Hvis du vil printe siden ud se her

Citater

	Men Jesus gradbøjer ikke sine ord. Han kommer ikke med detailregler og forslag til hvordan man skal handle i den og den situation. Kristendom kan ikke gøres til system. læs mere
	Gud er tre-i-en eller treenig, som vi siger det mest. Det lyder underligt, for efter menneskelige begreber kan tre jo ikke være en, men kirken bruger nu engang disse paradoksale ord om Gud for at udtrykke den dybde og det mysterium, som Gud er.For ud over de tre måder, som Gud omtales på, kan vi ikke med vore ord forstå og forklare Gud. læs mere
	På den dag sad disciplene i et hus og ventede, hvad der nu ville ske.Selvom Jesus havde sagt: ”I kan bare vente jer!”, så vidste de dog næppe, hvad det kunne betyde, for med Jesus som Guds Søn havde de vænne sig til, at de aldrig vidste, hvad der ville ske udover at de var lige forbavsede hver gang. læs mere
	Og så har jeg i øvrigt forsøgt at bære korset – ikke så meget på brystet, hvor det jo til forveksling ligner et smykke – men snarere på ryggen, hvor det jo egentligt hører til.Et kors – dvs. et symbol på lidelse og smerte - skal vi ikke bære på skrømt – et kors er et barskt symbol, der ikke blot består af, men også kræver rene linier.Et kors – ikke de andres, men ens eget kors – det bør man bære på ryggen og om nødvendigt ligesom Simon af Kyrene hjælpe andre med at bære. Man skal aldrig pålægge andre at bære kors – eller for den sags skyld forhindre dem i at bære det, de mener at være bundet af – også selvom det bare er et stykke stof! læs mere
	Eller I kunne smutte hen til borgmesteren og bekræfte det overfor ham. Det snakkede vi lidt om, da vi mødtes, og så sagde I, og det var rigtig fint: Jamen, borgmesteren han er jo væk lige om lidt og så sidder der en ny borgmester, og så har vi sagt ja til en eller anden, som ikke er noget. Og det var faktisk simpelthen så flot formuleret, hvad det er, vi kan herhenne i kirken. For uagtet at borgmesteren er en fin fyr, så interesserer han sig ikke stort for jeres kærlighed. Og det skal han sådan set heller ikke. Men Gud interesserer sig for jeres kærlighed. Ja, hvis der er noget der er Guds opgave, så er det at glædes inderligt, hver gang vi mennesker kommer og beder om Hans velsignelse. At I har fundet sammen i kærlighed, og kommer her og beder Ham tage del i den kærlighed, og støtte jer og drage omsorg for jer og gå sammen med jer i den medgang og modgang, som I vil støde på, det interesserer Han sig vildt meget for. Og Han bliver taknemmelig over at I har brug for Hans velsignelse. læs mere
	Før eller siden slipper kræfterne op – ligesom vinen slipper op – og tålmodigheden og alle de andre gode dyder slipper op. Den dag, det sker – og det sker for os alle – så gør som Maria ved brylluppet i Kana: Rejs jer og går hen til Jesus, bøj jer mod hans øre og hvisk: ”Vi har ikke flere kræfter – ikke mere vin – ikke mere tålmodighed!” Og overlad så resten til ham, der kunne skabe vin af vand. Så får jeres ægteskab både krop og ånd, som kan holde livet ud. læs mere
	For Gud er også dine fjenders Gud. Gud er ikke dine fjenders fjende. Og tror du det, bliver du både Guds og din egen værste fjende... Der er ingen smuthuller og gemmesteder hér. læs mere
	Kærlighed, der kun bor i hjertet, ender med at rive hjertet ud. Det kommer man ikke levende fra. Kærlighed derimod, der kun bor i forstanden, kan vel knap nok kaldes kærlighed overhovedet. Også håbet i verden ville dø, hvis vi kun brugte vores forstand. Menneskeheden ville dø og uddø – for hvem ved sine fulde fem ville sætte børn i verden så? På samme måde med den tro, vi har – stor eller lille, stærk eller svag. Også hér skal vi spørge både forstanden og hjertet til råds. Spørger vi kun hjertet, så kan vi tro på hvad som helst. Spørger vi kun forstanden, må vi nøjes med det, vi forstår hér i livet – og så ser det sort ud! Bogstaveligt talt. læs mere
	Alt sammen meget interessant. Men hvad nytter det, at de ord, vi siger til hinanden, rammer øret – hvis de aldrig, aldrig nogen sinde rammer hjertet?! Vi kan sige ”Jeg elsker dig” tusind gange. Men hvis ordene ikke er sagt i kærlighedens ånd, så er det lige meget. Så når de kun vores øre – som en løgn. læs mere
