Nedenfor er der en række enkeltelementer, som er hentet ud fra det samlede materiale "Hvad skal jeg sige? Elementer til Kristendomsundervisning. Man kan se det enkelte element, men skal man have glæde af krydshenvisninger, systematikken (temagruppeordningen), billeder, arbejdsark og meget mere kræver det abonnement på det omfattende materiale. Se HER for at bestille abonnement for 220 kr. for det første år, derefter 180 kr årligt.

..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. (Type: samtale)
Adjevitch (Den gamle skomager) (Type: fortælling)
Allehelgen - halloween (Type: Event med forberedelse)
Bespisningen i ørkenen (Type: billed-iagttagelse)
Crunch-ord i salmer - idé (Type: salmer, hørt tekst)
Den barmhjertige samaritaner (Type: praksis, tegne mm)
Det fortabte får (Type: billed-iagttagelse)
Du har en mission (Type: arbejdsark - redigeret)
Ernst og lyset (Type: video)
Fodvaskningen (Type: billed-iagttagelse)
Forvandling (Type: Baggrundsstof)
Fristelsen i ørkenen 2 (Type: billed-iagttagelse)
Godt og ondt (collage) (Type: praksis, collage)
Guds almagt (Type: samtale)
Gudstjenesten dengang jeg blev døbt (Type: individuel opgave)
Hvede og klinte (Type: fortælling, personer)
Hvedekornet (Type: fortælling + (action))
Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor.. (Type: oplevelse, tavlen)
Hvorfor skal vi gå i kirke og hvorfor skal vi synge salmer? (Type: samtale)
Ikoner (Type: Emneområde - (didaktisk))
Indtoget i Jerusalem (Type: læsning NT)
Intet menneske er en ø (Type: Basistekst (kirkeh.))
Jesus for Pilatus (Type: billed-iagttagelse)
Jesus og synderinden (Type: læsning, NT)
Jesus som helbreder (Type: samtale, arbejdsark)
Jordens salt (Type: oplevelse)
Konfirmandaktion (Type: praksis)
Kristi fødsel - ikon (Type: billed-iagttagelse)
Kristi opstandelsen. Billeder: Nedfarten til Dødsriget (Type: billed-iagttagelse)
Luther - han forandrede verden for altid (Type: film)
Luther, Martin (Type: fortælling, personer)
Lutherrosen (Type: billed-iagttagelse)
Luthers Nøgle - rollespil for konfirmander (Type: Rollespil)
Mariæ Bebudelse (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - Beskyt mig mod det jeg ønsker (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - D&D drage (September 2013) (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - Fristelsen i ørkenen (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - Fødselsikonen November-december 2013 (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - Pilgrim i landskab (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - Treeninghedssymboler - Oktober 2013 (Type: billed-iagttagelse)
Månedens person: B. S. Ingemann - Marts 2014 (Type: fortælling, personer)
Månedens person: Martin Luther (Oktober 2013) (Type: fortælling, personer)
Månedens person: N.F.S. Grundtvig (September 2013) (Type: fortælling, personer)
Månedens person: Sankt Nikolaj (Julemandens historie) (Type: fortælling, personer)
Navn og identitet (Type: samtale)
Nyt! Hvad skal jeg sige (Nyhedsbrev) (Type: ressource - didaktisk)
Omkring Hans Christensen Sthens 44 års fødselsdag 1588 (Type: fortælling, personer)
Profeter (Type: fortælling lbh 19)
Påskesymboler (Type: arbejdsark - redigeret)
Religionspædagogiske Noter (til kirkeårets tekster) (Type: teknisk vejledning)
Sct. Laurentius (Type: fortælling, personer)
Sct. Michaels dag (29. september) (Type: fortælling)
Sct. Olav og dragen (Type: billed-iagttagelse)
Symbol og tegn (Type: samtale, tema)
Søren Kierkegaard (Type: fortælling, personer)
Tak alle sjæle (Type: salmer, nye)
Titelkobber til Geistreiches Gesangbuch. Halle 1704 (Type: oplevelse, billed-)
Treenigheden (Type: Basisstof)
Turbolæsning af Lukasevangeliet (Type: Metoder (didaktisk))
Tårnet i Siloam (Type: læsning NT)
UFOen (Type: billed-iagttagelse)
Vandringen på søen (Type: billed-iagttagelse)
Vi arbejder med kirkeåret Advent B (Type: arbejdsark - redigeret)
Vor Gud han er så fast en borg (Type: salmer, DDS 336)

.

.

.døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Samtale om "manglende" led i trosbekendelsen (Jesu dåb og Jesu fristelse). Se nedenfor om brug af arbejdsark.

Hvordan:
Man kan stille eleverne det vel ikke så originale spørgsmål, om de ikke synes, der mangler noget i trosbekendelsen - noget om vigtige ting i hans liv før han gik ind i "dødsfasen".
Det ville ikke have været urimeligt at have bekendt Kristus som døbt - dels fordi betydningen af dåben (se Jesu dåb) forudgriber Jesu død og opstandelse, dels fordi dåben har fået en central plads i kristendommen. At Kristus blev fristet handler ikke bare fristelsen i ørkenen, men i grunden også en anden af teksterne i fastetiden om, nemlig helbredelsen af den kananæiske kvindes børn. Kristus er fristet af den overkommeligere begrænsning af sit virke til eget folk - den traditionelle forståelse af, hvad Gud folk er. Bespisningen i ørkenen i Johannesevangeliet handler om fristelsen til at frelse gennem magt udefra eller ovenfra.
Som det fremgår ovenfor kan fastetiden i en kirkeårsorienteret undervisning - (se Vue over fastetiden (A)) bidrage med baggrund for et par ekstra led i trosbekendelsen.
Se også ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. arbejdsark med vejledning, hvor der netop arbejdes med teksterne i kirkeårsperspektiv

Krydshenvisninger: ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 2 .; Fristelsen i ørkenen 1; Dåb, død og opstandelse 1; Vue over fastetiden A; Jesu dåb; ;

| Mt. 3, 1-6 Teksten | Mt. 4, 1-11 Teksten | Mt. 15, 21-28 Teksten | Joh. 6, 1-15 Teksten

Adjevitch (Den gamle skomager) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Fortælling af Leo Tolstoj. . Klik HER for at læse fortællingen. (Teksten findes ikke på præsentationssiderne - få adgang ved at abonnere).

Hvordan:
Kan bruges sammen med Verdensdommen

Krydshenvisninger: Verdensdommen; ; ; ; ; ;

| Mt. 25, 31-46 Teksten

Allehelgen - halloween - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Om at være lys og bære lys - og om lys, der overvinder mørket/ holder det onde borte.
Samtale og fortælling om forskellige traditioner bag Allehelgen. Forslag til centrale salmer og tekster til brug/gennemgang.
Forslag til sammenkædning lysskikke Allehelgen med vandring med lanterner - egentlig sydtysk katolsk skik i forbindelse med fejring af Martin af Tours. Vandring med lanterner - forslag til sang/salme.

På www: Bedst: Allehelgen (Historie-online); Dokumentation: Katolske Skt. Paul - lanternesangen For dem som holder af skelletter ol (Mexico); Tysk - vejledning i at lave lanterner; ; ;

Mål: Featureark som grundlag for samtale: Hent arket.

Hvordan:
Man kan tage udgangspunkt for samtalen om Allehelgen i den her i landet vel ca. 10 år gamle "halloween"-fejring. Det er den, eleverne kender! Dennes amerikanske oprindelse og betydning - græskarret med lyset, som vel skal skræmme det onde væk. Eventuelt kan de særlige mellemamerikanske udgaver (Mexico, dødedans mm.) berøres. Se historie-onlines ret fyldestgørende beskrivelser.

I den europæiske tradition har allehelgensdag har ikke så meget været en folkefest, men en kirkefest, som har været domineret af at være mindedag for de døde. Allehelgensdag (1.november) er smeltet sammen med Allesjæles (2. november) og fejres nærmest følgende søndag. Oprindelig fejredes Allehelgendag de særlige vidner gennem kirkens historie. I 844 blev den helligdag, og den samlede en række forskellige helgendage i en, "alle martyrers dag". Det at fejre eller mindes dem, som havde vidnet om deres tro, er altså en vigtig del. (I den lutherske del af kirken blev den så helliget vidnet Martin Luther. Han afskaffede ikke helgenbegrebet i betydningen vidner og forbilleder. I det Confessio Augustana hedder det: "Ihukommelse af de hellige kan fremføres offentligt, for at vi skal efterligne deres tro og gode gerninger..", men afviser at de kan påkaldes og bedes til. Der er nogle præster, der lægt vægt på især at mindes reformationen denne dag).

I den almindelige bevidsthed er de to dage, erindringen om alle sjæle og de særlige vidner, helt smeltet sammen. Vægten ligger på erindringen om alle dem, der er gået forud, og særligt ens egne døde.

De danske traditonerne omkring kirkegård (lystænding på grave) og særlige gudstjenester allehelgenssøndag eventuelt med læsning af navnene på årets døde afspejler ønsket om at mindes de døde - at de var lysbærere - både i det private og det fælles liv; tanken om "helgener" som særlige vidner om lys og sandhed gennem hele historien kan man diskutere - alt efter egen mening. Jesu-ord om at være lys kan inddrages (tekst til Allehelgens søndag, 1. tekstrække).

Salmen Dejlig er jorden (slægt skal følge slægters gang) kan inddrages. Og naturligvis gælder det samme kernesalmen til allehelgens søndag: Den store hvide flok vi se. Her er yderligere mulighed for at udfolde baggrundsforståelsen for den gennem elementet Titelkobber til Geistreiches Gesangbuch. Halle 1704.

Det må være helt legitimt at at kombinere fortælling om Halloween og Allehelgen med Lanterne-bæring. Lad eventuelt et forældremøde med konfirmander begynde med en vandring med lanterner. Konfirmanderne skal have lært sangene udenad inden. Man vandrer med hver sin lanterne i en lang række ad en sti markeret med fakler - og synger, mens man går - rundt om kirken (bykirker uden kirkegård) - eller præstegårdshaven e.l. (Min fornemmelse er at man ikke bør vandre på kirkegården). Man kan eventuelt slutte i kirken med salme og tekstlæsning. Man kan så fortælle om "novemberskikkene" - halloween og Allehelgen og den netop erfarede lanternevandring. Hvis man spiser sammen til sidst - og det er altid godt - så vil det være et frygteligt stilbrud, hvis man nærmer sig de græsselige skræk- og gruopskrifter, som er blevet en del af den moderne halloween! Lanterne-bæring er en skik, som kommer fra Sydeuropa. Den er meget levende i Rudolf Steiner miljøer, og ses også rundt om i danske folkekirker. Mens man vandrer, kan man synge "Jordens mørke er ikke mørke, Gud, for dig". (Taizé-sangbogen). Den understreger Guds almagt og omsorg i det allermørkeste. (Og hvor noget mellemamerikansk uhygge/dødsrealisme har sneget sig ind i bevidstheden, kan det jo være helt på sin plads!) Men det at man vandrer med lanterner hver især betyder jo, at den enkelte er lysbærer - og har man med små børn at gøre, går det nok an at bruge de lidt barnlige "Her går jeg med min lanterne" eller "Lanterne, lanterne..". Det er vist nok Steiner-ting, men de har da fundet vej frem til i det mindste den katolske kirke - i Norge. Melodi og dansk tekst, se her. Vandringen kan meget fint afsluttes med "Altid frejdig når du går" - salmen får i den sammenhæng en usædvanlig tyngde. En del af sangstoffet kan lægges som afslutning i kirken - ligesom eventuel tekstlæsning og forklaring kan finde sted der.

Krydshenvisninger: Den store hvide flok vi se; Titelkobber til Geistreiches Gesangbuch. Halle 1704; Altid frejdig når du går; Allehelgen - meditativ praksis; ; ;

| Mt. 5, 13-16 Teksten

Tekst:
Featureark som grundlag for samtale: Hent arket.
Her går jeg med min lanterne.
Her går min lanterne med mig.
Deroppe lyser en stjerne.
Den lyser ned på vor vej.
Den hane gal.
Den kat den peb.
Ej, ej, ej.
La bomme, la bomme, la bom
La bomme, la bomme, la bom, bom, bom.

2. Sang:
Lanterne, lanterne
sol og måne og stjerne
skin nu højt mit lys
skin nu højt mit lys
skin nu højt min lille lanterne

Bespisningen i ørkenen - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Stik (ophav?) hvor bespisningen er baggrundstæppe, mens forsøget på at gøre Jesus til konge er i forgrunden. En usædvanlig vinkel,

Mål: Fremhæve en vigtig pointe i Johannesevangeliets fortælling om bespisningen

Hvordan:
Man er nødt til at fortælle, hvad man ser. Det kan nok ikke udenvidere aflæses af billedet. Men man kan så spørge om, hvad der er i forgrunden, hvad der er bevægelsen i billedet, og på den måde få frem hvad bespisningen ikke var og er tegn på. Kristus er ikke "brødkonge", ikke garant for materiel succes og mættelse, men alligevel tegnet på den mættelse som menneskets længsel retter sig mod: Det der erfaredes med begivenheden i baggrunden. Det gudsrigeagtige - bare den lille ting, der var meget græs dér. En mættelse, hvor barnets naive læggen det lidt, det har, frem, de fem brød og de to fisk, bliver nok til alle. (Uden I lægger frem som et barn..!) Men det skal altså frem over ikke ske ved magt, men ved at man forstår at Jesus er livets brød og modtager ham sådan (fortsættelsen i teksten). Det sidste ses ikke i billedet. Der ses kun at Jesus trækker sig tilbage alene. En forudgribelse af påsken. Men det er dér Jesus bliver til Livets brød, næring indefra til enhver, der tror og tager imod.

Krydshenvisninger: ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 2 .; ; ; ; ; ;

| Joh. 6, 1-15 Teksten

Crunch-ord i salmer - idé - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: finde særlige, poetiske, betydningsbærende ord i en salme

Mål: få eleverne/konfirmanderne til at se styrken i de "uforståelige" ord i salmerne

Hvordan:
Man beder konfirmanderne finde "crunch"-ord (knase-ord) (eller hvad det måtte hedde aktuelt), dvs. ord, de synes har tyngde, er mystiske, betydningsladede).
Ruth Kierkedal har brugt ideen til 2.-4. klasse - under navnet Guf-ord, men den fungerer også for konfirmander.
Man skal jo ikke bare finde dem, man skal også snakke om dem: hvilke forestillinger rejser de, og de er rigtige eller forkerte.

Referencer:(s:57 i :Guf-ord. En mageløs opdagelse. (Friskolebladet 1991, s.57) Kirkedal, Ruth (1991)

Den barmhjertige samaritaner - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Læsning af fortællingen. Fremstilling af den som tegneserie - oversat/ aktualiseret eller med datidig lokalkolorit -- eller skriv den moderniseret.
Den barmhjertige Samaritaner i Carl Kochs: "Jesu lignelser": her.

Mål: At få eleverne til at opdage at en vigtig pointe er at næsten viser sig at være den fremmede, foragtede.

Hvordan:
Om tegneseriefremstillingen
Der er kommet ganske gode tegneserier ud af opgaven. Det er udmærket at stille det åbent om tegneserien skal udspille sig i vores nutid eller den skal være illustration, udfra elevernes forestilling om hvordan det var dengang. Muligheden, en skrevet "oversættelse" til nutid, giver jeg især af hensyn til dem, der ikke kan/vil tegne. Resultaterne bliver ofte fade, næsten kun genfortællinger. Under alle omstændigheder skal personerne i eksempelfortællingen forklares godt, inden eleverne går i gang.
Hvis man kombinerer med lidt billediagttagelse så Joakim Skovgaards et lidt anderledes billede - men også det primitivere i Brandts samling er udtryksfuldt og let at genfortælle lignelsen udfra: "Lignelser - en oversigt A; ; ; ; ; ;

| Luk. 10, 23-37 Teksten

Det fortabte får - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Billediagttagelse af billeder med hver sin vinkel: Den al fare trodsende og opsøgende kærlighed og freden for det fundne. (To klassiske og et mere søndagsskoleagtigt - det dramatiske) - se
link.
Marcel-teksten er nok mest til voksne.

