Pinsedag a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Joh. . 14, 22-31 - Talsmanden. Fred efterlader jeg jer

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Billedet er interessant: Miniscalchi-kapellet i Sankt Anastasia-kirken fra 1506 i Verona. Se stor størrelse: Her Maria ber sammen med apostlene i Apg. 1, men NT fortæller ikke at hun var med da Helligånden kom til de 12. Utænkeligt er det ikke, og så var der nok også andre af de betydende kvinder med. Men her er hun ikke bare med, hun er centrum for modtagelsen af Helligånden. Motivet er sjældent, mest usædvanligt er det at ogaå Maria har en ildtunge.
Måske for pædagogiserende, men redaktørens forsøg på at sige hvordan ånd/Helligånd måske er det lettest tilgængelige at forstå - i forhold til det, som jul og påske handler om. Se her.
Nyt 2025: Citater fra de seneste udgaver, som er blevet indekseret og anmeldt på Theol-p. De markerer en mærkbar trend: At Helligånd og Treenighed er eller skal være langt fremme i bevidstheden, når vi skal tænke over det med Gud og mennesker.
Nyt 2025: Johannes Aakjær Steenbuch's Lys af lys er anmeldt - Forsynet med anmelderens særlige kirkehistoriske vue fra Grosbøll til Nicænum - Se her.
Opdatert: 02/06/2025 - [140/pnsdg-a ]

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Finn Dyrhagens kirkebønner - opdateret.Alle på én pdf-fil. Gå til Agerbo forsiden for at finde den gamle opsætning.

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [These verses are part of the so-called Farewell Discourse which goes John 14:1-17:26, and during which Jesus promises his disciples that he will send the Holy Spirit, the Advocate (parakletos) to be with them for ever (14:16).]

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: John Petty har nogle gode eksegetiske overvejelser bl.a. parakleten = the one called alongside og den helt særlig hyppighed af græske menein hos Johannes: "The fourth gospel wants to emphasize the close bond between Jesus and his followers. He "abides" with them" [ed 2021] - Se mere

Faglitteratur til kapitlet: Joh. - 14

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Alment om Helligånden: Hellingåndens mange navne. Om salmebogens og NTs navne for Helligånden. 2006 Kristen Skriver Frandsen.[Med billedet her på siden i fuld størrelse]. -

Der er ingen tvivl om at Treenighed og Helligåndens virke fylder mere i den teologiske tænkning end det har gjort: Her klip til citater med afsæt i pinsedagens tekst - i de tre senest anmeldte og indekserede værker her på Theol-p

Helligånden fællesskabsdannende
Birkler og Jacobsen: Helligånden er ifølge 1 Kor 6,19 til stede i mennesket, og den giver ifølge ApG 1,8 mennesket evnen til at kommunikere på flere sprog. I Johannesevangeliet beskrives Helligånden som parakleten, der vil opretholde fællesskabet mellem Gud og mennesker (jf. f.eks. Joh 14,26).
Vi finder forståelsen af Helligånden som fællesskabsdannende i mange forskelligartede teologier i de kristne traditioner. Vi møder for eksempel den fællesskabende karakter bundet sammen med den profetiske funktion i meget afrikansk teologi, hvor pneumatologien generelt spiller en stor rolle. [Ikke skelnen med det fysiske og åndelige, ikke vægt på mission, emner, der tages op i afrikanske pneumatologier, er kvinders rolle, lederskab i kirken og karismatiske kirker. Når man arbejder med kvinders rolle i kirken, taler man blandt andet om, at Hellig- ånden kan bistå kvinder i at kritisere patriarkalske og koloniale normer såvel som i at understrege fælles menneskelig værdighed. I arbejdet med lederskab i kirken understreges partnerskab og fællesskab med henvisning til Helligåndens evne til at skabe sammenhold og lighed, som det kommer til udtryk i pinseberetningen. [Frygt ikke 2, s. 130]
Op.cit - med link til anmeldelse.

