Anden s.i advent a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. . 21, 25-36 - Menneskesønnens komme

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Det er svært ikke at se undergangstegn i den helt aktuelle situation. Ret er blevet sat til side internationalt - men også nationalt. Retten sidder i økonomi, missiler og dronekraft. Sandhed sidder i pr-kapacitet rent økonomisk. Der er reel risiko for menneskehedens udslettelse på grund af vores våbenkapacitet.
Tegn. Men er det blomstrende figentræer?
Vi kan prøve at leve i tillid til at alt er i Guds hånd - og for at tolke tidens tegn som varsel om alts undergang, der gælder det stadig: Ingen kender dagen og timen.
En gang byggedes en massiv forestilling op, nok kunne man ikke dagen og timen, men måske året - da måtte det være år 1260. Jfr Johs Åb. 11,3. Igen i 1588 se nedenfor. År 2000 kan mange af os huske. Så det er set før.
Beredtheden kan forsertås som en fordring til "at den kristne eksistens skal leves intenst" (Jesper Tange Nielsen). Men intenst hvordan - individuelt - eller engageret i det truede fællesskab (politisk?). Er menighedens intense liv glemsel af verden - i kirkekoncerter, eller for præsten hjemme ved skrivebordet, intense studier af apokalyptikkens forskellige aspekter?
Det er muligt overfor dommedagsfrygt og spekulationer at fortælle historien om baggrunden for tilblivelsen af Hans Christensen Sthens "Du herre Krist" - men så skal man lige huske at sætte den på som salme. (Se link under Religionspædagogiske noter).
I Danmark er det næppe mainstream at mene at der findes evig fortabelse (det er heller ikke mainstream i Norge, men måske er der en mere markant front, der mener det).
Selv om danskere sjældent interesserer sig for dette perspektiv (vist hverken præster eller lægfolk) kan det af sjælesørgeriske grunde for de muligvis få være godt at have det med. Og dom over det onde, udrenselse af det, er vel en central del! Men altså ikke nødvendigvis af enkeltindivider, men i enkeltindividerne.
Nye (2024) er præsentationer (de løbende) af bøgerne "Om teksten" og "På dit Ord".
2024 - ksf: Ikke så lidt skørt, da jeg havde siddet og arbejdet med alle teksterne her kom jeg til i et flow at skrive en refleksion over Guds almagt, vor oplevelse af fri vilje, af fortabthed, håbet om forløsning. Jeg skal ikke engang prædike! Den har fået overskriften "Sluppet - endnu ikke grebet". En underrubrik kunne være det næsten julehæfteagtige: "Adventstanker i plasma-lampens skær".. Se nedenfor - link til hele refleksionen.

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Finn Dyrhagens kirkebønner - opdateret.Alle på én pdf-fil. Gå til Agerbo forsiden for at finde den gamle opsætning.

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: Kontekster: 1: Fasen efter indtoget med belæring/doms- 2:December er blevet julefest hele vejen igennem, derfor 3:GT er dommedags positive side: Den nye verden(sorden)

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Forløsning er et betydningsladet nøgleord i teksten. Det græske ord Apolytråsis af apolyå: løslader for løsepenge, hjemsender, bliver skilt (fra sin ægtefælle!), frikender, retfærdiggør .. og det synes ikke at være brugt om fødsel - det er snarere et økonomisk/juridisk begreb.
Det danske ord "Forløsning" har gode konnotationer i forbindelse med fødsel, - se nedenfor i forbindelse med Morten Brøggers prædiken. Men af saglige grunde skal vi vel oversætte mere i juridisk evt i ligefrem politisk retning: befrielse/frikøbelse/udfrielse. MEN: Jesu bruger jo et sted fødselsbilledet om sin genkomst, Joh. 16,21,
Rudolf Bohren: Predigtlehre s. 234 ff advarer: Faren ved individuel inderliggørelse bør man vogte sig for - snarere skal man løbe risikoen og virkelig se tegn i tiden (analyser af prædikener af Marxen, Blumhardt og Luther). Noack: Tegnene i Johs ev. s. 150 ff. om på én gang nødvendigheden af, men samtidig det for nemme i, at tolke denne apokalyptiske tekst ud fra udfra Johannesevangeliets teologiske forståelse - altså eksistentielt..