På www: Ravenna, Kristus som den gode hyrde; Mosaik 3. årh.; Ikke stor kunst, men drama; Wikipedia engelsk: Gabriel Marcel; Prædikestol, Vejby kirke, Ålborg stift;

Hvordan:
To konstrasterende billeder vises - samtale.
Citatet af Marcel er nok mest til voksne - men kan jo også bruges, hvis man har fat i spørgsmålet om mystisk oplevelse. (For nogle teologier lidt overraskende i forbindelse med det tabte og fundne).

Krydshenvisninger: Mystisk oplevelse; Den barmhjertige samaritaner; Lignelser - en oversigt A; Frelserens er mig en hyrde god; ; ;

Tekst:
Om at blive fundet (Gabriel Marcel, eksistensfilosof, 1929):
Dagbogsnotat: "Jeg tvivler ikke mere. Mirakuløs lykkefølelse denne morgenstund. Jeg har for første gang klart erfaret nåden.Disse ord er forfærdende, men sådan er det. Jeg er endelig blevet indkredset af kristendommen, jeg er overskyllet af den. Hvilket saligt bad! Jeg vil ikke skrive mer.. og alligevel, jeg har netop brug for det. Jeg synes, jeg stammer ... det er en helt ny fødsel. Alt er forandret." "Jeg er blevet døbt nu til morgen i sindstilstand, som jeg næppe havde turdet håbe på: Ingen exaltation, men en følelses af fred, ligevægt, håb, tro".
Heretica årg. 50, s 226.

Du har en mission - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Arbejdsark som tager udgangspunkt i spørgsmålet om egen livsmission, den moderne, sekulare brug af ordet, og som sætter konfirmanderne til at arbejde med materiale om konkrete missionsprojekter rundt om i verden - og relatere dem til Jesus-ord.

Mål: At arbejde med spørgsmålet om kirkens og den enkeltes mission i verden - og lige så vigtigt: få den enkelte til overveje sin egen mission/opgave i livet, og stille spørgsmålet: kunne kristen mission i bedste forstand blive din opgave.

Hvordan:
Der er en grundig undervisningsvejledning i materialet.
En vigtig del af arbejdet er samtalen til sidst om konfirmandens mulige egen mission.
Anden del af forløbet - arbejde med missionsselskabers projekter kræver pt. lidt arbejde med at kontakte selskaberne og få tilsendt foldere o.l. over projekter. Der er imidertid efterhånden færre projekter der præsenteres på den måde, og man kan sagtens hente projektbeskrivelserne direkte fra selskabernes hjemmesider. Jeg håber at få tid til at lave en udførlig vejledning med link direkte til projekter, som er lette at anvende "pædagogisk" i nærværende materiale.
Materialet (Arbejdsark + vejledning) kan hentes her: Du har en mission - pdf-fil.

| Mt. 28, 16-17 Teksten | Luk. 5, 1-11 Teksten | Mk. 16, 14-20 Teksten | Joh. 20, 20-23 Teksten 

Ernst og lyset - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Kortfilm på video. 13 min.

På www: YouTube: Ernst og lyset; ; ; ; ;

Hvordan:
Med fordel vises den til sidst i kirkeåret - sammen med andre doms- og genkomstelementer.
Kan ses på YouTube - se link.

Krydshenvisninger: Kristus som dommer; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:1 i :Ernst og Lyset Statens Filmcentral Video

Fodvaskningen - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Fodvaskningen - fortællingen og Ford Maddox Browns billede. Henvisning til nettet.

På www: Ford Madox Brown. Fodvaskningen; ;; ; ;

Hvordan:
Læg mærke til frøperspektivet. De trætte, tvivlrådige disciple, og Peter, der ser nærmest aldrende ud. Jesus - næsten androgyn! - udstråler ungdom og kraft, den fysiske kontakt: hans hånd, Peters trætte fod, er stærkt fremhævet. Fortæl om at det er trællens arbejde, Jesus udfører. At det er et billede på, hvordan Guds frelse griber: fra neden, det svageste sted - eller hvordan man nu vil. Man kan videre lægge vægt på forbilledet, som gives.

Krydshenvisninger: Du satte dig selv i de nederstes sted; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:286 i :Det nye Testamente - Illustreret Flere

| Joh. 13, 1-17 Teksten

Forvandling - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Diverse bibeltekster, som belyser det centrale tema "forvandling." Bibelteksterne her handler mest om forvandlingens udspring - Troen på det evige, Gud(s kærlighed i Kristus), Himmeriget samt forholdet til det forgængelige, døden. Forvandlingens virkning i livet, at den kan blive forudsætning for det gode træs frugter kan de omkringstående elementer belyse.

Mål: Ofte fremhæves tilgivelse eller næstekærlighed som de mest centrale begreber - mens begrebet forvandling lever en mere tilbagetrukket plads i den almindelige bevidsthed om kristendommen. Bibelcitaterne er til foreløbigt selvstudium - og dokumentation til enkelte andre elementer. Temaet bør udbygges.

Krydshenvisninger: Forklarelsen - ikon; ; ;; ; ;

| Mt. 17, 2- Teksten | Joh. 12, 24- Teksten | 1 Kor. 15, 35-38 Teksten | 2 Kor. 3, 18- Teksten

Tekst:
Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.
Mt. 17,2
Forestillingen om forvandling er en væsentlig ting i kristendommen. Disciplene ser ved forklarelsen på bjerget den Jesus, de kender så godt, blive forvandlet; han selv og hans klæder er gennemlyst af den guddommelig kraft, han kommer fra. Tiden og skellet mellem levende og døde er på en måde ophævet. Fortidens Elias og Moses er der. Når Peter siger: "Her er godt at være", så er det fordi evigheden for en stund forvandler tiden.
Også med den, der tror på Jesus, sker der i følge Ny testamente* forvandling - i liv og død.

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold
Joh. 12,24

Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse
1 Kor. 15,35-38
Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
2 kor 3,18

Fristelsen i ørkenen 2 - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Iagtagelse af Duccios billede "Fristelsen i ørkenen"
- læsning af beretningen - samtale om billedet.
Henvisning til flot udgave på nettet

På www: Duccio: Fristelsen i ørkenen; ; ; ; ;

Mål: At se godt og ondt som over-magter i menneskenes verden; give forståelse for at frelse og frelseshistorie (også)
må/kan beskrives mytisk som "overjordisk" begivenhed.

Hvordan:
Duccios billede diskuteres: farvelægning, bevægelse, skikkelsernes overstørrelse er let at tage fat på. Kan kombineres med Superman (Se også: Fristelsen i ørkenen 1).

Krydshenvisninger: Superman;Fristelsen i ørkenen 1; ; ; ; ;

| Mt. 4, 1-11 Teksten

Baggrundsstof:
Duccios billede findes fx. Det nye Testamente. Illustreret. 1992. og i Kaj Mogensen: Vi arbejder med NT. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. 1979.

Godt og ondt (collage) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: fremstilling af collager med aviser som ressource.

Mål: lade konfirmanderne overveje spørgsmålet om godt og ondt i verden omkring dem

Hvordan:
(klip billeder, overskrifter, enkeltord ud af aviser og eventuelt blade, og lav bordvis (to og to) dels en collage af "ondt" dels en af "godt" - format fx. A-3) eventuelt nogle hold kun det ene andre kun det andet. Med én collage pr. gruppe på to (el. 3) varer forløbet i god ro ca 60. minutter. Det kan strammes til 45 minutter.
Inden de går i gang opstiller vi i fællesskab på tavlen en synonym-liste (ex. fra hold):
godt ondt
+ -
positivt negativt
himmel helvede
levende dødt
Gud Djævelen
lykkeligt ulykkeligt
sødt dumt
Tydeliggør at de to og to ved bordene skal tale sammen.
En avis pr. bord ad gangen. Collagerne efterbehandles følgende time evt. ved hjælp af arbejdsark - se: Efterbehandling.

Krydshenvisninger: Godt og ondt (collage - efterbehandling); ;; ; ; ; Anker (2000)

Guds almagt - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Samtale om Guds skabelse og almagt med plasmalampen som billede. (Vignetbilledet her tjener bedst som illustration pga fingeren, men linket henter meget flot og stort plasmalampebillede.)

På www: Wikipedia; ; ; ; ;

Hvordan:
Underviseren tilegner sig billedet på sin måde. Det er formentlig vigtigt at der fortælles frit, energisk og malende om plasmalampen.

Se også Tårnet i Siloam. Eventuelt kan der forbindes med Lille Ludvig

Salmen I underværkers land jeg bor kan meget vel anvendes her.
Men hvorfor derudover snyde konfirmanderne for pragtsalmerne? Almagts Gud velsignet vær kan foranlediges af dette tema.

Krydshenvisninger: Tårnet i Siloam; Lille Ludvig; I underværkers land jeg bor; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 1- Teksten | 1 Kor. 15, 28- Teksten

Tekst:
Mange af eleverne kender plasmalampen. Plasmalampen er en glaskugle med et ladet pol i centrum, hvor en energistrøm styres af de elektromagnetiske felter, som vores fingre skaber, når de rører ved kuglen. Lampen beskrives - vises eventuelt - og jeg fortæller og udfolder billedet:
Vi kan forestille os al tiden som en mega, mega glaskugle. (Meget stor, men netop ikke uendelig - tiden fik sin begyndelse: "i begyndelsen skabte.." og den får sin ende, når "Gud bliver alt i alle").
Guds skabelse, både den magt, der satte det hele i gang, og den magt, der hele tiden opretholder skabelsen, så den ikke braser sammen i intet, kan vi forstå sådan: Guds fingre berører glaskuglen på to modsatte sider. Alt stof, fra det mindste atom til de højest organiserede væsener, menneskene, bliver til som i en gniststrøm mellem de to fingre. (Der er altså ikke som i plasmalampen et centrum).
Vi véd dybest set ikke, hvordan det er med tiden. Men hovedsageligt erfarer vi den som en linie - Denne linie er gniststrømmen mellem de to skabende fingre. I forhold til hele tidslinien er det enkelte menneskes liv næsten uendelig kort, og i forhold til hele universet er vores kropslige stofmængde forsvindende lille. Men den er vores del af gniststrømmen.
Vores bevidsthed befinder sig eksakt mellem Guds skabende fingres "push" og "pull". Alt styres af Guds almagts igangsættende skabelse og fuldførende skabelse - men vi er sat med vores bevidsthed det sted, hvor vi oplever fornemmelsen af at leve med en slags viljens frihed. Vi er ført og bestemt frem til nuet, men i nuet må vi vælge og føler, vi gør det "selv".

Vi kan analysere og forstå meget af det, som bestemmer forud - psykologisk, socialt, kulturelt (Guds "push") - men dets mål, (Guds "pull") tilhører hans herlighed.
Den skabende "fingerspitzengefühl" kan vi finde i et andet billede - Michelangelos "Creation of Man".

Hele Michelangelos billede: WWW

Baggrundsstof:
"Giddens og Bauman deler den holdning, at Forsynet er afskaffet. Forsyn er noget, man engang havde til at værne mod udefra kommende risici; men stort set alle det moderne menneskes risici (altså incitamenter til frygt - såsom forurening, atomvåben, tilsætningsstoffer i fødevarer osv.) er samfundsskabte og rummer ikke plads til noget Forsyn." Hans Kurt Debel-Hansen: (Post)moderniteten og dens konsekvenser for unges identitetsdannelse og værdier. s. 876 i Præsteforeningens Blad. - Jeg faldt over citatet, netop som jeg arbejdede med elementet Guds Almagt. Forsynet afskaffet - ved Guds mellemkomst?. Meningen er vel, at tro på Guds forsyn er afskaffet - sådan at forstå, at forstillingen om et muligt forsyn, for ikke at tale om virkning af en sådan tro, står ret svagt i vores kultur. Men det er en central del af kristen tro (både bibelsk og i traditionen), så måske skulle vi arbejde med måder at skabe os billeder på, hvor sagen kan være?

Gudstjenesten dengang jeg blev døbt - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Konfirmanden læser de tekster, som blev læst ved gudstjenesten, dengang han/hun blev døbt

På www: Evighedskalender - slå op på år - se nederst; ; ; ; ;

Mål: Arbejde med salmebogens tekst-bog med et udgangspunkt med en vis personlig tilknytning - og hvis elementet anvendes i indledningen, fra begyndelsen at knytte dåb og konfirmation sammen.

Hvordan:
Ved hjælp af dåbsattest og f.eks. gamle kirkeblade rekonstrueres dåbssøndagen eller ved hjælp af evighedskalender (se link). Man finder dåbsåret, klikker på det, nederst på siden er kirkeårets søn- og helligdage anført.
Man kan bede konfirmanderne skrive ned i et par sætninger, hvad dagens evangelium handlede om. Fortælle det for holdet, og måske give en mening tilkende om det nu var en "god" tekst at blive sendt ind i verden med.
Jeg (ksf) har prøvet at lade et hold gå i gang med opgaven - tilmed med opfordring til at finde sætninger, som måske kunne bruges som konfirmationsord. Det sidste er for svært for de fleste - bl.a fordi der sjældent er egnede ord. Enten skal man begrænse sig til øvelsen "brug af salmebogen" eller også skal der laves et egentligt detaljeret opgaveark.
(1999)

Hvede og klinte - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Citat fra artikel af Egon Clausen til brug for fortælling om oplevelsen ikke at blive forstået og om et indre missionske miljø i 1950'rne - gerne i forbindelse med at synge: Som tørstige Hjort monne skrige

Mål: Elementet kan enten belyse og hos enkelte opfange ensomheden der kan være knyttet til eksistentiel angst (måske netop i konfirmationsalderen?) og/eller sætte spørgsmålet om det kirkelige fællesskab til diskussion.

Hvordan:
Man skal som fortæller huske at tiden 1950'rne virkelig er fortid - lige så fortidig som Vilhelm Beck var for Egon Clausen. Eller det ville have været for mig da jeg var konfirmand at fortælle om Oxford-bevægelsen - sagen, især den eksistentielle ensomhed er dog lige aktuel, og måske kan fortællerammen åbne øjnene for noget i "Som tørstige hjort.."

| Mt. 13, 24-30 Teksten

Tekst:
Da jeg blev konfirmeret skulle vi hver især afsige et salmevers i kirken. Jeg valgt et vers fra Grundtvigs ¯Som tørstige hjort monne skrige,® hvor linjerne om at ¯jeg er udi hjertet så bange/de afgrunde ligger så nær® havde talt til mig med en uforglemmelig kraft, men ingen sagde noget til mig i den anledning. Ingen kommenterede eller undrede sig over at en stor dreng kunne vælge den slags. Jeg gætter på, at de ikke vovede at spørge, fordi de frygtede svaret; men sådan husker jeg i det hele taget den tid. Tavs og forstenet af unævnelig angst. Sådan husker jeg i øvrigt også min fars tro.
Er du hvede eller klinte?
Min far var indremissionsk og formand for sognets KFUM i en menneskealder. For ham stod Vilhelm Beck som en af de store læremestre, og selv om Vilhelm Beck døde ved århundredeskiftet, var hans meninger på mange måder også min fars meninger. Som han havde udlagt troen, udlagde min far den også, og Vilhelm Beck havde et meget enkelt budskab der gik ud på, at der i virkeligheden kun var to slags mennesker, frelste og fortabte. Dette budskab gentog han igen og igen, som i den berømte prædiken til femte søndag efter helligtre kongersdag, hvor han stillede spørgsmålet: Er du hvede eller er du klinte? Her sagde han:
¯...det er ikke menneskepåfund, når vi tale om de to slags mennesker, men det er Herren selv, der siger det, at ligesom der vokser to slags på vore marker, hvede og klinte, sådan er der to slags mennesker her i verden: Rigets børn og den ondes børn, Guds børn og Djævelens børn. Og hvo som har øren at høre med, kan da høre, at det heller ikke er menneske påfund, når vi tale om Himmerig og Helvede, men det er Herren selv, der siger det, at ved verdens ende skal den store adskillelse ske imellem klinte og hvede, imellem den ondes børn og rigets børn det er Herren selv, der siger det, at så skulle Guds børn skinne som solen i Gud Faders rige, og den ondes børn brænde i helvede i gråd og tænders gnidsel.®'

Sådan mente min far også, at verden var indrettet. Angsten for den evige fortabelse plagede ham hele livet, og selv om han prøvede at skjule det for sine børn, opfat tede vi dog klart, at hans tro byg gede på megen angst og meget lidt tillid til livet. Som model for børn og unge var den i det mindste ikke god.