Tiden efter Jesus bedst!
Kaper Bro Larsen: Talsmandens fortsatte nærvær betyder, at det slet ikke er Jesustiden, men eftertiden, der er bedst! Disciplene må ikke sørge nu, hvor Jesus forlader dem: "Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer" (16,7) og "han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer" (14,26). Den johannæiske afskedstalen ægter med andre ord at være en afskedstale. Der er tale om en kreativ genrebrug eller 'genre bending' (Harold W. Attridge). Talen handler ikke som andre afskedstaler om overgangen fra nærvær til fravær, men om overgangen til det nye nærvær: "En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig" (16,16). [Johannesevangeliet s. 75] (KBL skriver at som Moses havde en afskedstale i Gilead, må Jesus også have en - som den ny Moses, met et nyt bud: I skal elske hverandre. s. 73 diskuterer KBL også tanken om en kap 15-17 en senere tilføjelse). Op.cit
- endnu ikke med anmeldelse - kun et ret talende bibelregister!

Det trinitariske aspekt
Johannes Aakjær Steenbuch: Det er omdiskuteret, i hvilken grad Origenes forstod Sønnen som underordnet Faderen. I sin kommentar til Johannesevangeliet bemærker han, at frelseren kaldes "lys", ligesom Gud i Johannes' første brev også kaldes "lys". Det kunne jo lyde som et bevis for, at Sønnen ikke er "væsensforskellig" fra Faderen. De to er dog ikke helt det samme lys, for mens Sønnen kaldes "lyset, der lyser i mørket" (Joh 1,5), kaldes Faderen det lys, hvori der intet mørke er (1 Joh 1,5). Det siger ifølge Origenes noget om, at Faderen er lys i en højere forstand end Sønnen. Det må også være pointen, at Sønnen er mindre end Faderen, når Jesus siger, at "Faderen er større end jeg" (Joh 14,28). [Lys af lys. s. 43] - Men altså det er ikke helt entydigt hvordan vi skal forstå Origines - i de første århundreder var det mest almindelige at hævde en eller anden form for subordination. Men med Nikænum 325 - i disse dage 1700 års fødselsdag - bliver sideordningen - af samme væsen - det vedtagne og med Kalkedon 451 slået helt fast. (Det blev afgørende for overhovedet at formulere at Jesus kunne være frelser). Se de følgende sider i Lys af Lys. Op.cit.

Religionspædagogiske noter: - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Pinsedag - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Göttingen PredigtmeditationenDesværre ingen oversigt - man kan søge og være heldig at finde
Mogens Agerbos ressourceside Adskillige prædikener til hver søndag - Flere forfattere. Nu som integreret del af Teksten denne uge. Nederst på siden link til prædikener til aktuelle søndag.

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger - de fleste med link videre: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Rasmussen, Thomas Reinhold Se mere:
..I middelalderkirken var det kalkmalerierne, der holdt folk fast på den bibelske historie og i vore dage er det helligdagene, der fortæller folk om kristendommens forløb. Helligdagene er den fattige mands bibel.. [0000]

Nejsum, Peter Se mere:
Men det betyder også at et menneske er af Ånd. Det er også stof, det er også krop, sanselighed, natur, drifter, kemiske processer, og alt muligt andet. Men det kan aldrig reduceres til det. Mennesket er et væsen af ånd, og det har ganske særlige konsekvenser.
Hvad betyder det så? Det betyder at ethvert menneske er en gåde. Det er nemlig altid mere end man kan sige om det, det kan aldrig udgrundes, udlægges, forklares. Et andet menneske har altid en fremmedhed, der forhindrer man bare kan gøre sig færdigt med det. Den er gudskabt og sikrer et menneskets værdighed, urørlighed, integritet. ../..Det ånden vidner om, er ikke noget vi kan tænke os frem til, eller læse os til i enrum. Det er noget der skal fortælles os, og derfor er kristendom uden kirke meningsløs. Det er en sandhed der skal rækkes os, sådan som det sker her i kirken, for den er ikke selvindlysende, den er gådefuld. [0000]