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 21

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Jesper Tang Nielsen Det nuværende liv mister ikke betydning, som om det blot var en venteperiode. Lukas' bearbejdelse af Markus' apokalypse har dette formål, at den kristne eksistens skal leves intenst, som om det var den sidste dag, samtidig med at den fortsætter langt ud i fremtiden. - Den fortsatte præsentation af "Om Ordet. Eksegetiske kommentarer .." - lidt mere citat, redaktørens betragtninger. Se her -

Ksf 2022: Under eksegesen må man altid have i bevidstheden at vi kender Jesus og hans prædiken, ikke direkte, men gennem de første vidner, som har husket og fortalt ud fra det, de havde erfaret - nemlig vækst i menighederne, forfølgelse, Jerusalems undergang, hed nærforventning om det endelige Guds Riges komme, og så en vis afmatning. Vi ser Jesus igennem forskellige optikker. Og vores egen optik er også slebet til af en fortolkningshistorie. Det er så indlysende ved domsteksterne. (Denne bevidstheden afspejles fint i nedenstående prædiken af Margrethe Dahlerup Koch). Jesu prædiken og virke er præget af hans overbevisning om Guds Riges, det eviges, det himmelskes - jeg havde nær skrevet "absolutte" - nærvær. I dets vælde og i dets evighedskarakter virker det ind i tiden, her og nu. Utallige steder viser og siger han hvordan (i sine handlinger og i måder at forholde sig medmennesker på). Det dør ikke af trængselstider - hverken for menigheden eller den enkelte. Det - og han - kommer igen. Hele tiden og så også endeligt. Man kan derfor og skal have modet til at se trængslerne i øjnene - kalde dem ved navn.
På den måde kan man skulle bevæge sig ud over den individuelle sfære og spørge: hvad trænges menneskene af, eller om man vil, menigheden, i tiden netop nu? Tro og troskab mod denne måde at se på kan blive en styrke til at "Leve vanskeligere", som en netop udkommet bog af norske Åste Dokka har skrevet (lidt en teologisk pendant til en Svend Brinkmanns psykologiske baserede "forkyndelse"). Med den styrke jagter man ikke successen, det sikre, det glatte etc - man er nærværende i det tilværelsen byder. Og man dømmer ikke eller viger tilbage for den, for hvem verden er gået under, men tør være nærværende. I ret høj grad modsat kulturen i øvrigt..

[101/adv2-a ]

Religionspædagogiske noter:Det er en given ting at nogle af de nærmeste ikke forstod Jesus på anderledes måde end at der ville komme en universel dom, med kosmiske, synlige tegn, med en udrensning af det onde, og denne begivenhed var nært forestående - inden for denne generations levetid - og Lukas er i hvert fald her i den trend. Andre understreger, når de gengiver hans tale om dom, det tidsubestemte - og at tidspunktet helt ligger i Guds hånd og plan.
Man kan fortælle disse ting, og så diskutere, hvad det vil sige at være beredt. Er det fx. at være sig bevidst at dette at møde den himmelske dommer, er noget man gør hver eneste dag, mens man lever? (Jfr.Verdensdommen). Eller man kan tale om hvorvidt man skal forestille sig at Jesus dukker op personagtig - og hvordan så? Hvordan vil han blive modtaget? Fx. kanErnst og lysetbruges i den sammenhæng.
Historien bag tilblivelsen af Sthens salme "Du Herre Krist" er en god måde at sætte dommedagsfrygt i perspektiv.
Først og sidst er det relevant at få gjort klart at læren om og troen på dom og så en mening om evig fortabelse ikke er samme kategori - og at i centrale dele af den ældste kirkes tid var evig fortabelse ikke en del af læregrundlaget se apokastasis. Altsammen via linkene nedenfor. - Adjevitch (Den gamle skomager) - Ernst og lyset - Omkring Hans Christensen Sthens 44 års fødselsdag 1588 - Frelse - apokatastasis -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Anden s.i advent - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbos ressourceside Adskillige prædikener til hver søndag - Flere forfattere. Igen online - som integreret del af Teksten denne uge. Nederst på siden link til prædikener til aktuelle søndag.

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger - de fleste med link videre: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Oldenburg, Claus
Og hvis jeg ser mig omkring i vores kulturkreds, så kan jeg egentlig ikke se nogen rest af forventning, af håb eller af vilje til overlevelse. Det er selv-plageriet, der sætter alvorens dagsorden med den indbyggede selv-forargelse, der ligger heri. Men det er jo ikke sikkert, at det går sådan. Det kunne være, at det gik, 'som præsten prædikede' - med forlov. Som mentalt billede er dagens tekst nemlig ikke så ringe - og heller ikke Grundtvigs salme 'Rejs op dit hoved, o kristenhed'... [2008] Se mere

Luther, Martin
"For hvis nogen vil læse alle beretninger, så vil han finde, at verden, fra Kristi fødsel af, aldrig har befundet sig i en sådan tilstand, som den, i alle henseender, befinder sig i, i vort århundrede. Så omfattende en bygge- og planteaktivitet har aldrig været så almindelig i hele verden; så kostbare og så mangeartede spise- og drikkevarer har heller aldrig været så almindelige, som de er nu. Dertil er klædedragterne blevet så kostbare, at man ikke kan drive det højere. Hvem har også nogensinde læst om en så omfattende handelsvirksomhed som den, der drives i verden nu, og som opsluger hele verden?"
.. Luther slutter prædikenen med en allegorisk tolkning af figentræet, det er den hellige skrift: "Bogen må også frem, bladene må grønnes, og det kan ikke forhindres, lige meget hvor meget planeterne kommer i bevægelse. Men sommeren er ikke fjern, Gud give, at også frugterne fulgte med bladene. Jeg er bange for, at det vil blive ved bladene. For vi taler ganske vist meget om den rette tro, men gør intet." [1544] Se mere