Åndelig dovenskab
Men måske var dette også tidsbestemt, for en ubestemmelig angst var sluppet løs imellem os alle mens halvtredserne gik over i tresserne. Det var stadigvæk den kolde krigs tid...
Fra artiklen: Højt til loftet. Helsingør Stiftsårbog 1999.

Hvedekornet - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Anekdote om betydningsfuldhed. Billede af det komplekse hvedekorn.

Hvordan:
Man kan eventuelt have et lille hvedekorn og en lillebitte sten med og spørge om forskellen. Derefter kan man fortælle anekdoten nedenfor. Måske bør man også sige at ordene om hvedekornet siger Jesus nok om sig selv, men også om det, som gennem ham bliver menneskets liv og mulighed.
Man kan dernæst at vise det den "tekniske" tegning af hvedekornet - det er nok en anelse mere gådefuldt end at spørge om forskellen på et korn og en sten. Det lidt mærkelige billede kan uddybe respekten for kompleksiteten i skabelsen. Det er en næsten kontrapoetisk tilgang i forhold til den i i hvert fald en periode forslidte novelle, Åsynet, af Martin A. Hansen - (Månedens billede august 2013.)

Krydshenvisninger: Månedens billede - Hvedekornet (August 2013); ; ; ; ; ;

| Joh. 12, 23-24 Teksten

Tekst:
Hvis ikke hvedekornet lægges i jorden og dør bliver det kun det ene korn, men hvis det dør, bærer det megen frugt. Joh. 12,24

Et hvedekorn er en lille, tør uanseelig ting. Og ligger det gemt væk i en kornbunke på et loft, bliver den ved med at være en lille tør og uanseelig ting.

Der var engang to mænd, der var på besøg i den del af landet, hvor de var vokset op. De gik rundt i den minelandsby, den ene var fødti, og som de begge havde leget i. De var begge to blevet til noget stort og betydningsfuldt, men nu gik de rundt på gaderne i minebyen. Pludselig bøjede den ene sig indover en af den mange slaggebunker der var, tog en enkelt lille slagge ud af bunken, holdt den op og sagde: Her ser du vores liv - dit eller mit - et øjeblik hæver det sig op, måske endda som noget stort og betydningsfuldt - men så, i næste øjeblik - han tog stenen og kastede den til bage i bunken - forsvinder det, og er bestemt til at forsvinde, i skæbnens store slaggebunke.
Nej, nu skal du se, sagde vennen. De gik uden for byen, ud til vennens barndomshjem, en lille gård. De gik op på kornloftet. Der lå en stor bunke hvede. Se her, sagde vennen, og tog et enkelt korn op.
Ligesom din slagge er hvedekornet en lille uanseelig ting, men det er ikke bestemt til at forsvinde som en slagge blandt tusinder andre; det er, trods sit ringe udseende, bestemt til at bære frugt.
Det er Guds synsvinkel på mennesket - det enkelte menneske kan se sølle ud, men det er dog ikke en slagge, men et hvedekorn, som sås, og forvandles til at bære meget frugt.(ksf - seneste version 2011)

Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor.. - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Luk. 14,26 - underskrevet: Madonna, Jesus, Osama Bin Laden - eller hvem der nu aktuelt er politisk/kulturelt provokerende personer for de Jesus omgivende personers vedkommende.

Mål: Rokke ved billedet "den sødladne Jesus", og få sat til diskussion, hvad fordres der af et menneske.

Hvordan:
Skriftstedet skrives ud på tavlen - langsomt så holdet følger med; derefter Madonna, Jesus og Osama Bin Laden nedenunder. (Eller hvem der aktuelt er det "ondes" repræsentant i mednieoffentligheden. (Der kan blive god lejlighed til diskutere rimeligheden i overhovedet at udråbe enkeltpersoner til så store ting). Eleverne spørges om hvem de tror, der er ophav til ordene. Jeg laver ofte en afstemning. Stemmerne fordeler sig typisk ligeligt mellem de tre muligheder.
Den rette udpeges. Teksten læses i NT. Vi diskuterer, hvad meningen kan være. Er der noget, der er større end familien, ja end en selv, som kan kræve at man handler, så det måtte kunne opfattes som had?
Det hele kan fortælles som om der er tale om en graffiti.
Eleverne er som regel tilpas forargede. Ordet "hade" foreslås forstået som: "handle som om han hader". En samtale kan lede frem til eksempler, hvor det kan være rigtigt, at et menneske må handle, som om det hader, også mod de nærmeste. Eksempel: en datter af en fabrikant, som producerer stærkt forurenende ting, melder sig ind i den lokale miljøgruppe.
Se og inddrag eventuelt paralleller: Mt. 10,37f = det mere afsvækkede "ikke elske mere" i stedet for "hade"
Se også Mt. 8,21-22 Om at få lov til at begrave sin far.
Elementet kan bruges som provokerende indledningsstof og naturligvis i forbindelse med Jesu forkyndelse. Men det er synd at snyde konfirmanderne for denne vinkel.

Krydshenvisninger: Thekla og Paulus. Caesarea-begivenhederne; ; ; ; ; ;

| Luk. 14, 26- Teksten | Mt. 10, 37-f Teksten | Mt. 8, 21-22 Teksten | Mt. 12, 46-50 Teksten

Tekst:
Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min tilhænger. [92: discipel].
Luk. 14,26

Baggrundsstof:
For antikkens menneske eksisterer følelsen ikke isoleret, handlingen er draget med ind (Johannes Sløk(hvor?)). Jesus taler ikke om at man skal gå at nære en følelse i sit indre. Men at der kan blive tale om at handle sådan, at det kun kan opfattes som had af de implicerede.
Da det er familien, den dengang mest fundamentale enhed i samfundet, man kan fordres at forholde sig sådan til, er det stadig et stærkt og provokerende udsagn.

Hvorfor skal vi gå i kirke og hvorfor skal vi synge salmer? - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Parallel til at tage kørekort, som kræver både teori og praksis. Den danske gudstjenestes særpræg som salmesangsgudstjeneste.

Mål: Fra den kirkelige verden at drage en parallel til det ude i verden og i elevernes øjne selvindlysende agtede: at tage kørekort.

Hvordan:
På spørgsmålet om hvorfor skal vi gå så og så mange gange i kirke, drager man en parallel til det at tage kørekort. Det er ikke nok at gå til teori, man må også prøve at køre i praksis. Gudstjenesten er kristendommens praksis; når vi i så høj grad skal synge salmer også i undervisningen er det fordi den danske gudstjeneste i høj grad er en fællessalme-messe. Man kan kort fortælle om andre former gudstjeneste, den romersk-katolske, den græsk-ortodokse, måske kvækernes gudstjeneste. Og pege på at bønnen og billeder og forkyndelse i høj grad i den danske gudstjeneste bæres af salmerne.
(Idé tjh, denne udformning: ksf)

Krydshenvisninger: Gudstjenesten er mange ting..; ; ; ; ; ;

Ikoner - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Tekst om ikonernes særlige art som billeder eller symboler. Under baggrund mere teologiske bestemmelser (Citater af Monica Papazu) - link til artikler på nettet.

- krydshenvisninger til de ikoner, som anvendes i materialet

På www: Fredericia Mathewes-Green: Overview of History..; ; ; ; ;

Mål:


Hvordan:
At arbejde med ikoner er uden tvivl en meget instruktiv måde at forstå billed- og symbolbrug i det hele taget - og der er en uventet aktuel tilgang til forståelse via den nu kendte "ikon" på pc'en.
I de store klasser kan man arbejde med selve bestemmelsen (under tekst) og så se det eksemplificeret i ikonerne i materialet. Ved hjælp tolkningerne dér kan så gå dybere ind i indholdet.
Monica Papazus bestemmelser af ikonernes særlig art kan hjæpe underviseren til en dybere forståelse.

Krydshenvisninger: Kristi fødsel - ikon; Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov; Klassiske ikoner i religionsundervisningen; ; ; ;

Tekst:
Ikon er græsk og betyder billede. Mange kender i dag ordet fra pc'en. De små billeder på skærmen kaldes ikoner (eller "icons"). Når man klikker på dem, åbner et program eller lignende.
I den ortodokse kirke spiller ikoner en vigtig rolle. Ikonerne er billeder af vigtige begivenheder i den bibelske fortælling og personer i bibelen eller i kirkens historie.
Man forestiller sig at billederne er en slags vinduer ud til det himmelske. Den ofte fremtrædende gyldne farve er symbol på det himmelske og evige. Det evige lyser ind i vores verden gennem det, som ikonen fortæller.
På én måde minder de religiøse ikoner om pc'ens: der gemmer sig en verden bag ikonen og ikonen åbner ind til den verden. Men der er en forskel. Uanset hvor kompliceret et program eller spil, der gemmer sig bag en af pc'en ikoner, så er det begrænset. Der er ikke mere i dem, end mennesker har bestemt. Troens ikoner fortæller om en virkelighed, som er åben og vender ud mod det evige og Gud - eller ind mod det evige og Gud (i grunden kan man ikke tale om en bestemt retning i den sag). Der tale om en virkelighed, hvis grænser mennesker ikke bestemmer og ikke kender. (ksf)
Læs mere om ikoner (Via link nedenfor): Fremstilling af ikonen "Kristus Pantokrator" af Charlotte Weppenaar Pedersen. Ikonografi - et guddommeligt håndværk af Gitte Buch. Klassiske ikoner i religionsundervisningen af Lea Victoria Rugård Volfing. Min vej til ikonerne af Gitte Buch. Moderne "ikoner" af Suzette Schurmann Munksgaard. Når ikonerne flytter ind hos os af Mogens Lindhardt. Vi ser på billeder - billedet ser på os af Bent Andreasen.

Baggrundsstof:
Virkeligheden bag æres
Den ære, der vises ikonen, har ikke ikonen selv som sit objekt, men den symboliserede virkelighed, som er hinsides det konkret synlige tegn.

Ligeværdig med prædikenen
Ikonmalingen er ligeværdig med prædikenen; ikonen er for øjet, hvad prædikenen er for øret.
Ikonografien hører altså under ¯vidnesbyrdets embede®, som kan manifestere sig i skrift, i prædiken og i billeder.

Den personlige Gud
Det er den personalistiske tro, ikonen udtrykker. Og det er denne tro, kirkefædrene forsvarede: Den personlige Gud, som i ikon (i symbol) ser mennesket ind i øjnene og ved Sit blik gør mennesket til person.

Sand Gud - sandt menneske
Det er inkarnationens dogme, ikonen gengiver: ¯Kristus: sand Gud - sandt menneske®. Dette er ikonens dogmatiske indhold, og dette er ikonografiens opgave, en opgave af umådelig, nærmest umenneskelig vanskelighed. I linjer, i former og farver indridser ikonografen på ikonens overflade, efter en vis symbolsk kode, Kirkens dogme: det, som ikke ses. At Kristus er Guds Søn - dette ses nemlig ikke. Men det bekendes af Kirken og dens ikoner.

Ved Helligånden
Ingen kan tegne Ordet og vidne om det uden ved Helligånden. Ikonen males i troens Ånd og træffer troens Ånd i den troende.

Ikke kunst
Den ikonografiske frihed er frihed inden for dogmernes rammer og i kraft af dogmerne, af Traditionen. Der er ingen plads her for kunstnerisk indfald, for æstetisk følsomhed, for dyrkelse af skønheden verdsligt forstået. Ikonografi er vidnesbyrd - og vidnesbyrdet kan kun være sandt.

Citater fra Monica Papazu: Diamantbroen 1995.

Indtoget i Jerusalem - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Tolkende/fortællende tekst til basis for genfortælling samt link til Giottos og Chagalls billede.

På www: Giottos billede: Indtoget i Jerusalem; Chagall: Eksempel på narrekongetolkningen ; ; ; ;

Hvordan:
Eventuelt fortælle tolkende - kombineret med en billedbetragtning. I en lang periode har det været sædvanligt at understrege det ringe ved Jesu fremtoning. Det er næppe hverken historisk eller teologisk holdbart. (Se den tolkende genfortælling samt baggrund). Tolkningen at fortællingen handler om at Jesus optræder som narrekonge, er helt sikkert også en afsporing i forhold til teksten. Men for fuldstændighedens skyld linkes der til en kunstnerisk fremstilling af denne tolkning.

| Mt. 21, 1-9 Teksten | 5 Mos. 17, 14-f Teksten | Zak. 9, 9-10 Teksten | 1 Mos. 49, 10-11 Teksten

Tekst:
Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Alle vidste hvad det betød: sådan ville fredskongen komme. Det havde Zacharias profeteret (Zach. 9). Ja, allerede Jakob havde profeteret om en fredskonge, der skulle tøjre sit æsel ved vinstokken, da han velsignede sønnen Juda (1. Mos. 49,10-11). Fredskongen var den konge, som var så stærk, og havde sin hær stående over alt i landet, måske med stridsheste, krigsfolk og hvad der var nødvendigt, så skulle der stadig være lommer af fjendens folk tilbage, behøvede man ikke for alvor frygte dem. Derfor kan han symbolsk ride ind på det fredeligste af alle dyr, et almindeligt trækdyr, et æsel.
(Sådan som også kongeloven i GT foreskrev: Den sande konge omgiver sig ikke med (mange) heste (5. mos. 17,14-f)).

Folk hylder ham som konge med viftende palmegrene og hosianna-råb. På en måde vidste de selvfølgelig, at det onde og fjenden ikke var væk, på en anden måde var de sikre på, at med det som var ved at ske med og omkring Jesus, var det onde inderst inde overvundet.

Jesus ridder ind - "ydmyg" - står der. Det er det græske ord prays, der er er oversat sådan. Men det betyder ikke "ydmyg" forstået som "selvudslettende" eller "beskeden", - det betyder snarere "gudhengiven" og dermed ligefrem "målrettet".

Giottos billede er et meget "tæt" billede. Det udtråler den fred, som indtoget i Jerusalem vil fortælle om.

Baggrundsstof:
I "Ancient Near Eastern Texts" og "Ancient Near Eastern Pictures" (Pritchard, James B.) er der referencer til guder (især) der rider på æsler, og billeder af processioner af guder eller gudebilleder, der står på æsler. Fx. Ugarit's himmeldronning, Ashera, der altid rider på æsel, uagtet at hun sagtens bare kan komme fra det ene sted til det andet, for når hun først sætter sig på æslet, så retter hun sine øjne mod stedet hun vil hen, og så er hun der. [Kilde her: Tilde Binger].

Intet menneske er en ø - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Citat af John Donnes Meditationer.

Indgår også som en del af elementet "Klokker og Mueziner." 

