3. s. e. påske a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Joh. . 16, 16-22 - Gensyn om kort tid

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Interessant nok er Danmark og Norge de eneste kirker (af dem jeg fast konsulterer - især amerikanske) som har denne perikope. Den tyske kirke synes heller ikke at have den som fast perikope. Men på link "Predigtdatenbank.." nedenfor finder man et 3-4 prædikener, som bruger teksten. Jeg har citeret norske Hammar for en vel klassisk prædiken, hvor "om en liden stund" handler om Jesu eskatologiske genkomst.

Andre versioner af bibelteksten online:
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret ved mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Den fødende kvindes trængsler som billede på fødslen af noget åndeligt nyt, gudstroens eller folkets fornyelse er velkendt i GT. (Se BibleHub kommentarer til v.21 - men den tætte sammenkædning af glemselen af lidelsen forårsaget af glæden ved barnet finder jeg ikke umiddelbart - så indlysende og erfaringsnært det vist nok er).
Kommentarerne giver også lejlighed til at bestemme sig for hvornår den liden stund er forbi: 1)Når disciplene ser ham opstanden 2) Når de (og alle troende efterhånden) møder ham formidlet af Helligånden (som han lover i afskedssamtalerne) eller 3) ved parusien ved tidernes ende.

Faglitteratur til kapitlet: Joh. - 16

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Luther i "En sermon om beredelsen til at dø". ..Derfor kaldes de kære helliges død en ny fødsel og festen for dem hedder Natale, det er fødselsdag. Men den snævre vej gennem døden gør, at dette liv synes os stort og det andet snævert. Derfor skal man tro Kristi ord og lære af et barns legemlige fødsel, som Kristus siger det: Når kvinden føder, føler hun angst; men når hun kommer over fødslen, tænker hun ikke mer på angsten, fordi hun har født et menneske til verden. Således skal man også i døden slippe angsten og vide at der efter døden vil være en stor verden og en stor glæde. (Luthers Skrifter i Udvalg, bd. 1).-- -

[134/sep3-a ]

Religionspædagogiske noter: - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 3. s. e. påske - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Schack, Tage
Gud er borte. Mennesker gør stadig fortvivlede Forsøg paa at lade, som om disse Ord ikke passer, og siger: Vi kan mærke ham; vi kan føle ham. Mennesker søger at hente Kristus ned fra Himlen eller op fra de dødes Rige og bilder sig selv og andre ind, at Brudgommen ikke er taget fra os; at vi ejer ham og har ham; at han ik-ke er gaaet bort. Mennesker søger at lade, som om der intet er i Vejen mellem Gud og os; som om Dommen og Døden ikke mere er der; som om Korset er et overstaaet Stadium. - Men Ordet lyder: "Eders Bedrøvelse skal blive til Glæde." Hvor der ingen Bedrøvelse mere er; hvor Kristus ikke mere er borte; hvor det er glemt, at han døde for Menneskers Haand og ved Menneskers Skyld; hvor alt er i Orden, og Mennesket ikke mere er en Synder helt igennem - d. v. s.: ganske og aldeles borte fra Gud - og ikke mere er dødelig helt igennem; dér kan dette Budskab ikke høres.. [1934] Se mere

Nejsum, Peter
Men læg mærke til hvad der sker. Jesus kalder deres forvirring og uro for sorg.
At noget kaldes sorg, kan i sig selv være forløsende. Sorg handler jo noget man har tabt. Om et menneske man har elsket, som ikke er mere. Der er engang én der har sagt: Sorg er hjertets modstand mod det uigenkaldelige, og samtidig erkendelsen af tabet som uigenkaldeligt. Det er godt sagt, for sorg er netop at forholde sig til det uigenkaldelige...Min erfaring er, at det kan være forløsende at få lov til at kalde det sorg. Hvorfor? Jo, fordi man får lov til at se det der er sket - eller ikke sket - som uigenkaldeligt. Som noget der er tabt, og som ikke kommer igen...det de mistede var deres billede af ham som frelser, de længsler og drømme de måtte have haft, om at han da selvfølgelig ikke skulle lide og dø, men på en eller anden måde sætte sin guddommelige magt igennem, så alt blev bedre. De havde vel også drømt om, at deres troskab og mod skulle være noget mere glorværdig end den faktisk blev, da modgangen og krisen meldte sig. De mistede altså også selvrespekt, og deres selvbillede led skade, for svigtede de ham ikke hver og én?...Derfor kan døren lukkes til det der var. Fordi det ikke er at gøre mørket tættere og mere ufremkommeligt, men tværtimod baner vejen for det der kommer og modsiger det. [2009] Se mere

Mulnæs, Carsten
Det stærkeste billede, vi kender fra vores egen verden, anvendes således af Jesus til at forkynde håb for sine venner om, at deres langfredagssorg om kun en liden stund skal blive til opstandelsesglæde ../.. Det er den glæde, der ikke tænker på sin egen tid hvor lang den kan være fx uendelig men tænker på sin samtidighed med Gud. Den fuldkomne glæde er den korsfæstedes glæde over os i opstandelsens lys. [2021] Se mere

Hauge, Nana
Det kom aldrig og kommer aldrig til at passe, det verden siger: at Gud er død. Nej, for han lever. Al verdens fjendskab kunne ikke få Jesu røst til at tie, hverken dengang eller nu. Men når det er sagt, så er det jo ikke fordi vi ikke kender langfredagssorgen. Det er ikke fordi, vi ikke mærker håbløsheden, bekymringerne, frygten... [2017] Se mere

Hammar, Harald Kaasaa
Om "Om en liden stund" Men én ting, mine kjære, må dere ikke glemme: For Herren er én dag som tusen år og tusen år som én dag. Det er ikke slik at Herren er sen med å oppfylle sitt løfte.. Nei, han er tålmodig med dere, for han vil ikke at noen skal gå fortapt, men at alle skal nå fram til omvendelse... Er du en av de som Herren er tålmodig med? Kanskje er det akkurat deg han venter på? Er du en som håper at Jesus venter enda en stund, så du kan få med deg flere? - så enda flere kan være beredt når han kommer? Jesus sa: Evangeliet om riket skal forkynnes i hele verden til vitnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme. Matteus 24,14 [1997] Se mere