	Nu gik der nogen tid. Efterhånden savnede Gud sine mennesker mere og mere. Sådan går det jo, hvis man kun vil være sammen med de perfekte og de rene, så bliver man frygtelig ensom. Så han sendte profeter til menneskene, budbringere som skulle sige at hvis menneskene levede op til lovene og de regler han gav dem, så ville de kunne komme hjem til ham i paradisets have.Men selvom der vel var et par eneklte stykker som Moses eller Esajas som kom ind i haven, så syntes Gud stadig der så tomt og trist ud. Han drømte om at alle mennesker skulle samles der i haven med ham. Til sidst besluttede han sig for at sende sin egen søn. Han blev født af en menneskekvinde og levede et menneskeliv og det budskab han havde med var helt kort sagt : Alle lovene og reglerne gælder stadig, de er gode for jer, OG hvis I ikke kan leve op til dem, så skal det ikke længere skille os ad. Jesus døde fordi han sagde det. For dem der kæmpede for at overholde reglerne og lovene blev rasende over at høre at man bare kunne komme ind uden at holde dem. De slog ham ihjel på verdens første langfredag.Men da han var død var det første han gjorde at marchere lige hen til porten ind til paradisets have, smække porten op på vid gab og sætte keruberne på pension. læs mere
	Mon ikke det netop var derfor at Jesus valgte tolv og ikke en discipel, fordi han ved, at vi for overhovedet at kunne høre evangeliet om ham, må have det fortalt på netop den måde og til den tid som vi er åbne for, modtagelige for. At I mangfoldigheden er det nok indlagte konflikter, men også det største rum for mennesker, til at være netop mennesker i. læs mere
	Hvis jeg skulle tegne dette her for nogen, så ville jeg tegne Jesu bøn som et bånd, eller en tynd line, der snoede sig fra hans hånd, mund og hjerte, til og fra Gud og ud mod alle mennesker. Et bånd der binder os til ham og til hinanden. Et bånd som knyttes til os når vi bliver døbt.Jesu bøn for os er et kærlighedens bånd, en line af håb, som binder os til ham og til Gud og til hinanden. Når vi ber til Gud vores far, og slutter "i Jesu navn, amen" så rører vi ved dette kærlighedens bånd, vi trækker i kærlighedens line. Som en dykker trækker i sin livline for at komme op og få luft. læs mere
	Så blev de tavse. Der var ikke nogen der kunne sige, jeg er ren så jeg vil kaste. I stedet gik de. Ingen ved hvad Jesus tegnede i sandet, for vinden slettede det. Og sådan er det, loven skriver dommen på tavler og papir. Kærligheden skriver den i sand. læs mere
	Faktisk er X-factor et ældgammelt fænomen. Jeg ved ikke hvorfor DR tror de har opfundet noget nyt. For X-factor, det er lige præcis hvad vi har her i kirken. Men her mødes vi om en X-factor som vi alle har del i. Og ikke bare nogle få udvalgte. Nemlig den Kristus-factor, som vi alle sammen har fået givet i gave ved dåben. Og som disse unge smukke mennesker nu lige om lidt skal bekræfte. Kristus-factor. Eller vi kan også vende x-et lidt rundt og kalde det kors-factor. Det kors Jesus døde på. Det kors mange af pigerne i dag sikkert bærer om halsen. Det kors alle de unge her fik tegnet over deres ansigt og deres bryst, da de blev døbt for en 13-14 år siden, som et løfte om at de skulle tilhøre Jesus Kristus. Så X-factor - Kristus factor, har I alle sammen. Ikke fordi I kan synge så hele landets hjerter smelter. Ikke fordi I kan spille fandango for åbent tæppe. Ikke fordi I er smukke, sådan som det efterspørges i de talrige model-konkurrencer der også løber over skærmen. Ikke fordi I er kvikke i pæren, som det efterspørges i de talrige quiz-programmer vi også står model til. Ikke fordi I på nogen som helst måde har talenter der kan få jer gennem diverse Tv-selskabers nåleøje. Men fordi I er Guds børn. Fordi I er Guds elskede børn, der har fået X-factor i dåbsgave. Og dermed hver især er noget ganske særligt. læs mere