Koch, Margrethe Dahlerup
..jorden var ikke gået under. Men hvorfor skrev manden [Lukas] det så? Ja, vel fordi han mente, det var sandt alligevel. Mente, at selv om det ikke var en verdenshistorisk sandhed, så var og er det sandt alligevel. Fordi det er en personlig sandhed for ethvert menneske.
Verdens undergang er tæt på. Hele tiden. Hvis vi tør tænke efter. .. den modkørende, der lige pludselig kan komme over i vores vejbane. .. Det kendte og trygge blive skudt i grus: "Du er desværre én af dem, vi må fyre." "Prøverne viste, at det er ondartet". "Jeg har mødt en anden"."Vi kan ikke give jer det lån"... almindelige, dagligdags ord, men ..(de) gør de en verden til forskel. Før de lød, var min verden. Efter, var den gået under. [Fin gennemgang af baggrunden og meningen med "Du herre Krist - se også ovenfor].
[Men: brudene kan synes definitive] Sådan forskræmte klamrer vi os fast til det, vi kender og har.
Og alligevel kan vi ikke lade være med at lytte som mennesker i 1900 år har lyttet. Alligevel kan vi ikke ryste de sære ord af os: Når alt dette begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.
Når vores verden går under, er Gud nær, for at møde os med noget nyt og glædeligt. Det er stadig provokerende at høre. Men det er en tanke værd, om det ikke også er det eneste, der i den situation er værd at tro og håbe på. [2016] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
Sluppet - endnu ikke grebet
Adventstanker i plasmalampens skær
"...Vi oplever i skabelsens push at leve "sluppet - endnu ikke grebet". Det vi skal: Vi skal huske skabelsens anden finger: Guds træk - "pull". Opleve at vi er grebet, gribes hele tiden."
(En ikke særlig tekstnær refleksion/prædiken til tanken om dom og mulig undergang - om hvordan alt, vi selv, verden, også i værste kriser, er i Guds hånd). Den lander i fortællingen om baggrunden for og tilblivelsen af Sthens salme "Du Herre Krist". [2024] Se mere

Brøgger, Morten
[vi skal ikke frygte død og dom] ... Men vi skal heller ikke haste frem mod døden og mod jordens undergang, som om døden og undergangen i sig selv er en forløsning, og som om der er noget galt med denne verden i sig selv. Men vi sættes med dette budskab til at leve vort liv i denne verden og her på vores sted at kæmpe mod løgn, uret og ondskab. Vi skal søge sandheden, retten og det gode, ikke uden for denne verden, men i denne verden i Jesu forkyndelse til os. [Se mere citat - i den løbende anmeldelse af "På dit ord"] [2024] Se mere

Bech, Birgitte
Det svimler. Vi var netop så småt begyndt på indflyvningen til jul, men overrumples nu af teksten fra Luk. 21, som med apokalyptiske profetier stiller os verdens undergang i udsigt - med tegn i sol og måne og stjerner. Undergangsforventninger har bølget op og ned i kristendomshistorien. På Jesu tid var de højspændte...
Nej, vores kendte verden er ikke evig, hverken den store eller den private. - Ikke desto mindre er den eksistentielle sandhed, at vi rummer et modigt håb, som trodser frygten og angsten. Håbet har mange skikkelser, det er problemløsende og handlekraftigt, og det er den stille tillid til, at alting ender godt. Det er fred i hjertet, uanset. Vi kan kalde håbet vores ukuelige messiasforventning. [Reference videre til Søren Holsts "Messias"]. Havsteen Mikkelsens Glasmosaik i Ordrup Kirke. [2022] Se mere

Aagaard, Erik
Da Jesus stod på tempelpladsen for knap 2000 år siden og talte om vores verdens undergang, sagde han altså ikke noget, vi i dag er for kloge til at høre. Tanken er ikke ny. Det nye hos Jesus (og hos ham er der jo altid noget nyt at hente) er noget andet. Nemlig hans ord om, at denne undergang er en overgang. At Gud ikke slipper os, når enden er nær. Undergangen er en overgang - til Guds rige [2007] Se mere

0 - Flere - på "Danske Taler"
Sørine Gotfredsen 2022
Henrik Wigh-Poulsen 2022
N. F. S. Grundtvig 1813
[0000] Se mere

0 - Agerbos Præsteside
stikord til 2.s. i adv. Verner [0000] Se mere Villensgaard Jensen
2.s.i adventNiels Peder Nielsen
2.s. i adventJørgen Hanssen
2.s.i adventErling Andersen
2.s. i adventKirsten Arngod Nielsen
2.s. i adv.( sat på år 2000)Gunder Gundersen
2.s.i adv( sat på år 2000)Peter Kiel Nielsen