Hvordan:
Elementet kan bruges i forbindelse med Allehelgen. Hvis man har en særlig allehelgengudstjeneste, hvor man hører kirkeklokkerne ringe lidt usædvanligt i skumringen om eftermiddagen - eller hvis man hører dem fra købstædernes kirkegårdskappel. Man kan fortælle om den måske lidt særlige klokkeringning og spørge "Hvem ringer klokkerne for". Mange steder i Danmark har man stadig ringning i forbindelse med dødsfald i sognet. Det er også oplagt at knytte spørgsmålet til ved den.
Det er et af de mest markante tekststykker i den europæiske kultur. Mange (men måske ikke konfirmander/elever på 7-8 klassetrin) kender både vendingerne "Intet menneske er en ø" og "Hvem ringer klokkerne for?", - den sidste blev titelen på Ernest Hemmingways store roman fra den spanske borgerkrig.
Der er tale om en stærk modsigelse af den individualisering, som præger vores kultur. Teksten kan blive anledning til samtale om dette - og om hvordan kirkens og kristne menneskers rolle skal være overfor individualisering. Er det at huske det himmelske også at huske og få fodfæste for fællesskab mellem mennesker i deres jordiske liv? Kan det for eksempel stemme overens med saligprisningerne og andet i Jesu lære? Det er oplagt at saligprisningerne også har siden med: salige er de, der stifter fred. Og den tætte forbindelse mellem kærlighed til næsten og kærlighed til Gud (Det dobbelte kærlighedsbud, Mt. 22,34-40) understreger sammenhængen mellem forholdet til Gud og forholdet til medmennesket.

Krydshenvisninger: Hvem ringer klokkerne for; Klokker og muezziner; ; ; ; ;

| Mt. 22, 34-46 Teksten

Tekst:
I begyndelsen af 1600-tallet levede der i England en godsejer ved navn John Donne. Han skrev bl. a en bog, som hedder Meditationer. Engang ligge han syg og han hører i nærheden en klokke klemte - og han skriver:
Måske er han, for hvem klokken ringer så syg, at han ikke ved at den ringer for ham. Og måske tror jeg mig selv så meget mere rask end jeg er, at de som er omkring mig og ser min tilstand, måske har sørget for at den ringer for mig, og jeg ved det ikke.
Kirken er katolsk, universel, det samme er alle hendes handlinger: Alt hvad hun gør, vedrører alle. Når hun døber et barn, vedrører den handling mig, for det barn bliver derigennem forbundet med det hoved, som også er mit hoved, og indpodet på det legeme, hvoraf jeg er et af lemmerne. Og når hun begraver et menneske vedrører den handling mig.
Hele menneskeslægten skyldes én forfatter, og udgør ét bind. Når et menneske dør, bliver ikke et kapitel revet ud af bogen, men oversættes til et bedre sprog, og hvert eneste kapitel skal således oversættes. Gud anvender mange oversættere. Visse stykker oversættes af alderdom, visse af sygdom, nogle af krig, andre af retsvæsenet. Men Guds hånd er i hver oversætter, og hans hånd skal indbinde alle vore splittede ark igen, til det bibliotek, hvor hvert bind skal ligge åbent for alle de andre.
Intet menneske er en ø ganske for sig selv. Ethvert menneske er et stykke af kontinentet, af fastlandet. Hvis en jordklump skylles bort af havet, så mindskes Europa, lige så vel som var det et helt forbjerg, eller dine venners Herresæde, eller dit eget. Ethvert menneskes død mindsker mig, fordi jeg er meddelagtig i menneskeheden. Og derfor, send aldrig bud for at erfare, hvem ringer klokkerne for, for de ringer for dig.

Baggrundsstof:

Jesus for Pilatus - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Maleri af Nikolajevits Ge. Her som stregtegning. Bøn. 2012: Link til farvegengivelser.

På www: Farvegengivelse (På blog); Farvegengivelse - klarere (Store Danske Enc.) ; ; ; ;

Mål: Bringe til overvejelse hvordan det forholder sig ed menneskelig magt og afmagt og Gud. På hvis side er Gud?

Hvordan:
Billedet er let at tale om. Hvordan står skikkelserne i forhold til hinanden. Kropssprog? En af de meditationer, som ikke behøver så meget introduktion. Har man ikke snakket om Pontius Pilatus skal man lige huske at fortælle om ham - men først når billedet er "læst". Billedet skal ses uden placering i den bibelske historie på forhånd. Kan kombineres med Mt. 20,25-27 o.a.
Se også Jesusbilleder.

Krydshenvisninger: Jesusbilleder; Du satte dig selv i de nederstes sted; ; ; ; ;

| Mt. 20, 25-27 Teksten

Tekst:
Jesus, du valgte ikke ydre magt. Overfor den sagde du: "Mit rige er ikke af denne verden".
Vi skal ikke frygte magt. Selv ikke når den skruer sig op med nok så flotte ord. For vi ved, at du står ved siden af den afmægtige, og svage. Lad det trænge ind i vores sinds inderste: Gud er med den svage. Lad os leve efter det.
Amen.
[Billede:Maleri af Nikolajevits Ge:Jesus for Pilatus]

Baggrundsstof:
Billedet aftrykt: Politiken: Bibelen i Kulturhistorisk Lys, bd. 7.

Jesus og synderinden - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Læsning og samtale

På www: Nolde: Jesus and the Sinner; Vasily Polenov 1888 ; ; ; ;

Mål: Eksempel på hvordan "loven" fungerer/fungerede - altså den historiske kontekst.

Hvordan:
Ved opslag i 5. Mos. 22,23f opdager man at Moseloven er retfærdigere mhb. på forholdet mand/kvinde end praksis sandsynligvis var. Situationen diskuteres. Hvem er farisæere og skriftkloge (evt. ved ordforklaring bag i NT. Det er vigtigt at få fat i at det er de pæne mennesker. Skal grunden til at de lader stenene falde udfoldes - at ikke én er retfærdig, så parallel i Den rige yngling (Mt. 19,16-26) - Kun én er den gode.
Der er stor forskel på hhv. Emil Noldes og Polinovs maleriske fremstilling. Noldes er minimalistisk, men skildrer på en gang kvindens udleverethed til dommen og redning i frelsen i Kristus. Polenov er et folkloristisk, fascinerende sceneri, og det gengiver kvinden som "mobbe"-oferet, den udstødte, nu snart dræbte, midt i menneskemylderet.

| Joh. 8, 1-11 Teksten | 5 Mos. 22, 23-f Teksten | Mt. 19, 16-26 Teksten

Jesus som helbreder - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Forskellige helbredelser med forskellig betydning - og et
et færdigt arbejdsark lige til at gå til.

På www: Poussin: Den blindfødte (billedet); Kvinden med blødninger. (Veronese) ; ; ; ;

Hvordan:
Helbredelser er en markant del af Jesu virke - men ikke en særlig markant del af hverken dette eller andre undervisningsmaterialer! Og det er en mangel.
Når man underviser i hvad det betyder, at Jesus på sin vej helbreder, er det vigtigt at have øje for, at helbredelsesberetningerne mere eller mindre tydeligt har epifani-karakter - de vil sige, de gør Jesu guddommelighed synlig.
Eksempler herpå: Fjernhelbredelse, fx. Mt. 8,5-13. Kombinationen med magten til at tilgive: Mt. 9,1-8.
Nogle helbredelsesberetninger har især fokus på en ny verdensorden. En orden hvor der ikke spørges om skyld og straf (Joh. 9,1-ff) eller hvor den udstødte ikke er udstødt (Kvinden med blødningerne Mk. 5,25-34 / 3. Mos. 15,25-26 - eller Helbredelsen af de ti spedalske, det er samaritaneren, der takker (Luk. 17,11-19).
Man kan arbejde med forskellige aspekter af Jesu helbredelse ved hjælp af arbejdsarket "Jesus som helbreder"

Krydshenvisninger: Jesus helbreder blødende kvinde; ; ; ; ; ;

| Mt. 8, 5-13 Teksten | Mt. 9, 1-8 Teksten | Joh. 9, 1-ff Teksten | Mk. 5, 25-34 Teksten

Tekst:
Hent færdigt arbejdsark: KLIK HER

Jordens salt - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: On-line forløb med tolkende fortælling, hvor kirken ses som et fællesskab af vidner fra tilhørerne ved Jesu bjergprædiken over mere eller mindre lysende skikkelser gennem historien til hin enkelte idag. Undersider fortæller om de enkelte - kendte - personer. Overvejende med billeder, men med kort tekst, som det er oplagt for underviseren at udbygge mundtligt. Dertil en mulig kombination med "Jordens Salt - navnes betydning" og "Navn og identitet".
Oplagt at forbinde med Allehelgen.

På www: Jordens salt - online; ; ; ; ;

Mål: At eleverne/konfirmanderne tænker sig ind i den næsten himmelske hærskare, som konstituerer og har traderet kirken ned gennem tiden.

Hvordan:
"Jordens salt" bruges på samme måde som et power-point bruges: Det skal understøtte den frie mundtlige fortælling med billeder, citater, korte facts o.l. Min erfaring med det er, at selv ret urolige hold kan fanges. Det forudsætter at man har internetadgang, projektor eller smartboard i undervisningslokalet.Internettet kan klares med et mobilt internet til ca 50 kr om måneden, som kirken nok kan betale til undervisningsformål
Denne helt almene historiefortælling kan udbygges - og interessen øges med garanti! - ved at kombinere med "Jordens salt - navnes betydning".

Krydshenvisninger: Navn og identitet; Tak alle sjæle; Jordens salt - navnes betydning; ; ; ;

| Mt. 5, 13-16 Teksten

Konfirmandaktion - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Tilbud om kristne gæstelærere fra 3. verdens kirke.

På www: Konfirmand-aktion; ; ; ; ;

Tekst:
Formålet: viden, oplevelse og handling - Den 3.Verden og os, diakoni og mission
Formålet med KonfirmandAktion er gennem en handlingsorienteret undervisningsindsats at udbrede kendskabet til levevilkår i Den 3.Verden samt til kirkens indsats for udvikling. Dette formidles gennem konfirmandundervisning, kirke-skole samarbejde og/eller samarbejde med andre grupper i sognet.
Teologisk-kirkeligt set drejer det sig om at gøre kirkernes mission og deres diakonale arbejde i Den tredje Verden konkret og nærværende for konfirmander. Der udgives et undervisnings- og oplysningsmaterialet, der lægger op til, at konfirmander gennem viden, oplevelse og handling kommer til at se sig selv som medansvarlige for den verden, vi lever i.
Målgruppe
Konfirmander, samt elever på 7. og 8.klassetrin.
KonfirmandAktion har sin oprindelse i Folkekirkens Mission (Thorkild Sørensen), Teologisk-Pædagogisk Center, Løgumkloster, har arbejdet med. Forvaltes af Danmission. 

Kristi fødsel - ikon - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Forslag til fremgangsmåde ved billedtolkning - de bibelske henvisninger.

Ikonen - med interaktiv tolkning

På www: Fødselsikonen - billedet; ; ; ; ;

Hvordan:
Brug af den interaktive udgave:
Den interaktive opsætning sigter en del på læsning af de tekster, som dukker op, når klikker ind på forskellige dele af billedet. Det vanskeliggør mundtlig fællesundervisning. Der findes et arbejdsark, som er lavet til brug ved individuel beskæftigelse. Det ligger her: Åbner pdf-fil
Ved arbejde bare med billedet:
Man kan lade dem sige, hvad de umiddelbart kan genkende i billedet. - Jesus, Maria, engle, hyrderne, de vise mænd - måske ser nogle også en døbefont. De ser måske også umiddelbart en forskel til det de kender: grotten i stedet for stalden. Lad det eventuelt stå lidt hen, hvem personerne (Josef og djævelen) nederst i venstre hjørne er - og hvem personerne (jordmødrene) ved døbefonten er.
Lad dem lægge mærke til hvilke personer, der bevæger sig i hvilke retninger. (Hyrderne og de vise mænd er i bevægelse mod grotten). Lad dem se blikretninger. Lad dem se farver. Og komposition (Svær for konfirmanderne selv at få øje på, men spørg dem, om hvor korsarmene ville mødes, hvis man tegnede et almindeligt kors som skulle fylde hele billedet. (I krybben).
Nedenfor i "tekst" er anført dels de tolkende forklarende tekster fra den "interaktive" ikon dels relevante bibelhenvisninger. De kan hjælpe til at udbygge samtalen.

Bevægelsen
Man kan så tale sammen om, hvad det betyder at det er hyrderne og de visemænd, som er i bevægelse. - Evangeliet for hele folket - og for alle folk.

Blikretninger
Englene ser på frelseren. Undtagen den engel, som forkynder budskabet for hyrderne.
Maria ser væk. Hvorfor? Er hun ydmygt overvældet?. Eller ser hun hen på barnet, der døbes? Kender hun allerede nu smerten, der venter hende gennem dette barn?. (NB. På nogle fødselsikoner ser hun på barnet, på andre på Josef - så der må tolkes lidt forskelligt).

Farverne
Den mørke grotte. Den gyldne helhed i øvrigt. (Fødslen ind mørket og dødens skygge. Krybben kan også ses som en grav, fødselssvøbet som ligsvøb.

I øvrigt
Man kan spørge: er der nogen, som synes udenfor. (Josef). Han er den, som tvivler på inkarnationens mulighed - hjulpet på vej af manden med den mørke pels - formentlig symbol på bagtaleren - djævelen.
Dyrene i grotten - oksen og æselet - har på ikonen deres særlige betydning: de er udtryk for den øvrige skabning, som også kender deres Herre.
Jordmødrene skal understrege at Kristus fødes fuldt og helt som menneske. Og samtidig er deres vaskefad også tydeligt nok døbefont.


Teknisk om billedet
Selv de bedste gengivelser af ikonen på nettet er vanskelige at bruge umiddelbart på overhead. De bliver let utydelige. Man skal ikke blæse det op i a4-format på transperenten. Pdf-fil med optimal størrelse her. Har man ikonen på dias er det langt det bedste - eller lige så godt: en projector, som kan projicere pc-skærmbilledet op på lærred.

Krydshenvisninger: Månedens billede - Fødselsikonen November 2013; ; ; ; ; ;

Tekst:
De tolkende og forklarende tekster fra den interaktive ikons undersider.

Lyset
I begyndelsen var Ordet - Guds mening med det hele. På ikoner er Guds mening alt det, der lyser gyldent ud fra ikonen. På ikonen om Jesu fødsel er det, som om det gyldne er samlet i en trekant, som har sin spids i stjernen, og som så derfra stråler ud eller ned i den mørke grotte. Ordet var i begyndelsen - det var den magt, som skabte alt, men det er også en person - den person som nu lader sig føde og bringer lyset ind i mørkets verden.
Bibelhenvisninger: Joh. 1,1-5: Joh. 1,9; Es. 9,1

Stjernen
Bibelhenvisninger: 4. Mos. 24,17; Joh. 8,12

Mørket
Kristus var hos Gud, var lys og var del af Gud selv før tiden begyndte, men på et bestemt tidspunkt i tiden tømte han sig selv for guddomsmagten for at bo blandt mennesker og dele selv dødens vilkår.
Kristi fødselsikon er udtryk for "kenosis" - det er græsk og betyder "udtømmelse".
Bibelhenvisninger: Fil. 2,6-11

Barnet
Jesus fødes i grotten, i mørket og dødens skygge. Han er i svøb - på engang fødselssvøb og ligklæder. Han møder døden samtidig med sin fødsel. Det uddybes ved dåben nederst til højre i billedet. Hans krybbe er på ikonerne på én gang vugge, grav - og alterbord. Hans fødsel ind i verden er hans offer.
Krybben befinder på ikonen sig præcis på det sted, hvor korsarmene mødes, hvis man tegner et kors efter det klassiske gyldne snit hen over ikonen.
Bibelhenvisninger: Luk. 2,12; Es. 9,11;

Oksen og æselet
I den folkelige forestilling om Jesu fødsel er dyrene fast inventar. Således også på ikonfremstillingen. Her med den pointe, at det er de umælende skabninger, som først hylder Frelseren.
Forløsningen er for hele den skabte verden.
Bibelhenvisninger: 1. Mos. 1,24-25; Esajas 1,2-3; Rom. 8,19-26 Salme: Barn Jesus i en krybbe lå.

