og hun regnede ikke sin egen
skønhed og tog ikke hensyn til den forgængelige
verden.
Må hendes bøn være med vores fader John og
berede ham vej til de sejrrige martyrer. Amen.
THE MARTYRDOM OF ST. PELAGIA OF CAESAREA
THE SAINT PACHOMIUS ORTHODOX LIBRARY
This document is in the public domain. Copying it is encouraged.
THE "EPISTLE" OF ST. PELAGIA OF CAESAREA
[EDITOR'S NOTE: There are a number of Orthodox saints named
Pelagia; the life of Pelagia of Caesarea has been preserved only
in an Ethiopic version. The curious title "epistle" evidently
refers to the fact that the story takes place in apostolic times
and features St. Paul as its main character. One has the
impression the text may even be a fragment from a lost version
of the Acts of Paul and Thekla. -N. Redington]
Paulus on-line spil
- [top]
60/1185 |
interaktivt - internet |
mission |
Indhold: Link til online spil på Ålborg
Stifts hjemmeside
På www: Paulus OnLine Ålborg stift;
;
;
;
Krydshenvisninger: Thekla og Paulus.
Caesarea-begivenhederne;
Pelagia og Paulus;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Forfølgelser:
Nero - [top]
60/ 745 |
Basistekst (kirkeh.) |
lidelse |
Indhold: Tacitus tekst - basisstof.
Mål: Originalmateriale til fortællestof
Hvordan:
Eksempel på brug: Let
moderniseret avisartikel. Indgår som element i De første kristne. Forfølgelser
Krydshenvisninger: Verdens Tidende -
lidelse/forfølgelse (færdigt ark);
De første kristne - forfølgelser;
Jordens Salt;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Annales XV 44,2-5 Men al menneskelig virksomhed og regentens
gaver formåede lige så lidt som forsoningen af
guderne at bringe det slemme rygte til at forstumme, at ilden var
påsat efter Neros befaling. For altså at gøre
ende på folkesnakken kastede han skylden over på
andre og straffede navnlig på de mest udsøgte
måder de for deres skændigheder forhadte mennesker,
som man kaldte kristne. Disse mennesker havde dette navn efter
Kristus, som under Tiberius' regering blev henrettet ved
prokuratoren Pontius Pilatus. Således blev denne
fordærvelige overtro for øjeblikket undertrykt, men
brød siden atter ud, ikke blot rundt om i Judæa,
hvor den fra først af var opstået, men også
her i hovedstaden, hvor alt afskyeligt og skammeligt
strømmer sam- men fra alle kanter og finder
tilhængere. Først lod man dem pågribe, som
tilstod, dernæst efter deres angivelse en meget stor
mængde andre mennesker, og de blev ikke så meget
overbevist om brandstiftelse som om had til
menneskeslægten. Man nøjedes ikke med at henrette
dem, men drev oven i købet løjer med dem: nogle
blev bedækket med dyrehuder og sønderrevet af hunde;
andre korsfæstedes, og atter andre blev indsvøbt i
brandbare klæder og tjente, når dagen var omme, til
at oplyse natten. Nero havde åbnet sine haver for dette
skuespil og gav lege i det derværende cirkus, hvor man
så ham klædt som vognstyrer blande sig med
mængden eller køre på en vogn. Dette var
også årsa- gen til, at man, skønt disse
mennesker var skyldige og fortjente at behandles med den yderste
strenghed, trods dette følte medlidenhed med dem, idet man
tænkte, at det ikke var for almenvellets skyld, de
måtte lide døden, men for at tilfredsstille en
enkelt mands grusomme sind. Oversat af 0. A. Hovgaard
Baggrundsstof:
Nero (A.D. 54-68)
Inskription på mønt: NERO CLAVD CAESAR AVG GERM TR
P IMP PP
Martin af Tours
- [top]
60/1437 |
fortælling, personer |
pacifisme |
Indhold: Fortælling om Martin af Tours
På www: Wikipedia - engelsk;
Wikipedia - dansk: Sankt Morten.
;
;
;
Hvordan:
Martin havde været officer i den romerske
hær (under kejser Julian den Frafaldne). Men en dag
før et vigtigt slag ved Worms erklærede han, at han
var Kristi soldat, og ikke kunne kæmpe som almindelig
kriger. For at vise at det ikke var af fejhed, tilbød han
at gå våbenløs foran hæren mod gallerne.