	Hvert år er jeg spændt på om de på det tidspunkt er faldet i søvn, -om de mumler med fordi de skal, -og hvert år overraskes jeg af at ud af det mørke rum fra bænkene med klumperne af teenagere, -at der højt og tydeligt kommer et Fadervor i kor. læs mere
	For det er ikke ligegyldigt, hvad vi tager i munden af ord. Men der er ikke noget i verden, der har så stor magt som ord. Ord kan skabe liv - og ord kan slå ihjel! Bare tænk på, hvordan vi starter dagen: Hvis nogen her til morgen har sagt: "Hold fast, hvor ser du dog ud!" - så føler man sig morgengrim lige fra starten. Hvis nogen derimod har sagt: "Hvor ser du godt ud" - så tænder det et lys i os, som måske kan holde hele dagen. Jo, ord gør forskel. Ord kan gøre en enorm forskel. læs mere
	Det har ganske givet ikke været hverdagskost for Zakæus at få gæster, og nu får han pludselig én og han tager glad imod. Som Abraham tog i mod Gud i middagsheden dengang for længe siden, tager Zakæus mod Jesus, der oven i købet kalder Zakæus Abrahams søn. Med de få ord : Han er en Abrahams søn, forlænges den korte Zakæus på flere måder. Hans tilværelse forlænges bagud i tid og kommer til at stå i direkte forbindelse med troens store fader Abraham. Vi må forestille sig at det ville svare til at en kriminel lige med ét blev ophøjet til søn af kongehuset og fik adgang til andre menneskers agtelse. At være Abrahams søn betyder for det første at være agtet af mennesker og at have en plads i fællesskabet. læs mere
	Hvad er meningen med livet? Jeg har her en kasse. Det er ikke nogen almindelig kasse. Det er en ganske særlig kasse, for indeni ligger meningen med livet. Åhr, luk den op, vi vil se! vil mange sikkert sige. Vi vil gerne se meningen med livet! Men det får I nu ikke lige. Men hvis vi nu tænker os, at hver eneste af os havde sådan en kasse, hvor man samlede meningen med livet - og det her var din kasse, hvad ville der så være i den, når du lukkede den op? Hvis du selv kunne bestemme, hvad ville du så fylde den med? læs mere
	For det er jo det som er pointen og det som vi fejrer i dag: at Guds søn vendte tilbage til sin far i himlen. Men ikke at himlen er en Bo-Bedre-bolig, et for ham bekvemt sted, hvor han gemmer sig bag isolerede vægge og smukke skygardiner. Men at han gjorde det for at kunne være nær os alle sammen, nær ethvert menneske på en helt anden måde end han kunne det ved at gå rundt i et geografisk afgrænset lille land. læs mere
	En af konfirmand havde som sit konfirmationsvers valgt missions- og dåbsbefalingen, som lyder sådan her:”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til minde disciple, idet I døber dem i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn, og idet I lærer dem alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Som begrundelse for sit valg skrev han:”Fordi jeg synes det lyder meget helligt og at det godt passe, når vi nu har troet på ham i 2000 år!”Jeg tror sådan set han har ret: Også i en moderne verden har vi brug for det hellige – det, der ligger udenfor de grænser, vi kan kontrollere og styre - ikke mindst i en verden, hvor det hellige får mindre og mindre plads, fordi vi selv fylder så meget. læs mere
	Men han høstede også Guds gave, som han ønsker at dele med os: påskemorgen oprejste Gud han fra døden!I den tro og det håb lægger mægtige kræfter gemt.Kraften til at give sig hen og kraften til at give op, uden nogensinde at opgive troen på at Gud kan umulige for os.At Kristus lever i os og for os.Og at det er grundlaget for både håbet og kampen for at kærlighedens magt vil sejre en dag. Men han høstede også Guds gave, som han ønsker at dele med os: påskemorgen oprejste Gud han fra døden!I den tro og det håb lægger mægtige kræfter gemt.Kraften til at give sig hen og kraften til at give op, uden nogensinde at opgive troen på at Gud kan umulige for os.At Kristus lever i os og for os.Og at det er grundlaget for både håbet og kampen for at kærlighedens magt vil sejre en dag. læs mere