Luther, Martin Se mere:
En kernereformatorisk prædiken, først om pinse og Helligånd, så vers for vers gennemgang - En prædiken på 36 punkter ialt..
"19)..The Scriptures indeed tell us that the office of the Holy Spirit is to redeem from sin and fear; but that does not say that this is altogether accomplished.
20. Therefore, a Christian must at times feel his sin and the fear of death, and be concerned about all else that troubles a sinner. Unbelievers may be sunk so deeply in their sins that they do not feel them; but believers do feel them, yet they possess a helper, the Holy Spirit, who comforts and strengthens them." [0000]

Gjerde, Trygve Einar Se mere:
Vi elsker ham fordi han elsket oss først. 1 Joh. 4, 19. Denne gjenkjærligheten er av guddommelig natur og vesen. Den er ikke fremkommet av manns og kjøds vilje men av Gud. Vi mennesker var etter syndefallet ute av stand til å elske Gud. Gud hadde i sin nåde latt noe av den naturlige kjærlighet bli i behold hos mennesket. Dette var gjort ved Guds hånd på grunn av forplantningen ..// [betragtninger om kirkens art:] Vi har dessverre fått et helt feil syn på hva den kristne menighet er i våre dager. Vi forbinder det så lett til DNK [Den norske Kirke] eller indre-ytre misjon, pinsevenner og andre organisasjoner. Men det er ikke slik! Bare Jesus kjenner denne menighet til fulle, bare Han kjenner tallet, derfor skal ikke du og jeg telle, det hører ikke til oss å vite noe om det. Vi skal pløye og ikke se oss tilbake, vi skal så og vanne og ikke tenke på voksteren, Gud selv ser til den, det hører ikke til vårt arbeide, men det er en gave fra Gud! [0000]

Frandsen, Kristen Skriver Se mere:
Pinsemeditation - C.S. Lewis
[2024] Nearer
If you want to get warm
you must stand near the fire:
if you want to be wet
you must get into the water.
If you want joy, power, peace, eternal life,
you must get close to, or even into,
the thing that has them."

Nærmere - dansk
"Hvis du ønsker at blive varm
må du stå nær ilden
hvis du ønsker at blive våd
må du sørge for at stige ned i vandet
Hvis du ønsker
glæde, fred, evigt liv
må du komme tæt på,
ja, ind i, det,
som har det.

ksf 2024
Jeg havde lagt vægt i prædiken på at Guds ånd både er Guds skaberånd, den mægtige magt bagom alt, fra universernes (!) første begyndelse, magten til at opretholde al ting, i bibelen også fortalt som en magt til at vise sig underfulde gerninger - og så Guds visdoms- og formidlingsånd, noget som især erfares gennem ord. Så derfor sluttede jeg:
hvis du vil sejle
Sæt dine sejl
Guds ånd blæser hvorhen den vil
Slå ørene ud,
Fang vinden
Hør ordene
fra Gud.
. - ksf.
NB: Kun citatet her

Bech, Birgitte Se mere:
"Gud med støv har ånd tilfælles", skrev Grundtvig. Aldrig har vi som mennesker været uden ånd; iflg. skabelsesmytens visdom indblæste Gud sin livsånde i vores ler. Vi blev givet at være sproglige væsener, og vort menneskesprog lever af ånd, dødeligheden til trods... [1962]

@ Agerbo:[Flere, u navn = Mogens Agerbo] Se mere:
pinsedag
[0000] Pinsedag( 2001) Lene Thomsen Birkmose
Pinsedag( 2001) Peter Kiel Nielsen
Pinsedag (2001) Michael Rnne Rasmussen
Pinsedag( 2003) Lotte Lyngby Nielsen
Pinsedag( 2007) Michael Rnne Rasmussen
Pinsedag( 2007) Michael Rnne Rasmussen