Men gallerne sluttede fred inden slaget, og
militærkomandoen tillod Martin at forlade tjenesten. Han
kæmpede nu som lærd for den kristne tro - især
mod det arianske kætteri (som hævdede at Jesus ikke
var guddommelig og lig Gud, men skabt - en retning som var
støttet af det kejserlige hof). Men både her og
senere gik han i forbøn for kættere og ville ikke
have dem henrettet. Overalt arbejdede han på at befri
fængslede fra urimelige fangenskaber. Han blev ledende
skikkelse i missionen i Gallien, og mange ønskede, at han
skulle være biskop. Han blev lokket til byen Tours under
et andet påskud, og han opdagede først dér
planerne. Legenden fortæller at Martin ikke ville
være biskop. Han gemte sig i et skur fyldt med gæs,
men de skræppede op og afslørede ham, og han blev
biskop; Martin af Tours blev udnævnt til biskop den 4. juli
år 371 - og efter hans død, blev han begravet i
Tours den 11. november i 397. I hvert fald i Danmark traditionelt
spiser gås eller and Mortens aften den 10. november. Man
siger, at gæssene skulle straffes, fordi de røbede
Martins skjulested.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Baggrundsstof:
Martin deler
sin kappe med en tigger - Legenden er at han som soldat
så en fattig tigger og i et hug delte sin
militærkappe i to og gav tiggeren den ene halvdel.
Lønnen udeblev så heller ikke: allerede om natten
blev kappen hel igen.
Sct. Laurentius
- [top]
60/1339 |
fortælling, personer |
helgener |
Indhold: Fortællingen om Sct. Laurentius.
På www: Lidt udførligere
fortælling (Anna Rom);
;
;
;
Mål: Sætte fokus på kristendommens
forhold til rigdom/fattigdom
Hvordan:
Sct. Laurentius findes på planchen "Jordens
Salt" - og man kan fortælle om ham i den sammenhæng.
Han kan indgå i en tematisk sammenhæng om
kristendommens forhold til rigdom/fattigdom. Legenden om ham kan
sættes sammen med lignelsen om den utro godsforvalter.
Krydshenvisninger: Rigdom - ejendom;
Jordens Salt;
Helte-historier (Hagiografi);
;
;
;
| Luk. 16, 1-9 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Laurentius var skatmester og en af syv diakoner i Rom. En legende
fortæller at han, efter at pave Sixtus II blev henrettet,
fordelte kirkens skatter til de fattige. Dette var da imod kejser
Valerian 1.s befaling. Derfor blev Laurentius henrettet som
martyr ved at blive grillet på en rist. I kunsten afbildes
han ofte med en stegerist (dødsmåden) eller en
pengepung (det som fremprovokerede henrettelsen). Siden 354 har
han været fejret den 10. august. Han er de fattiges,
forbrændtes, og brandvæsenets helgen (Kilde:
Wikipedia)
Sct. Nikolaj
- [top]
60/1386 |
fortælling, personer |
godt og ondt |
Indhold: Fortællingen af den oprindelige legende
bag julemandens historie
På www: Wikipedia - engelsk;
Julemandens historie på
"Jordens salt"
;
;
;
Mål: At give eleverne fornemmelse af
historisk/legendarisk dimension bag den "moderne", især vel
amerikanske myte om julemanden - samt vise at det at give,
hjælpe uden at gøre modtageren afhængig er en
central del af den kristne ethos.
Hvordan:
Se "Julemandens historie". Billedet findes
på "Jordens salt", og teksten til fortællingen
på en underside dér. Men som sædvanlig er det
vigtigt at man finder sig sin egen fri mundtlige udgave.
Krydshenvisninger: Julemandens historie;
Jordens Salt;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Den mest berømte legende om Sankt Nikolaj fortæller
om en fattig mand, som havde tre døtre. Han havde ikke
råd til en ordentlig medgift til dem. Det betød, at
de ville forblive ugift og sandsynligvis i mangel af andre mulige
beskæftigelser, ville ende med at blive prostituerede. Da
Nicholas hørte om deres situation, besluttede han at
hjælpe dem. Men han var for beskeden til at hjælpe
familien i fuld offentlighed - eller han ville skåne dem
for ydmygelsen, at de var nødt til at få
hjælp. Han gik han til huset i ly af natten og kastede tre
punge ( en for hver datter) fyldt med guldmønter gennem
vinduet. En af versionerne af legenden fortæller at
han smed poserne med guld ned i skorstenen. Og at de faldt i
pigernes sokker, som var hængt til tørre. Om morgen
fandt de dem så og kunne købe sig fri. Han smed de
tre poser guld med fordelt på tre nætter. Den tredje
nat havde faren lagt sig på lur, for at se hvem
velgøreren var. Og da han så vil takke ham, siger
sankt Nikolaj, at han ikke skal takke ham , men Gud alene.