Hyrderne
Hyrderne er billede på den kirke, som opstod først og nærmest på Jesus: den jødiske - mens de Hellige tre Konger er billede på hedningernes kirke.
Hyrderne var samfundets fattigste - og socialt ikke særlig ansete. De kunne ikke bruges som vidner i et retssag. Men for ikonmalerne er det vigtigste nok at de bliver billede på menneskene eller folket. Og menneskene er ringe og fattige - fordi de i sidste ende er skrøbelige, underkastet synd, sygdom og død.

De vise mænd
De hellige tre konger eller de vise mænd er symbol på, at den frelse, Kristus kommer med, ikke bare er for hans eget folk, men for hele jorden. Også de fjerne, fremmede kan finde vej til sandheden.
Folkeslag skal komme til dit lys, hed det allerede hos profeten Esajas.

Maria
Maria ligger midt i billedet. Hun ser væk fra barnet - hen på jordemødrene og døbefont. Der er et vemodigt drag over Maria. Hun ser den skæbne, som venter den nyfødte - og den smerte han vil volde hende.
(På andre fremstillinger ser hun (sorgfuldt?) på Josef, på atter andre ser hun på barnet.)

På græsk har Maria tilnavnet Theotokos = den, der føder Gud.

Jordemødrene
Jordemødrene forekommer ikke Ny Testamentes fortælling om Jesu fødsel. Men i traditionen kommer de tidligt til. Deres tilstedeværelse understreger at Jesus er sandt menneske. Det fad, de vasker den nyfødte i, uddyber det yderligere. Det er tydeligt en døbefont. Dåben er neddykning. At frelseren bliver døbt - som han blev af Johannes i Jordanfloden - betyder at Gud selv går med mennesket ind i døden og overvinder den.

Døbefonten
Dåben handler en del om død. Oprindeligt blev den, der skulle døbes, dukket helt ned under vandet, og så trukket op igen. Den fuldstændige neddykning var et symbol på drukning.
Tilintetgørelse findes. Det kunne være det sidste, der var at sige om mit liv: En dag findes jeg ikke mere. En dag er jeg kun et navn, senere et glemt navn, altså navnløs.
Men dåben fortæller, at der er en magt, som ikke glemmer. En magt, som går med den, der dør, og som overvinder døden. Jesus døde som ethvert menneske, - blev begravet, men opstod af døde. Magten som ikke glemmer, Guds magt, er stærkere end døden. Det betyder, at vi altid har navn og sted hos Gud. Gud trækker os op af glemsel og død..

Josef
Josef er på mange fødselsikoner symbol på tvivlen. Den tvivl, som handler om selve inkarnationen, det vil sige troen på at Gud kan blive menneske og på at netop dette barn, tømrerfamiliens søn, er Frelseren selv, Guds Søn. Den som vækker tvivlen er en hyrdeklædt person. Er det mon djævelen selv?

Fristeren
Hyrden, som taler med Josef, antager de fleste skal forstås som djævelen. Det græske ord "diabolos" betyder bagtaleren, d.v.s den, som benægter Guds handlemuligheder og godhed.
Her optræder han som den falske hyrde, som Jesus senere sætter sig selv som modsætning til: Jeg er den sande hyrde" (Joh. 10)

Baggrundsstof:
God litteratur til forståelse af såvel denne som af ikonerne i det hele taget: Monica Papapzu: Diamantbroen. Om den ortodoxe kirkes Univers. (1995).

Kristi opstandelsen. Billeder: Nedfarten til Dødsriget - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Iagttagelse, fortælling om bibelsk baggrund, samtale. Synge "I kvæld blev der banket..

På www: At åbne en verden. Skovgaard; At åbne en verden. Ikon - interaktivt tolket ; ; ; ;

Mål: Vise et stærkt billede, der sætter gang i tanker om, hvor konkret vi skal tænke om dødens overvindels

Hvordan:
Billedet vises. Man fortæller om den bibelske baggrund. Billedet viser sig at have stærkt appel til de fleste, trods dets stærkt mytologiske vinkel. Man kan eventuelt sammenligne med den mere "tamme" ortodokse ikon. (Se link www)

| 1 Pet. 3, 19- Teksten 

Luther - han forandrede verden for altid - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Eric Till instruktion. Meget omfattende materiale til undervisning.

På www: Luther - uv.mat - Det Danske Filminstitut; ; ; ; ;

Mål: (Især) give historisk fornemmelse, men der er også umiddelbar eksistentiel appel i filmen

Krydshenvisninger: Helte-historier (Hagiografi); Jordens Salt; Luther, Martin; ; ; ;

Luther, Martin - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Overvejelser over hvordan Luther inddrages i undervisningen.
Link til tekstsamlinger (dansk) på nettet. (Meget omfattende) - mange af de helt centrale tekster. Link til tysk Lutherside (også engelsk tekst) - meget oversigtlig.

På www: Martin Luther - tekster; Unik billedsamlingwww.luther.de; Jordens Salt; Wikipedia; Martin Luther og hans skrifter (Finn B Andersen);

Hvordan:
Det er rimeligt at konfirmanderne kender Luther. Og Till's film er værd at se og en måde at få vigtige ting fortalt. MEN det er dog kun fordi det er film, der kører, og de næsten pr automatik er rimeligt stille og følger rimeligt med. Dens problemstillinger er det svært for dem at opleve som eksistentielle.
I "Jordens salt" gør billederne det muligt at få fortalt - foruden det anekdotiske stof - teologiske relevante ting. Billederne af forældrene og stenen sat til minde om det sted, hvor Luther lover Sankt Anna at blive munk, hvilket er et voldsomt opgør med faderens ambitioner om at han skal være jurist, kan måske almengøres: Der kan alluderes til Jesuord som "Dersom du ikke hader din far og din mor..". Tro kan kræve brud.
Opslaget af teserne i Wittenberg kan udfoldes til forståelsen af kampen mod gerningsretfærdigheden, rigsdagen i Worms fortæller om, hvordan Luther anfægter pavens tolkningsret, og dermed rokker ved hele synet på kirke og præsteskab. Man kan fortælle om hvordan han i det fingerede fangenskab som junker Jørg oversætter bibelen - en nødvendighed, når det er det enkelte menneske og ikke paveinstitutionen, der skal tolke den.

Krydshenvisninger: Lutherrosen; Luther - han forandrede verden for altid; Jordens Salt; ; ; ;

| Luk. 14, 25-35 Teksten

Tekst:
[Forudsættes sunget!] "Vor Gud han er så fast en borg" er en salme som er skrevet af Martin Luther. (F. 1483 d. 1546). Han oplevede virkelig at se djævle. Både fra sit eget sind, og i de mennesker, som prøvede at stoppe ham, da han kæmpede for retten til at tro, uden at en kæmpe kirkeinstitution med paven i toppen og kejser- og statsmagt i ryggen, skulle bestemme hvordan - og uden at de skulle suge penge ud af folk ved hjælp af deres naive frygt for dom og helvede. Folk skulle selv kunne læse i bibelen og ikke have kirken til at sige, hvad der stod.
Djævelen indefra var hans egen frygt for dom og straf. En gang senere fortælles det at han ligefrem så djævelen. Det var da han sad og oversatte bibelen, da han var tvunget under jorden, for ikke at blive fanget og brændt som kætter. Han kastede sit blækhus efter den. Og så holdt djævelen sig væk. Det var nok fordi at det var det blæk, som blev brugt til at oversætte bibelen ;-). Men de ydre djævle var der nok af.
I 1517 havde han slået 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg - mod afladshandelen. Kirken havde lavet en smart forretning, hvor man kunne købe sine slægtninge ud af skærsilden [forklares nok] - og hvem ville ikke gerne hjælpe gamle bedste ud af den hæslige svovlild? [Eventuelt vises bare den del af "Luther - han forandrede verden for altid"]. I løbet af fire år med diskussioner og direkte forhør blev det klart at for kirken at enten skulle Luther trække alt, hvad han hade skrevet tilbage, eller også måtte han betragtes som kætter og stå til en kætters skæbne: blive brændt levende.
Rigsdagen var den højeste myndighed overhovedet i kejserriget. Kejseren ville nu have Luther på plads. Alle hans skriverier om frihed i troen truede også hele tiden til at blive til almindeligt oprør mod magthaverne. Kejseren gav Luther frit lejde, i håb om at han ville bæje sig og trække sine skrifter tilbage, men Luthers svar blev: "Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller tilrådeligt at handle mod ens samvittighed. Så hjælpe mig Gud. Amen". Luthers egen hertug, Frederik den vise, som støttede Luther, arrangerede en fingeret bortførsel, så kejseren ikke fik lejlighed til at bryde sit frie lejde og arrestere Luther. I skjul under dæknavnet Junker Jørg skriver Luther videre mod pavekirken og, vigtigst, oversætter hele bibelen til sit eget sprog.
Flere hertuger, præster og teologer, og masser af almindelige borgere, bønder og arbejdere så at Luthers frihedstanker i forhold til kirken var rigtige. Efterhånden løsgjorde kirken i Nordtyskland

Baggrundsstof:
Se også Merete Boyes side: Reformation

Lutherrosen - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Lutherrosen. Billed og Luthers egen fortolkende tekst.

Krydshenvisninger: Luther, Martin; ;; ; ; ;

Tekst:
Martin Luthers bomærke. Han giver det selv følgende tolkning: "Den er symbol på min tro. Det første er et sort kors midt i et rødt hjerte, for at minde mig selv om troen på den korsfæstede frelser. For den retfærdige skal leve af sin tro, troen på den korsfæstede. Men hjertet skal stå midt i en hvid rose for at tilkendegive, at troen giver glæde, trøst og fred, hvorfor rosen skal være hvid og ikke rød. Thi den hvide farve er englenes og åndernes farve. Rosen står i et himmelblåt felt, fordi den glæde er begyndelsen til den kommende himmelske glæde. Og i det blå felt er en gylden ring som tegn på at denne salighed i Himlen varer evigt og langt overgår al anden glæde" Fra 1516 var denne rose, som var hentet ud af familievåbnet, motivet på Luthers signetring.

Luthers Nøgle - rollespil for konfirmander - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Et omfattende rollespil "omdrejningspunktet "at finde frem til Martin Luthers nøgle/ forståelse af bibelcitatet: "Hvad du binder på jorden, skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i Himlene" - her en præsentation af afviklingen i Randers Søndre provsti.

På www: Luthers Nøgler; ; ; ; ;

Mål: Gennem mere oplevelsespræget undervisning at give konfirmanderne forståelse for Luthers forståelse af forholdet mellem synd og tilgivelse

Krydshenvisninger: Luther, Martin; Rollespil for konfirmander; ; ; ; ;

| Mt. 16, 19- Teksten 

Tekst:
Randers Søndre Provsti afviklede i slutningen af september for anden gang "Luthers Nøgler" - et rollespil om reformationen.
Spillet involverede 650 konfirmander og 120 voksne hjælpere. Heraf de fleste udklædte med specielle roller som f.eks riddere, bønder, munke, præster, bisper osv.
Det er oprindeligt udviklet i 2007 som et samarbejde mellem Haderslev Domprovsti og to spiludviklere og pædagoger Hans Henrik Engberg & Kristian Dreinø. Det er siden blevet spillet flere gange landet over bl.a i Vadum og Esbjerg.
Det er ret beset et stjerneløb, hvor konfirmanderne i små grupper bevæger sig rundt i et område for at løse en række opgaver.
Vi brugte det gamle Fussingø Slot og skoven her omkring - det er helt fantastiske rammer.
Det har været en meget spændende oplevelse. Randers Søndre Provsti har gennemgået nogle strukturelle forandringer. Der er kommet nye pastorater til medens andre er blevet "flyttet" til et nyt provsti. Det har været en form for teambuilding, en øvelse i samarbejde - og samtidig har det involveret en lang række ansatte, menighedsrådsmedlemmer, forældre og andre frivillige. En gruppe damer sad således sidste sommer i Langå og syede 300 pilgrimsdragter til konfirmanderne (Lavet af tæpper købt billigt i Ikea)
Vi har i provstiet valgt at arbejde med en styregruppe bestående af 6 præster, som igennem flere måneder forud for spillets afvikling planlagde i samråd med de to spiludviklere og siden uddelegerede opgaver. Spiludviklerne deltager i spillet og hjælper med forberedelser - naturligvis mod et honorar.
Vi har haft det Randers Kulturhistoriske Museum ind over forløbet for at få lokalkolorit og har teologisk fået gennemført forskellige ændringer af spilforløbet.
Det er et spil, som kræver megen planlægning, logistik, dragter m.m - men det har bestemt været besværet værd.
Søren Dam Kjeldsen - Ø.Bjerregrav-Ålum
Medlem af styregruppen og katolsk våbensmed under spillet

Mariæ Bebudelse - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Tolkning af bebudelsesbilledet på Matthias Grünewalds Isenheimer alter.
Fremragende gengivelse på nettet.

På www: Grünewald: Mariæ Bebudelse.; Interaktiv tolkning, Grünewald: Mariæ Bebudelse ; ; ; ;

Mål: Give en fornemmelse af billed- og tolkningsdybde. Overbyde de rationalistiske (og helt forståelige) forbehold overfor "jomfru"fødsel - ikke med ørkesløse argumenter for og imod, men ved at fortælle den meget store historie, som "undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria" betyder.

Det kan være oplagt at bruge elementet her i voksenundervisning

Hvordan:
Gå via linket ovenfor på nettet. Det er klogt at selv at gå tolkningerne grundigt igennem på forhånd. I undervisningen projiceres billedet op, og man spørger konfirmanderne om, hvad de ser i de enkelte rum, og om de kan ane betydninger - og så fortæller man og diskuterer eventuelt.
Se nedest på forsiden af den interaktive side link til fortløbende tolkende tekst. Tolkningerne har baggrund i Erik A. Nielsens billedlæsning i Solens Fødsel, s. 81. Anis 1998.


Månedens billede - Beskyt mig mod det jeg ønsker - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Fastetidsbillede. En Jenny Holzer-installation x-klip til bøn fra "Himlen i mine fodsåler".

På www: Om Jenny Holzer (Wikipedia); Billedet findes her Billedtolkning i "At åbne en Verden"; ; ; ;

Hvordan:
Den amerikanse installationskunstner her lavet dette "Protect Me From What I Want" - flere steder. Her selvfølgelig en protest mod et tøjleløst forbrugersamfund - her dikotomisk fremstillet: en hektisk, pulserende storbygade og så den kolde, forretningsbygning, med stramme linier, "uforstyrret af gadens larm" - den eneste kirke, vores samfund har?
Fastetiden kan meget vel bruges til at arbejde med spørgsmålet om der er noget vi skal give afkald på. Om man så skal inddrage ting som Cecil Bødkers "Det daglige brød" ved jeg knap om jeg skal anbefale. Men krydshenvisningen ligger der fra den gang digtet indgik i adskillige konfirmandmaterialer! Måske der sammenlignes med en bøn fra "Himlen i mine fodsåler": 'Herre/ jeg springer alle åndrighederne over/ og hele den vamle tone/ Giv mig hvad jeg har brug for/ nu/ eller jeg bliver skidesur.' Formentlig skal den læses som sarkastisk - mere vendt som budskab mod bedende som sådan end som egentligt henvendt til Gud.