	På Roskilde Festival har en gruppe kirkeligt aktive unge faktisk de senere år praktiseret denne aktivitet.Udenfor ”Stilhedens Katedral” er der opstillet stole og vandfade, man bare kan sætte sig ved og så kommer der en og vasker de sure, beskidte fødder med rent, varmt vand – og smører dem til sidst ind i dejlig velduftende lotion. Spørgsmålet er om vi behøver at forstå sådan en handling?Naturligvis bliver de unge spurgt, hvorfor de gør det - og naturligvis vil de henvise til Jesu eksempel i dagens tekst.Men dybest set; tror nogen at man, når man gik derfor med rene, friske fødder, behøver en forklaring med ord?Er netop fodvaskningen ikke en handling, der udtrykker langt mere end ord kan rumme?Skal man ikke selv erfare det, før det overhovedet giver mening at begynde at sætte ord på? læs mere
	Opstandelsens glæde er den genkendelsens glæde, der pludseligt fylder den tomhed ud, som har taget magten, da de, der hørte sammen, blev adskilt.At genkende er genfinde den orden, sammenhæng og mening, som tabet havde gjort til kaos og opløsning. læs mere
	Inden vi begyndte at smage på den lange, lange række af mange forskellige retter, som hører et rumænsk påskebord til, - forklarede vores værtinde på en blanding af dansk og engelsk, hvordan middagen indledtes: Vi fik et smukt malet hønseæg i hånden. Det var hårdkogt og ganske friskt. Vi skulle så i tur og rækkefølge forsøge at knække skallen på hinandens æg. Men på den måde, at vi inden skulle sige følgende: Kristus er opstanden, ja sandelig, Kristus er opstanden. læs mere
	Det, som den røde spand gemte, var hjemmets brød! Et brød, som havde taget turen fra Somalia, i det nordøstlige Afrika; et brød, som havde klaret den lange flugt til et nyt, ukendt og fremmed land; et brød, som havde taget smag af det køkken, som det nu var blevet æltet og bagt i, - og som skabte fællesskab mellem mennesker, som ellers stod fremmede for hinanden, fordi jysk er lige så svært at forstå og lære, som koptisk læs mere
	Gud bliver simpelthen vort medmenneske, hvilket på én og samme gang er både fantastisk og ganske risikabelt. Gud bliver synlig og sårbar, ganske som vi er det – hele livet. Og det store ved Guds handling, er jo netop, at vi ikke kan genkende ham i et særligt og helt fantastisk menneske, som var Gud oplagt genkendelig i en grad, så man ikke ville kunne gå fejl af ham, - næh, det særlige er jo, at Gud træder frem i et spædbarns skikkelse, og vokser sig til en moden ung mand, uden at nogen hæfter sig nævneværdigt ved det, indtil han træder i karakter, og lader sig døbe i Jordan af Johannes, som godt ved, hvem han er, - og hvor vi for første gang hører, at Gud står ved ham, og kalder ham for sin egen elskede Søn, da han træder op af vandet, som nydøbt. læs mere
	Rosen er om nogen, kærlighedens blomst. Den røde farve er blodets og lidenskabens farve, kærlighedens og passionens farve. Blomsten er stærk og smuk, på dens vej fra knop til fuld udfoldelse. Og rosen rummer styrken og selvstændigheden, som smerter, når tornene trækker spor på dé bare hænder, som forsøger at plukke den ned fra busken.…Som barn kunne jeg sagtens forstå, at ”livet ikke altid kunne være som en dans på roser”, for hvem ville da frivilligt træde på rosen med bare fødder, når man nu kender den smerte, som tornene forvolder? Det var først som voksen, at det gik op for mig, hvor stor en luksus og lykke det må være, at få lov til at danse med sin udkårne på de tusinder af rosenblade, som bliver strøet for ens fødder, som var de en rød løber gennem livet, hvor kort denne stund så end måtte være.…”Jeg elsker dig”! .. Ordene er store.. For store? – Nej, for de er Guds egne. læs mere
	Døren er måske ikke længere åben, som den var det i min barndom, hvor vi bare lod nøglen sidde i døren, når der ikke var nogen hjemme, - for så kunne man bare låse sig selv ind, hvis man tilhørte familien, eller gå om i haven eller ned på marken for at lede efter husets beboere, hvis man var nabo eller ven. I dag ligger nøglen ofte under en sten ved døren, under måtten, i garagen under malerbøtten på tredje hylde til venstre eller lignende oplagte og praktiske steder, hvor den som kender hjemmet, har lov til at finde nøglen og låse sig selv ind. Sådan en nøgle, som I har til jeres eget hjem, vil jeg give jer i dag! Ja, men hvordan kan det lade sig gøre? læs mere