Baggrundsstof:
Et hurtigt studie af bare wikipedia viser at Sct. Nikolaj er mere
alsidig end her hvor han ret enstrenget er brugt til at danne
baggrund for børnenes julemand, derfor er det
børnenes helgen, der i sær er trukket frem. Man kan
jo supplere med dramatiske legender om hvordan han frelser
uskyldigt dødsdømte, druknende sømænd
mm - og om hvordan også er de uretfærdigt anklagedes,
de angrende tyves, apotekernes, sømænds skytshelgen.
Jellingstenen -
detaljerigt billede - [top]
60/1153 |
billed-iagttagelse |
magt |
Indhold: - Billede af Jellingestenen - efter Wilmer.
(Kun for det bedre billedes skyld). For særligt
undervisningsindhold: Se elementet om Jellingestenen
Krydshenvisninger: Jellingestenen;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Olav den Hellige (Olav
Haraldsson) - [top]
60/1597 |
fortælling, personer |
mission |
Indhold: Hjørnepunkter af Olav den Helliges
historie. (Til brug for den norske udgave af Jordens Salt)
På www: Norsk biografisk Leksikon;
Norsk Wikipedia
;
;
;
Mål: Give fornemmelse for kirkens historie
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Olav den hellige, også kjent som Olav Haraldsson, konge i
Norge i perioden 1015-28. Olav førte rikssamlingen av
landet videre og spilte en grunnleggende rolle ved
innføringen av kristendommen i Norge. Størst
betydning fikk han som rikshelgen etter sin død.
Olavs rolle ved innføringen av kristendommen er
grunnleggende. Ved tingmøtet på Moster, Bømlo
i Sunnhordland i 1024 fikk Norge trolig en riksomfattende
kirkeorganisasjon med kirker og prester, en kristen rettsordning,
en første ordning av kirkens økonomiske forhold og
fremfor alt forbud mot all annen religionsvirksomhet.
Kristendommen ble som kongens tro rikets eneste tillatte
religion. Kongen ble i realiteten den norske kirkes
øverste leder.
https://snl.no/Olav_den_hellige
Bernhard af Clairvaux
- [top]
60/1434 |
fortælling, personer |
mystik |
Indhold: Kort biografi
På www: Salmonsen om Berhard, Den
hellige;
;
;
;
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Berhard af Clairvaux (1091-1133) Bernhard blev født
i en adelsfamilie, men både hans mor han selv
ønskede at han skulle være munk. I skolen studerede
han Aristoteles, den mest respekterede klassiske, græske
tænker, men - sagde han - han holdt mere af at gå
alene på marken og i skoven og lærte mere af sten og
træer end af bøgerne. Han var en smuk mand og venner
prøvede at få ham med til fest og sjov, og af og til
var han med og skrev lystige viser. Men i 1113 trådte han
ind i klosteret i Citeaux. Han havde et stort talent for at
organisere og sætte i værk og kun to år efter
grundlagde han et nyt kloster i Clairvaux. Han fornyede
klosterlivet, prægede det med sin egen mystiske inderlighed
som han sagtens kunne kombinere med stor udadvendt virksomhed.
En ny bevægelse, Cistercienserordenen, voksede frem og
bredte sig op i Europa - også op i Danmark, hvor fx.
Løgumkloster Kirke ligger som en rest af hele det store
klosteranlæg dér. Han havde stor politisk
indflydelse. Han havde hjulpet en pave til magten og
støttede hans korstogsplaner og blev selv grebet af
korstogsideen og fik organiseret det andet korstog. Hans
valgsprog var "Foragt verden, foragt ingen, foragt dig selv,
foragt, at du bliver foragtet". Ved forsagelse og
overbærenhed skulle man nå det ene udelte, livet i
Gud. Hans kærlighed til Gud samlede alle siderne i ham, og
gav ham hans storstilede personlighed, skriver samtidige.
Absalon
- [top]
60/1562 |
fortælling, personer |
|
Indhold: Om krigerbiskoppen Absalom
På www: Billedet Svantevit fældes ved Arkonas fald;
;
;
;
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Frans af Assisi
- [top]
60/1177 |
fortælling, personer |
efterfølgelse |
Indhold: Fortælleskitse. Henvisning til Giottos
billedfrise, som fortæller Frans' historie - dansk tekst.
På Wikipedia - god gengivelse. Link til San
Damiano-korset.
På www: Frans af Assisi.
Giottos frise Wikipedia;
San
Damiano-krucifikset
Dansk Wikipedia;
Engelsk Wikipedia;
;
Hvordan:
Fortælleskitse. (Bygger især
på Wikipedia). Frans blev født i 1182 i byen Assisi.