Krydshenvisninger: Fadervor. 4: giv os i dag vort daglige brød; ; ; ; ; ;

Månedens billede - D&D drage (September 2013) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Billede af brynjeklædt mand der kæmper med vældig drage

På www: Drage og ridder - D&D - selve billedet; Skovgaard: Kristus i Dødsriget ; ; ; ;

Mål: Diskutere fascinationskraften - og sagen bag, kampen mod det onde

Hvordan:
Der er uden tvivl en kønsbetinget skævhed i forhold til fascinationen af et sådant D&D billede. Men den må man nok tage med. (Senere tager vi et Marta/Maria billede på programmet, I promise!). Der er utallig billeder af den typeat vælge imellem. Man kan diskutere om det fascinerende er tanken om, at nok er det onde stærkt og uhyggeligt, men det er dog muligt at kæmpe og vinde. En helt kan gøre det, måske man kan selv en gang i mellem være en sådan helt. Man kan diskutere hvad det onde så er, da dragen jo dog blot er et mytisk symbol. Hvordan overvindes det onde - af os?
Og forsvinder det onde? Der er Sct. Olavbilledet - en anden dragebetvinger - meget talende. Den nedlagte drage har ridder Olavs egne ansigtstræk. Det er igen parallelt med at urdragen, slangen i paradisets have på mange fremstillinger bærer menneskets (som regel Evas) ansigtstræk.
Det ultimative dragebetvinger billede er Joakim Skovgaards Kristi nedfart i Dødsriget. Se her

Krydshenvisninger: Kristi opstandelsen. Billeder: Nedfarten til Dødsriget; ; ; ; ; ;

Månedens billede - Fristelsen i ørkenen - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Iagttagelse af og samtale om ét eller to billeder af Jesu fristelse i ørkenen. Se linkene til nettet for at se henholdsvis den skotske historiemaler William Hole's (1920) fremstilling og Duccio's (1255-1319)

På www: Duccio's Fristelsen i ørkenen (œ; William Hole: Fristelsen i ørkenen (billedet) Duccio (Wikipedia - dansk); ; ; ;

Hvordan:
Billederne kan være indgang til at samtale om hvad det onde er - og dermed også - alt efter hvilket billede, man ser på - rejse spørgsmålet om hvad fristelse er. Begge billederne er fascinerende. Hole's måske mest - fordi det appellerer til en psykologisk forståelse, som er nem for os at gå til. Det onde, djævelen, en noget skyggeagtigt, underbevidst, det befinder sig nedenfor den dagklare tindebevidsthed - nemt at leve sig ind i for os børn af Freud. Fristelsen er at lade os drage med - og vi identificerer os stort set en til en med Jesus. Duccio's er fascinerende på en anden måde. Ikke så meget via identifikationen i første omgang. Den umiddelbare fascination for os i dag ligner måske den, vi kan have af den nøjagtige modelby. Men i anden række er det mytologiske sceneri - de egentlige er aktører er i overstørrelse. Duccio lægger vægt på at kampen mellem Gud og Djævel ikke så meget er en psykologisk, men en kosmisk foregang - der er tale om en kamp mellem egentlige åndelige magter - hvis udfald er afgørende for, nå, ja, modelbyen - menneskenes verden.

Månedens billede - Fødselsikonen November-december 2013 - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Iagttagelse og samtale om fødselsikonen. Jeg er tæt på at synes at deter et teologisk must bare én gang at arbejde med ikoner og deres billedsprog. Så se krydshenvisningerne her (eller scroll op/ned) for at se relevante elementer. Selve Fødselsikon-elementet er selvfølgelig det vigtigste - om man kan bruge den interaktive form i at Åbne en Verden, vil sikkert være forskelligt.

Mål:


Krydshenvisninger: Kristi fødsel - ikon; Ikoner; ; ; ; ;

Månedens billede - Pilgrim i landskab - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Billede af Karl Friedrich Schinkel: Landschaft mit Pilger.

Mål: Udfra pilgrimstanken at reflektere over vores mål

Hvordan:
Kan blive snak om bare det at have et mål. Hvad er pilgrimsrejsen - den er jo kommet på mode igen? Kan det være rimeligt at se på hele livet som en (pilgrims)rejse? Er det uartigt - rent reformatorisk-luthersk? - fx. det modsatte af at være "jorden tro", eller leve i kald og stand? Kunne det være sundere at forestille sig at være i bevægelse mod et religiøst mål, end blot at studere rejsekatalogernes eksotiske strande?
Man kan have Blicher's digt Trækfuglen i tankerne "Sig nærmer tiden, da jeg må væk", Ingemanns "Dejlig er jorden" - men også Grundtvigs "Den signede Dag": "Så(ledes) rejse vi til vort fædreland".

Krydshenvisninger: Pilgrimstanken; ; ; ; ; ;

Månedens billede - Treeninghedssymboler - Oktober 2013 - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Billede af symbol for treenigheden. (Slutbilledet af en symbolserie, som bevæger sig fra Yin og Yang over firmalogo til det afbillede symbol). Findes på nettet. Muligvis især et voksenundervisningselement!

På www: Treenigheds-symboler; Devo-teams Charter ; ; ; ;

Mål: Lege med symbolværdien i forskellige symboler som oplæg til samtale

Hvordan:
Måske er dette især et element til voksenundervisning. Men måske lykkes hovedpointen, at forståelsen af treenigheden billedligt set kan tage udgangspunkt i Yin og Yang, bedst ved lidt tavleakrobatik (altså ikke brug af den interaktive version her) også med nogle konfirmandhold. Yin og yang kan de fleste tegne - med lidt øvelse kan man også få tre-flade-symbolet til at vokse frem på tavlen. (Tegn cirklen, sæt centrum, del omkredsen i tre, tegn halvcirkel fra centrum til omkreds de tre steder, så er den enkelte flade let at afslutte i en smuk bue).
Så er der mulighed for en snak. Man skal selvfølgelig huske at der er en forskel i at Yin-Yang er et tilværelsessymbol, mens treenighedssymbolet er symbol for Gud, en forskel der jo lader træde tydeligt frem at den ene religion har en Gud, den anden ikke. Men hver af Guds sider har foruden relation til hinanden også relation til verden, tilværelsen, os.

Krydshenvisninger: Treenigheden; ; ; ; ; ;

Månedens person: B. S. Ingemann - Marts 2014 - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Følg krydshenvisning til Ingemann

Krydshenvisninger: Ingemann, Bernhard Severin; ; ; ; ; ;

Månedens person: Martin Luther (Oktober 2013) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Der er, som det vil være mange bekendt, gammel tradition for Allehelgen at fejre reformationen, og dermed Luther som enten antihelgen eller, uden tvivl stærkt mod Luther selv, som eneste egentlige helgen. Men Mortens dag, hans navne- og fødselsdag, kan også være afsæt for fortællingen. Følg krydshenvisningen til "Martin Luther" nedenfor for at se flere overvejelser om undervisningen og fortælling. "Jordens salt" har grundlag for en billedfortælling med de store skridt.

Krydshenvisninger: Luther, Martin; ; ; ; ; ;

Månedens person: N.F.S. Grundtvig (September 2013) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Se krydshenvisningerne for mere - eller scroll ned. Ideen er i høj grad at lade Grundtvigs livssituation i 1844 omkring tilblivelsen af "Nu falmer skoven trindt om land" danne udgangspunkt for fortælling om Grundtvig.

På www: Baggrundsbillede fra geograph.org.uk [Bob Jones]; Grundtvig i "Jordens salt" ; ; ; ;

Krydshenvisninger: Grundtvig 1844; Grundtvig, N.F.S.; Grundtvig omkring 1810; ; ; ;

Månedens person: Sankt Nikolaj (Julemandens historie) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Fortælleskitse til julemandens historie. Gå via www-link til "jordens salt" for at se en række "stills" især med billeder, man kan fortælle udfra. Lidt kultur-historie formidler fortællingen også: Det er muligt atlæse/se et afsnit af både"Den store Bastian" og "Peters jul".

På www: Jordens Salt.. - historien med billeder; ; ; ; ;

Mål: Måske give fornemmelse af hvordan forestillingen om Gud kan ændre sig (og eventuelt være "fejludvikling" ved at se hvordan halvmytisk figur som julemanden ændre karakter og betydning.

Krydshenvisninger: Julemandens historie; Jordens Salt; ; ; ; ;

Navn og identitet - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Samtale om betydningen af hver elevs navn, samt den eventuelle historie som ligger bag at han/hun fik netop dette navn.


På Babynamer.com findes enkelte navnes betydning (engelsk-amerikansk, men meget all-round))
Fortegnelser over navnedage findes ligeledes på nettet, se fx nedenfor.

På www: Babynamer - navnes betydning; ; ; ; ;

Mål: få eleverne til at overveje eller opleve sammenhængen mellem navn og identitet.

Hvordan:
Kan bruges både helt til indledning - eller i forbindelse med tema: Identitet. Eleverne spørges en for en om de kender dels historien bag det, at de har netop deres navn, dels om de ved hvad navnets betydning er. Navnenes betydning har man udforsket på forhånd. Nu-dansk ordbog, Gads bibelleksikon er gode at ved hånden til yderligere opslag. Undersøgelsen giver også en opdagelse af kulturel identitet: man erfarer hvor mange navne, der har hebraisk (bibelsk) rod - ser den overvejende betydning af de nordiske (de er ofte krigeriske, hvilket de dog ikke er ene om). Husk at tage højde for at en del ikke lever med de oprindelige navngivende forældre - hvilket ikke svækker interessen, men stiller krav til åbenhed i formuleringen af opgaven, når det gælder efterforskningen af tilblivelsen af deres eget navn. Som regel kender de færreste betydning eller individuelle historie bag - men spørgsmålet optager dem under alle omstændigheder. Hele forløbet forbindes let med "Livets Cirkler"; og der er mange lejligheder til en hurtig reference til et navns betydning undervejs senere i undervisningen.
Kaldelsen af disciplene hos Johannes kan bringe forholdet mellem navn og identitet til overvejelse.

Krydshenvisninger: Kaldelsen af de første disciple - hos Johannes; ; ; ; ; ;

Tekst:
En række navnes betydning Alma
af latin Almus = huld, mild
Anna, Anne
se Hanne
Bente
af Benedictus = mild
Camilla
af latin: Camillus = fribåren dreng (dreng der hjalp til ved visse ofringer)
Casper
af farsi: Skat-mester
Claus se Nikolaj
Daniel
Min dommer er Gud

Dorte (Dorothea)
af Dorothea, græsk; Guds gave.
Elisabeth
Hebr: Gud har svoret
Elsebet se Elisabeth
Frederik
fred og "reiks" (gotisk) hersker
Hanne, Hannah, Anna, Anne
den benådede, den yndige
Jakob
af Ja'akob el = Måtte Gud beskytte GDB (Nb: Nu-Dansk skriver ukendt betydning)
Jesper
Middelal,dansk, fra Tysk Iaspar (= Kasper), opr. persisk, én af de hellige tre konger
Jonas
Hebarisk: Due (evt også af Jon= Johannes)
Kaare
olddansk: krøllet= den krølhårede
Katrine
af Katarina, græsk-katolsk helgenindenavn; af græsk katharos, ren.
Klaus se Nikolaj

Lis (Lisa, Lisbeth) se Elisabeth

Malene
af Magdalene, Maria Magdalene - fra byen Magdala, forment på vestsiden af Genesaret-søen; Mt. 27,56; Mt. 28,1ff; Joh. 20,1ff; Luk. 8,2;
Mathilde
Maht Hild - stor i kamp.
Nikolaj (Niels - Claus)
Græsk: Nike (sejr) Laos (folk)
Markus
Guden Mars hengiven (latin)
Paul (Poul, Pauli, Paulus)
Familienavn, latin: Den lille
Pernille
af Pertronilla (lat) - helgenindenavn, af Petrus, klippe
Signe
oldnordisk: ny sejr
Thomas
Græsk af aramæisk Thoma = tvilling: tvilling

Baggrundsstof:
På nettet findes en hjemmeside om navnes betydning: WWW Enkelte navnes betydning (især engelsk-amerikansk)

Nyt! Hvad skal jeg sige (Nyhedsbrev) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Nyhedsbrevet til hele systemet. "Hvad skal jeg sige?"

Mål: Pege på indfaldsveje "netop nu" ind i systemet til inspiration for brugeren.

Tekst:
"Nyt - Hvad skal jeg sige?" er en af de vigtigste dele af hele nærværende undervisningsmateriale. Her får du løbende nogle pointere ind i materialet. De er en række ideer og inspirationer til den aktuelle konfirmandundervisning. Hver gang et lille udvalg af de over 600 undervisningselementer, der findes i hele materialet.
Der er ofte også nogle teologiske/pædagogiske overvejelser - også til inspiration (eller modsigelse!).
Nyhedsbrevet prøver også at holde brugeren a jour med materiale andre steder samt forskellige udgivelser.
Oversigten i nyhedsbrevet består af en overskrift, kort indholdsbeskrivelse og så link til selve elementet. Klik og læs mere. Elementerne er, som det vil være den trænede bruger bekendt, hele forløb, billed(analyser), færdige arbejdsark mm - eller bare en idé til snakken om sagen.
En vigtig brugerregel:Husk, at det måske er naboelementet, du netop skal bruge. Så scroller man bare op og ned, klikker eventuelt på [top] for at gå til indholdsoversigten på den aktuelle temagruppe.

Omkring Hans Christensen Sthens 44 års fødselsdag 1588 - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Fortælling om baggrunden for salmen Du Herre Krist.

Et link til en dommedagsprofeti år 2011.

På www: Wikipedia: Dommedag 2012; ; ; ; ;

Mål: At give en biografisk, konkret indfaldsvinkel (eventuel også aktuel) til de eskatologiske tekster ved kirkeårets slutning / 2. s. i advent.

Hvordan:
Ved kirkeårets slutning. Jeg fortæller (se tekst)om tidens særpræg, teksterne om dom og Jesu genkomst. Billedet af den mærkelige sild fanget i kattegat projiceres op (eller trykkes og deles rundt). Mere baggrundsstof.
Man kan jo også fortælle om dommedagsprofetier i dag. Den seneste (2011) har fået det udløb, at profeten selv er sat ud af spillet i den periode han afsatte til dommedag - med fornyet dato. Måske var det en anelse om hans private dommedag der fik den evangelikale forkynder til at udbasunere verdens. Sthen tog en anden konsekvens af sin overvejelser og fornemmelse af at dommedag jo også kunne være hans.
Søger man på YouTube på doomsday kan man let få det indtryk at tiden omtrent er så højspændt i dag som dengang. Det spejler dog som bekendt ikke virkeligheden.

Krydshenvisninger: Det forunderlige år 1588; ; ; ; ; ;

| Mt. 24, 36- Teksten

Tekst:
Salmen "Du Herre Krist, min frelser est" kan nok dateres til 1588, det år, hvor Sthen fyldte 44. Man (Fr. Hammerich i 1842) har af hensyn til melodi og forståelighed redigeret lidt i salmen, meningen er bevaret, men én ting er gået tabt: Tager man hver strofes begyndelsesbogstav i originalsalmen, danner de ordene HANS ANNO. Anno betyder "i året".
1588 var et forunderligt år. Europa, krigs- og epidemiplaget, svirrede af profetier om verdens undergang - eller i det mindste store rigers. Jesus havde godt nok sagt "dagen og timen kender ingen" (Mt. 24,36) - men måske kunne året beregnes, tænkte nogle sig. Profetier på vers blev spredt med flyveblade takket være den ny teknik: bogtrykkunsten. Man kan tænke sig hvordan man kunne dem udenad, som vi idag kan internationale musikgruppers refrainer udenad.
Den spanske kejser udrustede en flåde, så stor som ingen flåde før havde været - Armadaen - i tillid til at det rige, der skulle gå under var det britiske. Men det blev hans eget. En brandstorm i Den engelske kanal sendte den uovertrufne, sejlende krigsmaskine tilbunds.
Også i Danmark-Norge cirkulerede profetierne og myldrede spekulationerne. Og så havde en fisker i Kattegat fanget en sild med mærkelig tegn på begge sider. Den blev sendt til de lærde i København, som ikke kunne tolke tegnene, og videre til kongen, inden tegnene på silden skulle granskes af den egentlige ekspertise siddende på det teologiske fakultet i Rostock.
Da Frederik d. 2. så silden, sagde han at den varslede hans død. Det kom til at passe: 4/4 1588 døde han. Måske af skræk, eller af druk, det ene har vel støttet det andet. I Berlin fik en provst en hel afhandling ud af tegnene, en smuk lille bog, hvor silden pryder titelbladet.
For Hans Christensen Sthen løb spekulationerne så mærkeligt sammen med hans egne personlige. Var 1588 hans (HANS) skæbneår? Han var født i 44, fyldte 44, 44 var hans tal og 88 jo det dobbelte, - skulle hans liv slutte her, måske sammen med verdens? Sådan gik tankerne i en tid, hvor pest, hekseforfølgelser, død var daglidag. Mens han var præst i Helsingør havde torturforhør og heksebrænding været i fuldt flor.
Måske stod han og hele verden for dommen: Herrens dag. Herrens år. Hans dom i året 1588, Hans Anno. Han legede med bogstaverne - det kunne jo også betyde: Hans (ham selv) i året (skæbneåret). Han skrev bogstaverne i en række "HANS ANNO" over hinanden. Udfor hvert bogstav formede sig en strofe og de voksede sammen til en salme.
Den ånder af en fred og ro, som er i største kontrast til de hektiske dommedagsvisioner. Kristus er min frelser. Hvert eneste år er hans, mit sidste såvel som en dag verdens sidste.