	Den kærlighed, som Peter så mange gange tidligere havde set, at Jesus mødte helt almindelige mennesker med, hvad enten de var fremmede, handicappede, udstødte af samfundet eller uhelbredeligt syge, den kærlighed, bliver nu ham selv og alle de andre disciple til del. Tilgivelsen og frisættelsen gælder og indeslutter dem alle, - selv dødsriget har Jesus besøgt og overvundet, - og derfor kan Judas se sig selv mødt af Guds kærlighed, dér hvor intet håb ellers er. læs mere
	Ellers har jeg kun vasket fødder på mig selv! – badet mine egne tre børn, og hjulpet en handicappet kvinde med et fodbad en gang om dagen, da jeg arbejdede som socialpædagog i et bofællesskab for udviklingshæmmede for snart mange år siden. … Så det var ikke meget erfaring, jeg har med dette, at bade en andens fødder. Og jeg har faktisk heller aldrig selv fået badet fødder af noget andet menneske! Jeg har aldrig været i den situation, hvor jeg havde den form for hjælp behov! Tankevækkende! læs mere
	Da han råber hendes navn, genkender hun stemmen. Det tonefald har hun hørt før. Dette korte replikskifte er uendelig betydningsfuldt for vores tro! For den opstandne Jesus er ikke en uvirkelig vision. Han er vores levende Herre, som kalder os ved navn og husker os hver især – også os, der ikke måtte være stærke i troen. læs mere
	Det er faktisk utroligt, at han, der begyndte med at være så provinsiel, er blevet så universiel. – Først engang i Galilæa. Og nu er mennesker lige tæt på ham i Thule og i Yokohama og i Hvorup. Ligesom døden ikke kunne holde på ham, således bryder han alle grænser og al vor forståelse af tid og rum. læs mere
	Men vi ser også, at fordi Langfredags drama er i Guds hænder, så er korset ikke alene torturredskabet og tegnet på det store nederlag. Korset bliver det dybeste udtryk for Guds kærlighed. Eller man kan sige: Guds kærlighed udtrykker sig på den dybeste og mest magtfulde måde gennem korset. - For større kærlighed har ingen, end den at sætte livet til for den, man elsker. – Korset er tegnet på tortur og nederlag, - korset er tegnet på forsoningen og tilgivelsen, - men korset er også tegnet på livet, - for døden formåede ikke at holde fast på ham. læs mere
	Men til dem, som bliver provokerede af kærlighedens sløseri, opstiller selve skabelsen en række modspørgsmål, f.eks. : hvorfor spares ikke de hundredetusinder af trækfugle ikke, som hvert år risikerer livet op igennem Europa; hvad er meningen med alle de millioner af sædceller, som aldrig når frem til ægcellen, eller alle de blade som i millionvis hvert år bygges op af fotosyntesen for at nedbrydes igen nogle måneder senere, eller alle de snefnug som falder om vinteren bare for at smelte og blive til forårsbække…ja, sådan er der i selve skaberværket et indbygget spild, kan man sige. Eller vi kan også sige det anderledes og langt bedre: kærligheden er nu engang i overskud. Og heldigvis for det læs mere
	Og så kan man indvende at ja, men det er jo bare en påstand, man kan ikke vide det, og nej det kan man ikke og det er netop pointen.. dette her kan kun tros og leves, sådan er det med alt det vi kalder kærlighed, barmhjertighed, tillid, tilgivelse og nåde. Og enhver af os kan jo kaste os ud i at leve med det og Guds kærlighed for øje og derved opdage hvilken forskel det gør for os og for de andre. læs mere
	Paulus bliver ydmyg, han bliver modtagelig for Gud, og han forstår at Jesus er Guds søn og nu skal han, Paulus, være redskab for evangeliet. Paulus bliver et fantastisk redskab. Noget af det smukkeste og klogeste der er skrevet om kristendom og tro er skrevet af ham.Og det ved han godt selv. Og han tør godt sige det højt. Af Guds nåde er jeg hvad jeg er og hans nåde imod mig har ikke været forgæves.Paulus er stolt over og glad for at Gud har givet ham en opgave og at han nu, med Guds hjælp, er i stand til at løse den godt. læs mere

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email