Hans forældre var velhavende. Hans far var
silkeklædehandler. Det var urolige tider. Der var magtkampe
mellem kejseren og paven - og borgerskab og de gamle
adelsslægter - og mellem de enkelte bystater, hvor
borgerskabet kunne have magten i nogle, adelen i andre. Frans var
med i kampen mod den større bystat Perugia, han blev
krigsfange, og blev formentlig fysisk svækket af
fangenskabet, som varede et år. Han vendte hjem til Assisi
og havde vel allerede dengang fået afsmag for krig og
vold. Han brød på et tidspunkt med sin far. Han
var blevet fuldmægtig i faderens forretning, og brugte
nogle af forretningens midler til at genopbygge en kirke. Det var
den lille forfaldne San Damianokirke. Frans havde bedt inde i
kirken foran dens kors. Mens han bad havde han hørt en
stemme sige: "Frans, genopbyg min kirke" - det havde han
først taget helt bogstaveligt om kirken, han var i, og
altså brugt af fars firmas penge til at gøre det.
Faren blev meget vred over det, og det endte med at Frans
brød med ham. Nu ville han ikke tjene hverken faderen
eller hans forretning, men kun én: vor far i Himlene.
Ret snart forstod Frans at ordene ikke bare galdt kirken San
Damiano, men hele Guds kirke. Han prædikede om hele
Guds skabning, om hvordan alle, ikke bare mennesker, men alt
levende, var brødre og søstre. Om hvordan penge og
rigdom skiller et menneske fra både Gud og medmennesket.
Han - og de tilhængere han begyndte at få - hjalp
spedalske, mennesker, som ingen andre turde have med at
gøre. De levede yderst spartansk og fattigt og ejede ikke
noget hver især. I begyndelsen blev de hånet og set
ned på, men flere og flere blev optaget af hans måde
at leve på og hans lære. Der var tale en taler om
stor glæde ved naturen og alt det skabte, og samtidig et
fattigt og nøjsomt liv. Han prædikede også for
fuglene, og legenden fortæller at han kunne tale en grufuld
ulv, der hærgede byen Gubbio, fra at angribe folk fra byen.
Efterhånden blev kirkens øverste leder, pave
Benedikt III, overbevist om at det var godt at have Frans og hans
tilhængere som støtter for kirken, og Frans fik lov
til at oprette en munkeorden, som fik navn efter ham,
franciskanerne. Han var optaget af at bringe budskabet om tro
på Gud og Jesus i ydmyg kærlighed til natur og
mennesker ud - også til muslimerne. Sultanen i
Ægypten tog midt i krigshandlingerne med de
korsfarerkrigere, som ville erobrere hans land og især
Palæstina med Jerusalem, godt i mod ham, hørte
på ham med stor respekt, men lod sig dog ikke omvende. Men
Frans fik aftalt at hans orden, fransiskanerne, kunne få
lov til at forvalte nogle af de gamle kirker i Jerusalem - og det
har de gjort lige siden, gennem alle mulige politiske
omvæltninger. Da han kom hjem igen, reorganiserede han
den stadigt voksende orden, som bar hans navn. I Oktober 1226
døde han mens han sang salme 141 (Herre, jeg råber
til dig). Allerede i 1228 kårede pave Gregor IX ham som
helgen. Den nuværende pave tog som den første
pave hans navn, og bærer altså nu navnet pave Frans.
Pave Frans har hurtigt vist at han mente ret alvorligt at tage
netop det navn. Med det samme afskaffede han luksusbolig,
luksusbil og meget andet, som paverne plejede at bruge, og han
har vist sig i meget høj grad at være de fattiges
talsmand og kritiker af rigdom. Kan oplagt suppleres med at
synge Almægtige og kære
Gud.. Eller måske Du satte dig
ned i de nederstes sted.
Krydshenvisninger: Rigdom - ejendom;
Jordens Salt;
Du satte dig selv i de nederstes sted;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Ved bøn ved korset i San Damiano hørte Frans
Kristus sige: "Gå hen og byg mit hus op, for det er ved at
styrte sammen". Han tog det først helt bogstaveligt om San
Damianos forfaldne kirkebygning - og brugte en del af Faderens
kapital til formålet, hvilket medførte retsag og
brud - senere forstod han Kristi befaling billedligt på
hele kirken. Se link til billede af San Damiano krucifikset.
Baggrundsstof:
Citater: "Herre, giv mig at jeg ikke så meget
søger at blive elsket, som at elske." "Forkynd altid
evangeliet, brug, om nødvendigt, også
ord." "Herre gør mig til redskab for din fred, hvor der
er had, lad mig så kærlighed".
|