Profeter - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: læsning af bibelske og moderne "profettekster". Se tekst.
- samtale om hvad det er at være profet -

På www: Esajas salves; Duccio: Malakias ; ; ; ;

Mål: At give eleverne en fornemmelse for at profeti og profeter dels ikke kun er (bibelsk) fortid dels ikke (kun) hører hjemme i fantasy-genren, tegneserier o.l.

Hvordan:
kombineres eventuelt med Konger og profeter" samt med Det sker at et menneske hæver. Kan enten falde i sammenhæng med En linie i bibelens historie, eller med Hvad påvirker os 2
Hvordan en profet pludselig kaldes og fremtræder "ad hoc" er fortællingen om Nordrigets felttog ind i Sydriget (under kong Akaz) og profeten Odeds indgriben et fantastisk eksempel på. Han er i en vis forstand en barmhjertig samaritaner! (Se henvisningen til Krønikernes bog). 

Krydshenvisninger: Konger og profeter; Det sker, at et menneske hæver; En linie i bibelens historie - oversigt; Jonas og hvalen; Hvad påvirker os? 2; ;

| Jer. 4, 23-f Teksten | Es. 53, 2-f Teksten | Luk. 4, 18-19 Teksten | 2 Kr. 28, 9-f Teksten

Tekst:
Tekst A:
Den tid, det tager jordens befolkning at fordobles bliver kortere og kortere - om 35 år vil der være dobbelt så mange som der er nu, dvs. 12 milliarder mennesker. Allerede nu kan den samlede fødevareproduktion ikke følge med befolkningstilvæksten. Og vi i den rige verden er ikke villige til at afgive noget af vort overforbrug. Det betyder at antallet af sultende og fejlernærede mennesker stiger hele tiden. Nogle mener at der dør mellem 10 og 20 millioner mennesker om året af sult...
(Moderne tekst)
Tekst B:
Jeg så på jorden, og se den var øde og tom, på himlen dens lys var borte.. der var mennesketomt og alle himlens fugle var fløjet; frugthaven var ørken, alle dens byer lagt øde for Herren, for hans glødende vrede... Derfor sørger jorden og himlen deroppe er sort;.. For larmen af soldaterne flygter al landet.. hver by er forladt
(Jeremias 4,25)
Tekst C:
Vi driver støt mod ragnarok.. Verdens kernevåbenarsenalers består at titusinder af enheder. Deres totale eksplosionskraft svarer til mere end 1 million Hiroshimabomber. De fleste af dem er rettet mod den nordlige halvkugle.. Hvis bare en betydelig del af dem bliver brugt vil følgerne være uoverskuelige..
(Moderne tekst)

Tekst E:
..Han havde ingen skikkelse, ingen skønhed, vi så ham, men syntes ikke om, hvad vi så. Foragtet og forladt af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, en man skjuler sit ansigt for, han var foragtet, og vi regnede ham ikke for noget. Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar. Vi regnede ham for en, der var ramt, slået plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore synder og knust for vore overtrædelser..
(Es. 53,5-f)
Tekst D:
"Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig til at bringe godt budskab til fattige, til at udråbe frigivelse for fanger og nyt syn for blinde, til at sætte undertrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren"
Lukas 4

Spørgsmål:

1) Hvilke af disse profetier/profettekster står ikke i bibelen?

..............(skriv bogstaver)

2) Hvilke handler om truende undergang?

.........................

3) Hvilke profetier handler om frelse fra undergang og nød?

..........................

4) Hvilke profetier synes du kunne sige noget om Jesus?

..........................


5) Er nogle af profetierne gået i opfyldelse? (samtale)

Påskesymboler - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: To læseark med påskesymboler og tekster - samt et opgaveark.

Hvordan:
Arkene findes samlet HER.

Krydshenvisninger: Dødens overvindelse; ; ; ; ; ;

Religionspædagogiske Noter (til kirkeårets tekster) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Relaterer til Teksten denne uges henvisninger. Under udbygning.

Sct. Laurentius - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Fortællingen om Sct. Laurentius.

På www: Lidt udførligere fortælling (Anna Rom); ; ; ; ;

Mål: Sætte fokus på kristendommens forhold til rigdom/fattigdom

Hvordan:
Sct. Laurentius findes på planchen "Jordens Salt" - og man kan fortælle om ham i den sammenhæng. Han kan indgå i en tematisk sammenhæng om kristendommens forhold til rigdom/fattigdom. Legenden om ham kan sættes sammen med lignelsen om den utro godsforvalter.

Krydshenvisninger: Rigdom - ejendom; Jordens Salt; Helte-historier (Hagiografi); ; ; ;

| Luk. 16, 1-9 Teksten

Tekst:
Laurentius var skatmester og en af syv diakoner i Rom. En legende fortæller at han, efter at pave Sixtus II blev henrettet, fordelte kirkens skatter til de fattige. Dette var da imod kejser Valerian 1.s befaling. Derfor blev Laurentius henrettet som martyr ved at blive grillet på en rist. I kunsten afbildes han ofte med en stegerist (dødsmåden) eller en pengepung (det som fremprovokerede henrettelsen). Siden 354 har han været fejret den 10. august. Han er de fattiges, forbrændtes, og brandvæsenets helgen (Kilde: Wikipedia)

Sct. Michaels dag (29. september) - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Sammenkædende fortælling ved morgensangen i slutningen af september. Fortælling om ærkeenglen Michael.
Flot Feature-ark kan anvendes som grundlag for samtale. Hænger fint sammen med månedens billede 2013! Relevante salmer: DDS 747 og DDS 634, evt. DDS 759 v.6.

På www: Castel Sant'Angelo, Rom (Wikimedia); Dürers kaosbekæmpende Michael Sjælevejeren. Kalkmaleri, Ballerup.; ; ; ;

Hvordan:
[Hent arket.]
98: Jeg tog ved morgenandagten i kirken anledning af at Mikkelsdag falder på det tidspunkt i konfirmandundervisningen, hvor jeg af tematiske grunde ofte er nået til spørgsmålet om godt og ondt. Man kan fortælle om fejringen af Ærkeenglen Michael i katolske lande - især tidligere. Sct. Michael er en lysengel (derfor Lyset engel går med glans (DDS 747), som fordriver det onde (dragen/slangen) og har i øvrigt en parallel i Sct. Georg /Sct. Jørgen og dragen. Michael er forsynet med et sværd og/eller en vægt. Med vægten vejer han sjælene - på kalkmalerier undertiden meget velvilligt: Han snyder ved at lægge fingeren på vægtskålen til den gode side. Nogle steder er Michael først og fremmest helbrederen. Du ved det nok mit hjerte (DDS 634) synges - og der fortælles lidt om Kaj Munk. Eventuelt synges også det sidste vers af Nu hviler mark og enge (DDS 759) som kan referere til Sct. Michaelssymbolikken.
Eller Gud skal alting mage (DDS 34), ligeledes det sidste vers, kan bruges.

Krydshenvisninger: Lysets engel går med glans; Du ved det nok mit hjerte; Nu hviler mark og enge;Gud skal alting mage; Engle; Månedens billede - D&D drage (September 2013);

| Åb. 12, 7-ff Teksten | Åb. 8, 2-5 Teksten | Dan. 10, 13- Teksten

Tekst:
Navnet betyder: "Hvem er som Gud"
Michael var lederen for de engle, der var trofaste mod Gud i kampen med Satan og alle de faldne engle. Han er en af de syv engle som står for Guds trone (Tob 12,15; Åb 8,2-5). I Danielsbogen kaldes han den fornemmeste af fyrsterne (10,13) og den store fyrste (12,1). Ifølge Judas brev (v. 9) kæmpede han med Satan om Moses lig! I Johannes Åbenbaring (12,7ff) fortællers det hvordan Michael med sine hærskarer af engle går i krig mod den røde drage med syv hoveder, det er Satan, og hans engle. Dragen kan ikke klare sig og styrtes ud af himlen. Derfor ser man på billeder meget tit Michael kæmpe med en drage - ligesom sankt Georg (eller sankt Jørgen).
Man fortæller at Michael har fire hovedopgaver: For det første at kæmpe mod Satan, det onde selv. Det andet er at redde de troende sjæle, især i dødstimen. Det tredje at være forkæmper for Guds folk. Først jøderne i Gammel Testamente, derefter de kristne - han bliver derfor skytshelgen for kirken. Den fjerde opgave er at bringe sjælene væk fra jorden og bringe dem for dommen.
Michael har en vældig styrke. I et skrift, der hedder "Abrahams Testamente" fra ca 100 e.kr., er han endda i stand til at hente og redde sjæle op fra Helvede. Han menneskenes kærlige forkæmper. På gamle danske kalkmalerier kan man se Ærkeenglen Michael snyder med vægten, når den enkelte sjæl vejes foran den himmelske dommer - han tynger vægten med de gode gerninger ned - enten med en lille diskret englefinger eller en solid, vægtig hånd - eller han kæmper mod de djævle, der prøver at tynge skålen med de dårlige gerninger ned!
Mange har set Michael i store og voldsomme syner. I 590 blev Gregor d. 1. valgt til pave. Byen Rom havde været plaget af en frygtelig pest, og Gregor havde ledet et stort optog af byens borgere, der angrede og gjorde bod for alt det onde, de og byen havde gjort. Da så Gregor i et syn ærkeenglen Michael over den tidligere kejser Hadrians mausoleum. Englen stak sit blodige sværd i skeden. Og pesten slap straks sit tag i byen. Gregor bestemte at mausolæet skulle hedde Engelsborg (Castel Sant'Angelo) - og den dag i dag ser vi Sankt Michael i form af en kæmpestatue over borgen.
Michael er skytsengel for de syge, kurerer, kolonialhandlere, ansatte på supermarkeder, apotekere, bakere, bankansatte (1958), drejere, glaspustere, malere, radiomekanikere, radiologer.

Baggrundsstof:
På det fremragende site (Danske kalkmalerier) finder man 75 billeder af Sct. Michael ved opslag i billeddatabasen - mest som den ærkeengel, der drev Adam og Eva ud af paradisets have eller som "sjæle-vejeren", men også som drage-dræber.

Sct. Olav og dragen - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Billeder af Sankt Olav og dragen. Dragen har Sankt Olavs ansigttræk - det onde er nok af mytologisk karakter, men er dog en del af menneskets verden, eller: ingen er syndfri, heller ikke den stærkeste helt, og det største onde er det onde i en selv.

På www: Tornby Kirke, Ålborg Stift: Sct Olav; ;; ; ;

Mål: Diskussion om det onde

Symbol og tegn - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Sammenligning mellem kirkelige symboler (med udgangspunkt i kirkerummet) og andre. Forskellen til billedet, illustrationen, og symbolhandlingen.

Generel fortegnelse, alfabetisk med enkel skitse af hvert symbol, historie, bibelhenvisninger i "Symbols in Christian Art and Architecture".

På www: Christian Symbols - æstetisk smuk hjemmeside!; ; ; ; ;

Mål: åbne for at der findes andet end forståelse ved hjælp af argumentation og facts

Hvordan:
I kirkerummet drøftes symbolerne. Det, man ser umiddelbart, udvides med fortællinger bag.
For nogle er de kropslige symboler nemmere at forholde sig til: hilsen, knæfald - måske også foldede hænder?
Symbolhandlingen kan inddrages (hilsen - hvorfor højre hånd?, indianerhilsen, hvorfor fremvendt håndflade) - nadver.
Symbolik i farver (messehagler).
I klassen kan vi tale bredere om forståelse: vi kan forstå/ formidle ved hjælp af fortælling, ordre, - og symboler, tegn og billeder. Et vejskilt kan tegnes på tavlen. Forskellen på et sådan pictogram og et symbol anskueliggøres. Tilsvarende kan et bomærke/logo for et firma skitseres og sammenlignes med et reklamebillede (med symbolske dybder).

Logo/ signatur/bomærke /"tag'en" kan eventuelt genfindes i fisken, hvis den findes i kirken, eller "Kristus er alfa og omega-korset", el. l.


Se også Hvad forstår vi ved hjælp af.
Kaj Mogensens sondringer mellem symbolkerne og symbolprægning (s. 48 i Tro, Håb og kærlighed. Undervisningsvejledning 1. 1991.) kan være nyttige for underviseren.)

Krydshenvisninger: Hvad forstår vi ved hjælp af; Evangelistsymbolerne i kirken; ; ; ; ;

Baggrundsstof:
Man skal kende fortællingen bag for at forstå symboler rigtigt. En inders forståelse af de fire evangelistsymboler er et eksempel på, hvad der kan ske, når man er kulturfremmed i forhold til symbolet. Han vendte hjem fra et besøg i England og fortalte sine venner, at englænderne tilbeder dyr, fordi han så ørne, løver og okser i gamle kirker. Han var (lige så lidt som mange kristne i øvrigt) ikke klar over, at disse dyr er symboler på evangelisterne og stammer fra et syn, profeten Ezekiel havde, hvor han så fire livsvæsener, med dyrenes træk. Dette er iøvrigt analog med den ægyptiske solgud Horus og hans fire sønner..
Et ord eller et billeder er symbolsk, når det indeholder mere, end dets selvfølgelige umiddelbare mening. Det har et videre "ubevidst" aspekt, som aldrig er præcist defineret eller fuldt forklaret. Man kan næppe håbe at kunne definere eller forklare det. Hjulet kan lede tanken hen imod forestillingen om en guddommelig sol. Når vi med vore intellektuelle begrænsninger kalder noget for "guddommeligt", har vi kun givet det et navn, som bygger på tro - ikke på faktisk erkendelse. s. 20- i: Jung, C. G. m. fl.: Mennesket og dets symboler 1991
Paul Tillich understreger, at symboler laver man ikke, som man laver færdselsskilte. De melder sig. De er en del af åbenbaringen. De er dens synlige del. Men når vi reflekterer over symboler, kan nye symboler melde sig. Og han gør opmærksom på, at i den teologiske tradition er filosofiske begreber som "væren" eller "energi" eller "kraft" ikke i mindre grad symboler end "konge", "hyrde" eller "far". (Afh. Das religi”se Symbol, Gesamlte Werke bd. V s. 196ff - cf. Lars Tjalve, Præsteforeningens Blad 2006, s. 96.

Søren Kierkegaard - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Kirkegaards historie på 3/4 side! Kendte citater. Til videre elaborering og mundtlig fortælling. Diverse links - bl. a. projektet På kanten med Kierkegaard, med en noget tvivlsom tegneserie. En indplacering i "Jordens salt".

På www: Wikipedia; Citater (S.K.Forskningscenter) "Jordens salt" - udbygget side; Søren Kierkegaards liv som tegneserie; ; ;

Mål: At konfirmanderne bliver bekendt med en kontroversielt troende - og en internationalt kendt dansker

Hvordan:
Først og fremmest må man fortælle med sin egen vinkel. Det biografiske, forholdet til Regine Olsen og faderen, må nok have en fremtrædende plads, - kirkekampen også. Det giver måske en forkert vægt i forhold til Kierkegaards tanker, men det er til at forbinde sig med. Men valget, eksistensen fremad kan også have god forståelsesbasis. Citaterne kan støtte fortællingen. Brug eventuelt siden på "Jordens Salt", som udgangspunkt for fortællingen. Da "Jordens Salt" som idé knytter sig til det at være vidne, kan man eventuelt diskutere dette at være sandhedsvidne udfra den sammenhæng. 

Krydshenvisninger: Helte-historier (Hagiografi); Jordens Salt; ; ; ; ;

Tekst:
Søren Kierkegaard
1813-1856

Søren Kierkegaard var søn af en velhavende forretningsmand og ejendomsbesidder i København. Og han var som den sidste af en søskendeflok på 7 ret forkælet.
På grund af familiens velstand kunne SK studere uden at tænke på hurtigt at skulle gøre sig færdig og han brugte det meste af sin tid på at skrive filosofiske bøger og afhandlinger - og at snakke med folk på gaden - alle slags mennesker, han mødte. Den gang var der både nogle, der beundrede ham for hans præcise og skarpe tanker - og der var nogle, der syntes at han var en lidt latterlig mand. Han var en smule pukkelrygget, gik lidt underligt.
Han blev forelsket i sin Regine, og hun i ham, og de blev forlovede - men han fik så mange ideer og tanker om, at han ikke var god nok. Han prøvede at få hende til at slå op, og da hun ikke gjorde det, gjorde han det selv. Det talte byen en del om.
Kierkegaard kæmpede med spørgsmålet om at være sig selv - eller "et selv" - og det spørgsmål skulle besvares sandt. Det er så meget, der gør én til det man er, og tænker det, man tænker - hvornår kan man sige "selv" om det?
Faderen døde 82 år gammel - Søren Kierkgaard var 35 - og det påvirkede ham stærkt. Kort forinden havde faderen betroet ham en frygtelig hemmelighed: At faderen som ung havde forbandet Gud, og som straf skulle ingen af hans børn overleve ham. Søren overlevede ham dog, og det samme gjorde hans ældre bror Peter. Men Søren levede videre med den fornemmelse, at der kunne hvile en forbandelse over slægten.
Efterhånden blev det tydeligere og tydeligere at al Kierkegaards filosofi og søgen efter sandheden udsprang af kristendommen og en meget alvorlig, engageret og lidenskabelig tro på Kristus. Man skulle efterfølge Kristus, og når man ikke kunne det og ikke gjorde det, skulle man i det mindste indrømme, at man ikke gjorde. Derfor kom han, det sidste år han levede, ud i en voldsom kamp med den danske kirke. Han så, og beskrev med bidende ironi, hvordan biskopper med deres på det tørre, med et fornemt liv blandt byens bedste og rigeste borgere og kulturpersonligheder, kunne rose hinanden som sandhedsvidner - de, som ikke havde ofret det mindste for at vidne om sandheden. Hvordan præster søgte løn og embede i stedet for at søge Gud.
Han lagde sig ud med det meste af kirken. Kampen og kritikken af kirken, blev udkæmpet og bragt i det blad, som han selv udgav, Øjeblikket. Han døde midt i striden, kun 43 år gammel.
Trods sin tidlige død nåede han et omfattende forfatterskab. Nogle af de mest kendte titler er: Enten-Eller, Om Begrebet Angst, Sygdommen til Døden, Indøvelse i Kristendoms og Kærlighedens Gerninger - og de er blevet oversat til alverdens sprog - og han har påvirket den filosofiske tænkning i hele den vestlige - og mange har både i Kina og Japan fået øjnene op for hans måde at tænke på.

Citater
Hjertets Reenhed er at ville Eet
Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det (Enten-Eller,1843)
Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.
Lykkens Dør den gaaer ikke ind ad (Enten-Eller).
Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det (Enten-Eller)
Ak, af alle Fjender er maaskee Vanen den lumskeste (Kjerlighedens Gerninger).
Den Troende ligger bestandigt paa Dybet, har 70,000 Favne Vand under sig. (Kjerlighedens Gerninger).
Meddelelses-Midlerne blive fortræffeligere, men Meddelelserne blive mere og mere forvirrende

Tak alle sjæle - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Teksten til brugssalmen "Tak alle sjæle" af Kristen Skriver Frandsen og Thala Juul Holm.

Hvordan:
Salmen er en brugssalme. Den lægger sig tæt op ad tanken bag "Jordens salt". Når redaktøren af nærværende materiale oprindelige begyndte at skrive den, så var det blandt andet motiveret af melodien (Ralph Vaughan Williams 1906), som er meget flot. Den er selvfølgelig til fri afbenyttelse.

Krydshenvisninger: Jordens Salt; ; ; ; ; ;

Tekst:
Teksten til "Tak alle sjæle"

Baggrundsstof:
Kan en salme have vidnehistorien som tema - og mennesker og ikke Gud, Kristus eller Helligånd. Der er få, der adresserer mennesker, fx dog: Var I ikke galilæere?

Titelkobber til Geistreiches Gesangbuch. Halle 1704 - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Titelkobberet med de tre indskrifter: Sl. 8,3; Åb. 15,3 og englens halleluja.

Mål: At stifte bekendtskab med en type religiøsitet, som i dens billedbrug peger på et fællesskab, som er større end det der udspiller sig i tiden.

Hvordan:
Den pietistiske livstolkning er i dette titelkobber gjort anskuelig. Det himmelske lys kan nås i bøn og lovsang og i fromhed "ses" -(jfr. "hvad skal jeg sige når jeg ser.." fra Op al den ting.."). Ved lovsangen opretholdes kosmos (Sl. 8,3) og skabelseslyset breder sig over den ganske klode. (Pietisme er langt fra blot inderlighed). Indholdet af sangen angives med Åb. 15,3: lovprisning af Guds store gerninger.
Det er nærliggende at fortælle om Brorson og udover "Op, al den ting som Gud har gjort" at inddrage Den store hvide flok vi se.

Krydshenvisninger: Den store hvide flok vi se; Brorsons vita - oversigt; ; ; ; ;

Referencer:(s:35 i :"Den store hvide folk vi se" Arndal, Steffen

| Sl. 8, 3- Teksten | Åb. 15, 3- Teksten

Tekst:
Sl. 8,3: Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.
Åb. 15,3: Og de synger Guds tjener Moses's sang og lammets sang: Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge.

Treenigheden - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Henvisninger til markante treenighedsbilleder på nettet: Dürers "Tilbedelsen af Treenigheden". Ukendt: Hyggebillede(?) af de tre, små børn(ehoveder) under og imellem dem. Rublevs ikon..

På www: Albrecht Durer. Tilbedelsen af Treenighed; Rublev's treenighedsikon på Wikipedia Treenigheden og de små børn(ehoveder) ?; Yin og Yang og treenighed på kristendoms-uv.dk; ; ;

Mål: Hurtig adgang til suplement til enten dogmatikundervisning ;-) eller undervisning om synboler

Turbolæsning af Lukasevangeliet - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Et blokundervisningsforløb, hvor opgaven for
konfirmanderne er at lære et evangelium at kende ved slet og ret læse det fra ende til anden.
Spørgsmålene skal kun i begrænset omfang give pejlingsmærker for tolkning og forståelse, men blot sikre at teksten er læst igennem med tilstrækkelig opmærksomhed til at læseren har mærket sig indholdet.
I første omgang er det en ny organisering af undervisningen i blokdage/ weekends, der har gjort denne form oplagt. Om den med rimelighed og godt resultat kan praktiseres spredt over enkelttimer er tvivlsomt.

Mål: At konfirmanden lærer et helt evangelium at kende - oldschool? - ja, men hvis man virkelig sætter turbo på opgaven, synes konfirmanderne det er ok, og det giver indlysende mening for dem, at de skal kende et evangelium.

Hvordan:
Man kan organisere læsningen forskelligt. I smågrupper, to og to - at lade elever sidde med det alene vil det kun i sjældne, individuelt bestemte tilfælde være tilrådeligt. Rækkefølgen er læsning af et eller flere kapitler - så udlevering af spørgsmål.
Oversigt - alle spørgsmål - Spør gsmål til Lukas - 17 enkeltark.
Koncept og udarbejdelse af spørgsmålene, Thala Juul Holm, Skærbæk, Tønder provsti.

Tårnet i Siloam - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Læsning af teksten - samtale

Hvordan:
Teksten læses (inklusive Pilatus' blodskændsel).
Man kan udmale det tragiske: at nogle var børn, familiefædre - Og man kan udfolde den hån der ligger i at blande de henrettedes blod med offerblod.Samtale om hvordan man åbentbart har gået og talt om ulykken. Hvorfor var det sket? Nogle har så villet forklare at Gud har tilladt eller villet en sådan ulykke, fordi det skulle være en straf. (En måde at lave teodicé på - (teodicé = retfærdiggøre Gud). Men det afviser Jesus. Ligesom han et andet sted afviser disciplenes spørgsmål vedrørende et menneske, der er født blind, om det er ham eller hans forældre, der har syndet. Her som ved eksemplerne tårnet i Siloam og Pilatus' æres- og fromhedskrænkelse af nogle henrettede jøder, så afviser Jesus at sammenkæde skyld og skæbne. Og i begge tilfælde forbinder han begivenhederne med Guds fremtidsvilje: Den blindfødte er blevet født blind for at Guds herlighed skal åbenbares over ham.
Ved tårnbegivenheden og offerblodshånen skifter fokus fra de ramte til dem, der dømmer: Dommen skal de overlade til Gud, men hvis de, der dømmer, ikke omvender sig, skal det gå dem meget værre.
Det er rimeligt at arbejde videre med spørgsmålet om Guds Almagt

Krydshenvisninger: Guds almagt; ; ; ; ; ;

| Luk. 13, 4- Teksten | Joh. 9, 3- Teksten

UFOen - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Diskussion af UFO'er overfor åbenbaring - eventuelt brugt sammen med Jesu kaldelse af de første disciple

Mål: Give eleverne et forhold til det religiøse grundbegreb "åbenbaring".

Hvordan:
Eventuelt kan man spørge om der er en elev, der vil tegne en UFO. Måske spørge, hvorfra "man" véd at en UFO ser sådan ud. Eller man skitsere den her viste, og fortælle at en konfirmand engang har løst opgaven "Tegn et billede af Gud" sådan. Eleverne kender UFO-forkortelsen (unidentified flying object). Diskutér løsningens "kvalitet" - uden at nedgøre nogen;-). Det er grundlag for at tale om at identificere sig. I kristendommen kan man sige at Gud identificerede sig ved i Jesus at blive menneske (inkarnationen). Elementet kan følge efter at eleverne selv har prøvet Tegn et billede af Gud og anvendes med fordel ind under jul og sammen med Lovet være du Jesus Krist.

Krydshenvisninger: Tegn et billede af Gud; Lovet være du Jesus Krist; Kaldelsen af de første disciple - hos Johannes; ; ; ;

Tekst:
Gud, er du et uidentificerbart, flyvende objekt? Vi oplever ofte at du er fremmed som en UFO. Vi ber dig: Giv dig tilkende. Vi bruger mange billeder - men ser vi dig? Vis os dit billede - vis det i vores liv. Sådan at din menneskelighed bliver vores.

Amen.

Vandringen på søen - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Maleri af William Hole. Tekst, genfortælling Mt. 14 - opbyggelig pointering.

På www: Det med Gud (KFUM/K FDF); Tolkning og suppl. billeder på At åbne en Verden Peter Madsen plakat - kun thumbnail; ; ; ;

Mål: - se Jesu skikkelsen som det spøgelsesagtige uvisse, som slår om i den nærværende hjælp

Referencer:(s:15 i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

| Mt. 14, 22-34 Teksten

Tekst:
Evangelisten Matthæus fortæller om, hvordan Jesus engang gik op i bjergene for at bede. Han havde sendt sine disciple i forvejen over Genezaret sø i deres båd. Det blev et voldsomt stormvejr - og det blev sent på natten. Pludselig så disciplene Jesus komme gående på bølgerne. De skreg højt af frygt: "Det er et spøgelse". "Vær frimodige, det er mig" sagde han. "Er det dig," sagde Peter, "så befal, at jeg skal komme ud til dig!" "Kom!" Peter gik ud til ham på vandet. Men da han så de oprørte bølger, blev han bange, begyndte at synke og råbte: "Herre, frels mig". Straks rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. "Du har en svag tro. Hvorfor tvivlede du?" Da de kom op i båden, lagde vinden sig og mændene i båden kastede sig ned for Jesu fødder og sagde: "Du er sandelig Guds søn".
(Fra Matthæus kapitel 14)
Et spøgelse ?
Indimellem kan man opleve det samme som Jesu første tilhængere gjorde dengang på den stormfulde sø: Det, man tror på, forsvinder for en. Når bølgerne går højt. Det bliver et spøgelse. Tro er ikke altid sikker.
Den nat oplevede disciplene og især Peter, at deres tro kunne blive svag. Men de oplevede også, at det ikke betød, at Jesus vendte sig fra dem.
Det blev til en tro, som ligger dybere end vore mange svingninger mellem tro og tvivl.
Det var derfor, de fortalte om de sære natlige begivenheder.

Baggrundsstof:
sort-hvid gengivelse i Politikens Bibelen i Kulturhistorisk Lys bd.7, s. 175. Billedet her er fra "Jesus af Nazareth. 80 billeder af William Hole". 1930.

Vi arbejder med kirkeåret Advent B - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: To færdige arbejdsark om teksterne i adventstiden, 2. tekstrække. Det ene ark består af 3 x 4 elementer (2 x 4 billeder, 1 x 4 vers), som skal ordnes i forhold til periodens søndage. Det andet består af 15 spørgsmål til teksterne (især evangelieteksterne) til de fire søndage.

Mål: Gennem opgaverne at få eleverne til at læse teksterne og forstå indholdet i de enkelte tekster og sammenhængen mellem dem og dermed hele adventstidens særlige præg.

Vor Gud han er så fast en borg - [Top - Se om det særlige emneudvalg]

Indhold: Et forslag til sammenhæng

På www: Salmebogen Online; ; ; ; ;

Mål:


Hvordan:
Primært er det oplagt at knytte den til fortælling om Luther. Den gang udmærket være indgangen til at fortælle ud fra "Her står jeg og kan ikke andet" - med udfoldet flash back til historien frem til rigsdagen i Worms.
Salmen er her i materialet også foreslået anvendt i forbindelse med De første kristne og forfølgelser. Der skal naturligvis gøres opmærksom på tidsafstanden - og henvises til en anden gang, hvor man fortæller mere udfoldet om Luther. Dette kan være rimeligt, hvis man lægger vægten på de første vidner - fra evangelister til de første kristne, fordi de er nærmest den egentlige åbenbaring af Ordet der blev kød. Men så tolket med "flash forwards". Der kan være god grund til at mene at inden for det "kursus", som 48 - 56 lektioner konfirmandundervisning er, er det rimeligt at vægte på den måde. Men så netop i glimt hente nøglepunkter ind i den senere historie.

Krydshenvisninger: De første kristne - forfølgelser; Luther, Martin; ; ; ; ;

Baggrundsstof:
I flg. Dahn: Verdens mest udbredte salme, oversat til 200 sprog. V. 3. er mindelse om Rigsdagen i Worms 1521, hvorom Luther senere skrev: "Selv om jeg havde vist, at lige så mange djævle sigtede på mig som der er tagsten i Worms, var jeg dog redet derind!"œ